- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
241

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mont Dore - Monte - Monte, Philippe de - Monte Argentario - Montebello - Montebello - Montebelluna - Montebrasit - Monte Carlo - Monte Cassino - Montecatini - Monte Cavo - Montecchi og Capuletti - Monte Cenere - Monte Cenisio - Montecerboli - Montechiaro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mont Dore [↱mǡ-↱då.r], Bjerggruppe i
Auvergne, ligger i det franske Dept
Puy-de-Dôme og begrænses mod Ø. og V. af Dalene
langs Allier og Dordogne, medens det mod N.
gaar over i Puy-de-Dôme og mod S. ved et øde
Højland staar i Forbindelse med Cantals flade
Fjeldmark. Gruppen har Form af en Ellipse,
hvis lange Akse fra S. til N. har en
Udstrækning af 32 km, og inden for hvilken spidse
Trakyttoppe rager i Vejret, saaledes Puy de
Sancy
, der med sine 1886 m er
Centralfrankrigs højeste Top, og Puy Ferrand (1846
m) og l’Aiguiller (1547 m). I en forholdsvis
sen, men dog i forhistorisk Tid er M. D. blevet
udformet af vulkanske Kræfter: Basalt og
Trakyt har gennembrudt Granitmasserne og lejret
sig som flade Dækker, Kupler og spidse Toppe,
medens Lavaen har udgydt sig i store Strømme
og Askeregnen formørket Himlen over vide
Strækninger. Der synes at have været to
Udbrudssteder: Puy de Sancy og Tartaret, fra
hvis Krater en 20 km lang Lavastrøm fulgte
Floden Couze. Flere Smaasøer (Pavin o. fl.)
har deres Leje i kraterformede Fordybninger,
medens andre Søer skylder Lavadæmningerne
deres Oprindelse. Andre Vidnesbyrd om de
vulkanske Kræfter er de varme Kilder ved
M. D. (se ovf.) og Bourboule, der besøges
af mange Syge.
N. H. J.

Monte [↱monte] (ital.), Bjerg.

Monte [↱monte], Philippe de, nederlandsk
Kontrapunktiker (1521—1603). Efter et Ophold
i Italien blev han 1555 Medlem af Kongen af
Englands Musikkapel, 1568 Kapelmester hos
den tyske Kejser. Han var højt anset som
Komponist af Kirkemusik og Madrigaler. Kun
enkelte af hans Kompositioner er optagne i nyere
Udgaver, en Motet i Hawkins eng.
Musikhistorie, en anden i Dehns »Sammlung älterer
Musik«, en tredie i Commers Collectio operorum
musicorum Batavorum
.
A. H.

Monte Argentario [↱monte-ardзen↱tario],
Bjerg (636 m) i det mellemste Italien, i det
vestlige Apenniner-Forland, Prov. Grosseto,
ligger 40 km S. f. Grosseto og udgør en Halvø,
der opr. har været en Ø og kun ved to smalle
Tanger af Alluvialdannelser, der omslutter
Orbetello-Lagunen, er forbundet med Fastlandet.
M. A. kaldtes i Oldtiden det talamoniske
Promontorium og fik først i Middelalderen sit nuv.
Navn (»Sølvbjerget«) p. Gr. a. sin glinsende
Talkskifer. Halvøen udgør Kommunen M. A.,
der (1911) har 8040 Indb. og bestaar af de to
smaa Fiskerbyer, Porto Ercole mod S. og Porto
Santo Stefano mod N. Begge Byer har
Smaahavne, hvorfra drives Fiskeri og Kystfart.
Strandsøen, der dannes mellem Halvøens
Landtanger, er meget rig paa Fisk.
C. A.

Montebello [monte↱bæl.o], 1) Landsby i det
nordlige Italien, Prov. Pavia, ligger ved Coppa
8 km Ø. f. Voghera. (1911) 2225 Indb. M. er i
Krigshistorien bekendt ved to Træfninger
mellem Franskmændene og Østerrigerne. I den
første, 9. Juni 1800, der hyppig benævnes efter
Landsbyen Casteggio, blev Østerrigerne
under Ott slaaede af den fr. General Lannes,
der 1804 fik Titlen Hertug af M. I den anden
Træfning 20. Maj 1859 sejrede den fransk-sardinske
Armé under Forey over Østerrigerne
under Stadion.

2) M. Vicentino, Landsby i det
nordøstlige Italien, Prov. Vicenza, ligger 8 km N. f.
Lonigo ved Chiampo og ved Jernbanelinien
Verona—Venezia. (1911) 5080 Indb. Ved M. findes
Ruiner af en gl Borg. 12. Novbr 1796 sejrede
Østerrigerne under Alvinczy ved M. over
Franskmændene under Augereau og Masséna, og
2. November 1805 maatte de tilbagevigende
Østerrigere under Ærkehertug Karl her udfægte en
Kamp med Masséna.

3) Slot i det nordlige Italien, Prov. Milano,
hvor Bonaparte 1797 havde sit Hovedkvarter i
3 Maaneder.
C. A.

Montebello, Kuranstalt og Sanatorium,
særlig beregnet paa fysikalsk-diætetiske
Behandlingsmaader 2 km V. f. Helsingør. M. var opr.
under Navn af »Kronborg Ladegaard«
Avlsgaard til Kronborg Slot, kom senere paa
private Hænder, ombyggedes 1916 til Kuranstalt.
E. F.

Montebelluna, By i det nordøstlige Italien,
Prov. Treviso, ligger 20 km NV. f. Treviso ved
den sydvestlige Ende af Egeskoven ved
Montello og har Borgruiner, Silkeavl samt (1911)
12360 Indb.
C. A.

Montebrasit, d. s. s. Amblygonit.

Monte Carlo, Bykvarter i Fyrstendømmet
Monaco, ligger 2 km Ø. f. Monaco i herlige
Omgivelser ved Middelhavet og har Jernbanestation
paa Linien Marseille—Ventimiglia. M. er
bekendt for sit pragtfuldt udstyrede Kasino
(Spillebanken), der besøges af Spillere fra alle
Lande. Det blev aabnet 1858, men blev først mere
kendt og siden berømt, efter at den fra
Hamburg fordrevne Spillehusvært Blanc 1863 havde
overtaget det. Banken ejes af et Aktieselskab,
og ved dens Spilleborde spilles forsk. Spil
Hasard, saasom Roulette og Trente-et-quarante.
C. A.

Monte Cassino, se Cassino.

Montecatini, Badested i Italien, Provinsen
Lucca, Station paa Linien Firenze—Pistoja—Pisa.
Kilderne, der maa henregnes til de
alkalisk-muriatiske Glaubersaltkilder (Temp. 18—30°),
har en stærkt afførende Virkning og
benyttes mod kroniske Tarmkatarrer, Obstipation,
Leverlidelser, Skrofulose. Tettuccio-Kilden har
særlig Ry som Helbredelsesmiddel mod
haardnakket Dysenteri. Leopolds-Termen er for
saltholdig til at drikkes og lugter af Svovl; den
bruges til Bade. Badestedet er Statsanstalt og
ret vel indrettet. Sæson fra Maj til Slutn. af
Septbr.
(Lp. M.). E. F.

Monte Cavo, se Albaner-Bjergene.

Montecchi [mon↱tek.i] og Capuletti [kapu↱let.i],
de to fjendtlige Slægter i Shakespeare’s
»Romeo og Julie«; derfra to Partier, der staar
skarpt over for hinanden.

Monte Cenere [↱monte-↱t∫ænere], se Cenere.

Monte Cenisio [↱monte-t∫e↱nisio], se Cenis,
Mont
.

Montecerboli [monte↱t∫ærboli], Landsby i
Mellemitalien, Prov. Pisa, ligger 6 km S. f. Byen
Pomarance og har Indvinding af Borsyre.
C. A.

Montechiaro [monte↱kiaro], By i det
nordlige Italien, Prov. Brescia, ligger 18 km SØ. f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free