- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
244

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montemayor, Jorge de - Montemolin - Montemór - Montenard, Frédéric - Montenegro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Montemayor (Montemôr) [sp. måntæma↱jår,
portug. mõntö↱mår], Jorge de, sp. Digter, f. i
Montemôr ved Coimbra 1520(?), d. i Turin 26.
Febr. 1561. Man ved ikke meget om hans Liv;
han skal have været en uægte Søn af en
Adelsmand af Slægten Paiva e Pina og en
Spanierinde. Efter at have omgaaedes Camões i
Coimbra begav han sig 1540 til Spanien, hvor han
en Tid var Sanger i det kgl. Kapel; 1552 fulgte
han med Infantinde Juana til Portugal, da hun
skulde holde Bryllup der, men allerede 1554
vendte han tilbage. I Filip II’s Følge rejste han
1558 til Nederlandene og England. Han faldt i
en Duel. — M., der skrev saa godt som alle sine
Værker paa Spansk, trods sin portugisiske
Afstamning, har Bet. i Spaniens Litt. som Forf. af
dens første og bedste Hyrderoman, La Diana
(1558, siden ofte, senest i Nueva Biblioteca de
autores españoles
, 7. Bd, ved M. Menéndez y
Pelayo). Den er opstaaet under Paavirkning af
Italieneren Sannazaro’s Idyller og af
Portugiseren B. Ribeiro’s Menina e moça, skildrer M.’s
eget Kærlighedsforhold til en ukendt Danne, og
blev saa berømt, at Shakespeare dramatiserede
en af dens Episoder i The two Gentlemen of
Verona
. Bogen blev fortsat af forsk., navnlig Gil
Polo. M. var tillige en ypperlig Lyriker, baade
i den ældre nationale og i den ital.-klassiske
Stil; hans Digte findes dels som Indskud i hans
Roman, dels i de særlige Samlinger Cancionero
de las obras de J. de M.
(1554 og oftere) og
Cancionero espiritual (1558). Det var hans Agt
at skrive et nationalt Heltedigt om Ostindiens
Opdagelse, altsaa Emnet for Camões’
Lusiaderne, men han fik ikke iværksat dette Forsæt.
(Litt.: G. Schönherr, »J. de M., sein
Leben und sein Schäferroman« [Halle 1886]); H.
A. Rennert
, The Spanish pastoral novel, 2.
Udg. [Philadelphia 1912]).
E. G.

Montemolin [måntæmå↱lin], By i det
sydvestlige Spanien, Prov. Badajoz, ligger 103 km
SØ. f. Badajoz paa den nordlige Skraaning af
Sierra Morena, har et maurisk Kastel og (1920)
4500 Indb. Efter M. førte den 1861 afdøde yngre
Don Carlos Grevetitelen og hans Tilhængere
Navnet Montemolinister.
C. A.

Montemór [mõntö↱mår], Navn paa to portug.
Byer: 1) M. o Novo i det sydlige Portugal,
Prov. Alemtejo, ligger 30 km VNV. f. Evora ved
Canha og har Ruiner af et malerisk Kastel samt
(1920) 5400 Indb. — 2) M. o Velho i det
mellemste Portugal, Prov. Beira, ligger 24 km VSV.
f. Coimbra ved Mondego og har Ruiner af et
tidligere kgl. Slot samt (1920) 2500 Indb.
C. A.

Montenard [mǡ↱tna.r], Frédéric, fransk
Maler, f. 19. Maj 1849 i Paris. M., Elev af
Dubufe, Delaunay, Puvis de Chavannes o. a.,
maler Landskaber. Til Luxembourg-Museet i
Paris kom »Transportskibet Corrèze forlader
Toulons Red« (1883); »Pilegrimsfærd i le Var«
(1910), købt af den fr. Stat; andre Værker i
Staden Paris’ Eje. Paa den intern. Kunstudstilling
i Kbhvn 1897 saas »Maria Magdalene«, hvor
Hovedinteressen knyttede sig til det pragtfulde
østerlandske Landskab; paa den fr. Udstilling
1888 i Kbhvn »Kajen i Toulon«, »Kuglespillere«
m. m.; i Ny Carlsberg Glyptotek Pastelstudie
»Landskab«.
A. Hk.

Montenegro (serb. Crnagora, tyrk.
Karadagh, alban. Mal Esija, gr. Mavro
Vuno
), tidligere Kongerige paa Balkanhalvøen,
der 1919 indlemmedes som et Dept i Jugoslavien.
Det grænser mod N. til Bosnien og Hercegovina,
mod Ø. til Dept Kossowo, mod S. til
Albanien og Adriaterhavet og mod SV. til
Dalmatien. Dept’s Areal er 9668 km2 med en
Folkemængde, som efter Folketællingen 1921
udgjorde 199857 Indb. ell. 21 pr km2. Før
Balkankrigen havde Kongeriget M. et Areal af 9080 km2.
M.’s forsk. Navne, der alle betyder »de sorte
Bjerge«, forklares ved Bjergenes sortegraa
Kalkstensmasser, der i en Del af Landet træder
hyppig frem i Dagen. Den ital. Form M. er
væsentligst kommen i Brug gennem
Venetianerne.

Terrainforhold. Fraregnet Lavningen
ved Scutari-Søen og Kystegnene, hvor
Kvartærdannelser udgør Overfladen, er M. overalt et
Bjergland. Bjergene falder i to Hovedpartier,
der begge strækker sig fra NV. til SØ. og
adskilles ved en Rk. Højsletter, som ledsager
Floden Zeta. Det vestlige Bjergdrag er det egl. M.
ell. Crnagora. Det bestaar af en stærkt porøs,
dolomitagtig Kalksten, der danner et ægte
Karstlandskab med talrige cirkelformede ell.
elliptiske, brøndagtige Kedeldale eller Doliner,
hvis Diametre varierer mellem nogle faa m og
fl. km. De vigtigste Doliner findes ved Cetinje,
Njeguš og Grahovo. Man har sammenlignet
dette Landskab med en Bikage, hvis Celler
dannes af Dolinerne, der skilles ved smalle,
skarpe Bjergrygge, hen ad hvilke de højst
ubekvemme Samfærdselsveje ell. Stier fører.
Højden er temmelig jævn og noget stigende ud
imod Adriaterhavet, hvor Karstlandskabets
Kulminationspunkt Lovčen naar 1759 m. Det er
denne ejendommelige Landskabsform, hvor
hvert Bassin for sig danner en næsten
utilgængelig Fæstning, der forklarer Montenegrinernes
Held i deres Uafhængighedskampe mod
Tyrkerne. Af en ganske anden Natur er det
østlige Bjengdrag Brda. I Tidens Løb er
Kridttidens Kalkstensmasser eroderede bort, og
Lag af Sandsten og Skifer fra Trias og fra den
Pialæozoiske Tidsalder, der fl. St. gennembrydes
af diabasisike Eruptiver, er traadte frem i
Dagen. Brdas Bjerglandskaber minder en Del
om de mellemeuropæiske Bjerge med deres
afrundede Former, frugtbare løse Jordlag og
talrige Vandløb. Højden ligger næsten alle Vegne
mellem 800 og 1000 m; men 6 isolerede Toppe,
der foroven endnu bærer Kalkstensmasser,
hæver sig op over 2000 m. De vigtigste er Kom
(2430 m) og Durmitor (2528 m). — Den
sydligste Del af M. udgøres af den 15 km brede
Strimmel Land mellem Scutari-Søen og
Adriaterhavet. Længst mod S. paa Nordbredden af
Bojana samt i Omegnen af Antivari findes lave og
frugtbare Kystsletter, hvorimod de øvrige Dele
af den 48 1/2 km lange Kyst er høje og stiger
inde i Landet til 1593 m i Rumija-Bjergene. —
Karstlandskaberne mangler ganske overjordiske
Vandløb; men paa Randene kan man hist og
her se Smaafloder vælde frem af de indre
Hulheder. Den nordøstlige Del af Brda har gennem
Piva, Grænsefloden Tara og Lim, der alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free