- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
245

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montenegro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

falder i Drina, Afløb N. paa til Donau. S. paa
strømmer Morača, der optager Zeta og Zijevna
(Zem), hvorefter den gennem et betydeligt Delta
falder i Scutari-Søen, hvis Afløb Bojana (Drin)
paa et Stykke danner Grænsen til Albanien.
Foruden nogle Bjergsøer har M. endnu kun een
betydeligere Sø Gornje Blavo.

Klimaet frembyder store Forskelligheder
trods Landets Lidenhed. Medens de sydlige
Kystegne har et rent Middelhavsklima, er
Klimaet i det egl Crnagoras Karstegne yderst
ekstremt. De nøgne Klipper og Mangelen paa
Vegetation og rindende Vand tillader, at
Sommervarmen i de indelukkede Dale stiger indtil 40°
i Skyggen, hvorimod Vinteren er saa streng, at
al Samfærdsel hører op p. Gr. a. Sneen. Cetinje,
der ligger 665 m o. H., har i Jan. gennemsnitlig
÷ 1,7°, medens Julis Gennemsnitstemperatur
er 22°. Om Sommeren falder der Maaneder
igennem ingen Regn, og Befolkningen maa de
fleste St. anvende Cisterner. Brda har et mere
tempereret Klima; Vinteren er ganske vist
streng; men Sommeren faar en Del Nedbør.

M. H. t. Planteverdenen er der den
samme Tredeling af M. I Egnen om Scutari-Søen
findes hist og her Sumpvegetation; men
for øvrigt har de sydlige lave Egne den alm.
Middelhavsflora med stedsegrønne Trævækster
og Dyrkning af Korn, Vin, Figen, Oliven,
Oranger samt Morbærtræet. Crnagora, der tidligere
skal have haft Bøge- og Fyrreskove, er nu
skovløs, men har hist og her Krat af forkrøblede
Naaletræer, Eg, Bøg og Rhus-Arter.
Agerbruget, for hvilket Kartoffelen spiller en betydelig
Rolle, er her indskrænket til Kedeldalene. Brda
har betydelige Skove af Ælm, Æl, Eg, Bøg,
Ahorn, Ask og Fyr. 800 m’s Kurven synes at
danne Grænse for Egen, ligesom de Punkter,
der rager op over 1300 m, har udelukkende
Naaleskov. I Brda findes en sammenhængende
Grønsvær, og der dyrkes de mellemeuropæiske
Kornsorter, Majs, Kartofler, Meloner, Vin,
Tobak samt Frugttræer som Æble-, Pære- og
Blommetræer.

Dyreverdenen er nærmest fattig.
Bjørne, Ulve, Ræve, Vildsvin, Hjorte og Harer findes
endnu, men er sjældne. De Fugle, man hyppigst
ser, er Ravne, sjældnere træffes Duer og
Agerhøns. Ved Scutari-Søen findes dog talrige
Svømmefugle, og sammesteds foruden i dens
Tilløb fiskes Laks, Aal, Aborrer samt
Skoranzer (Leuciscus alburnus).

Befolkningen, der benævnes
Montenegrinere ell. paa Serbisk Crnagorci (Sing.
Crnogorac), hører fraregnet nogle faa Tusinde
Albanesere i de sydligste Egne samt c. 1000
Zigeunere til den serbiske Nation og taler en
sydserbisk Dialekt. De fleste Albanesere, de
saakaldte Kutschi, er rom.-kat. og staar under en
Biskop i Antivari, og ikke faa Familier af
albanesisk og montenegrinsk Afstamning er
Muhammedanere. Af Befolkningen er c. 13000 rom.
Katolikker, 14000 Muhammedanere, c. 1000
Protestanter, medens Resten tilhører den ortodokse
montenegrinske Kirke, hvis Overhoved er
Metropoliten (Vladyka) i Cetinje. Uden for M. bor
c. 20000 Montenegrinere, der er spredte over
Serbien, Grækenland, Rusland og især U. S. A.
samt i et Par smaa montenegrinske Kolonier i
S. Francisco. Montenegrinerne kan karakteriseres
som et slavisk Naturfolk, der befinder sig
paa den vesteuropæiske Kulturs første Stade.
For Resten skal der være en typisk Forskel
mellem den blonde Beboer af Brdas Skove og
den brunette Montenegriner i Crnagora.
Montenegrinerne har Bjergfolkets Nøjsomhed,
Haardførhed og krigerske Udholdenhed og
Naturfolkets friske Begavelse; men deres
Samfundsforhold skæmmes endnu af mange barbariske
Træk. Den Anskuelse, at Arbejde er en Skam
for Manden, er endnu ikke helt forsvunden,
skønt Erhvervelsen af de frugtbare Egne mod
S. gav et mægtigt Stød til, at Agerbrug blev et
mere anset Erhverv. Tidligere væltedes alt
legemligt Arbejde over paa Kvinden, hvis rent
slaviske Stilling medførte, at hun blev gl og
krumbøjet før Tiden, saa hun dannede en
ejendommelig Modsætning til de høje, ranke og
stolte Mænd. Disse er i deres Optræden noget
teatralske, men ædruelige, i høj Grad
fædrelandskærlige og i Besiddelse af en Tapperhed,
der hyppig gaar over til Naturmenneskets
Dumdristighed. Blodhævn har været i Brug til den
nyeste Tid, og endnu har Montenegrineren let
ved at gribe til Kniven og Pistolen, som han
altid gaar med i Bæltet. Den daglige Kost er
meget tarvelig, og kun de velhavende har Raad
til Kødspiser. Husene er byggede af Sten, men
mangler sædvanligviis Skorsten og Vinduer; som
oftest er der kun eet Rum, hvori saavel
Mennesker som Husdyr opholder sig. Paa patriarkalsk
Vis styres Familien af dens ældste mandlige
Medlem (starješina); fl. Familier danner et
Broderskab (bratsvo), og fl. af disse forenes i
en Stamme (pleme) ell. Landsby (selo), af hvilke
fl. atter udgør et Distrikt (nahija). I den nyere
Tid er dog i St f. Stammer indført Kapetani’er,
hvoraf der ved Aarh.’s Begyndelse fandtes 76.
Folkeoplysningen er i sin Begyndelse. Fra 1834
til 1851 fandtes der i M. kun een Skole. Der er
nu, for en stor Del for russiske Penge, oprettet
Elementarskoler i alle Byer og Landsbyer;
desuden er der 6 Gymnasier, et teologisk
Seminarium, et Lærerseminarium, en Landbrugsskole
(i Ipek), en Handelsskole (i Podgorica) og en
højere Pigeskole (i Cetinje).

Næringsveje. Saa længe Montenegrinerne
var indskrænkede til det egl. Crnagora,
kunde det ufrugtbare Land ikke hvert Aar
brødføde sine Beboere, og deres Indfald i de
frugtbare tyrkiske Grænseegne var hyppig
fremkaldte af Nød og Trang; men efter at M. 1878
har erhvervet sig et Kornkammer i Egnene om
Scutari-Søen, er disse Røvertog afløste af et
fredeligt Handelssamkvem med Slettebeboerne.
Den Næringsvej, M. i egentligste Forstand lever
af, er dog Kvægavlen. Dyrebestanden angives
omtrentlig til 350000 Faar og Geder, 60000 Stkr
Hornkvæg, 8000 Svin, 3000 Heste samt 30000
Bistader. Det er for en stor Del M., der
forsyner Venedig og Triest og særlig disse Byers
Handelsflaader med Kød. Der dyrkes særlig
Majs, Tobak, Havre, Kartofler, Byg og
Boghvede. Omkring Podgorica dyrkes Vin og ved
Antivaro og Dulcigno Oliven. Der udføres
levende Beder og Geder samt Hornkvæg, røget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free