Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montenegro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kød, Huder, Uld, Ost, røgede Sardiner
(Scoranzer), Honning, Sumach-Træ (af Rhus-Arter),
Vin og Frugt. Der drives intet Havfiskeri, men
derimod fiskes der i Scutari Søen. Industri
kendes ikke i M., og Haandværk drives næsten
udelukkende af Ikke-Montenegrinere. Saaledes
er Smedehaandværket en foragtet Profession,
der udøves af Zigeunerne. Kul er fundet i M.,
ligesom der ogsaa skal være fundet Jern og
Kobber. Kystbyerne, særlig Dulcigno, driver en
Del Skibsfart, men den største Del af Handelen
foregaar over Cattaro i Dalmatien.
Handelsflaaden var 1911 22 Sejlskibe paa 5030 t.
Udførselens Værdi angives for 1911 til 1818000 Kr,
og Indførselen, der bestod af Korn, Krudt og
Skydevaaben, nogle Industrivarer og
Kolonialvarer, beløb sig s. A. til 6207000 Kr. Foruden
med Østerrig handles næsten kun med England
og Italien. Der er 10 Banker, hvoraf den største
er M. Nationalbank i Antivari. Indtil 1908, da
den 18 km lange, smalsporede Jernbane mellem
Antivari og Virpazar aabnedes, fandtes der
ingen Baner i M. Vejene var ogsaa oftest
daarlige Fodstier, medens der nu findes mange
udmærkede Køreveje. Der er 55 Telegrafstationer,
2 Radiotelegrafstationer (i Antivari og
Podgorica) samt 56 Postkontorer.
Forfatning og Administration.
Fyrstendømmet M. blev 1853 et absolut Monarki,
arveligt paa Mandssiden af Huset Petrovitsch
Njegosch. Fyrsten havde næsten uindskrænket,
patriarkalsk Magt. Han førte Titel af
»Gospodar« og raadede personlig over en stor Del af
Statsindtægterne. Kun under ganske særlige
Forhold sammenkaldtes den store Skupschtina,
hvortil alle voksne Mænd havde Adgang.
Sædvanligvis indkaldtes kun den lille Skupschtina,
der sammensattes af de fornemmere Mænd i
Landet, de saakaldte Glavari. Enhver
Retstrætte kunde umiddelbart indankes for Fyrsten,
men den Skik gik af Brug, siden M. fik en
moderne Civillovgivning. Fra 1888 anvendtes i M.
den saakaldte Code Bogišić, der skyldes en jur.
Prof. Bogišić i Odessa, hvem det virkelig
lykkedes at forene Kulturens Tarv med Tradition og
sociale Institutioner og skabe en Lovgivning,
der er letfattelig for de uoplyste Bjergbeboere.
6. Decbr (efter ny Tid 19. Decbr) 1905 fik M.
en konstitutionel Forfatning, som ikke ændredes,
da Fyrsten 28. Aug. 1910 antog
Kongetitelen. Skupschtina’en bestaar af 61 Medlemmer,
valgte med alm. Valgret. Da der ikke gives
officielle Publikationer, kan M.’s Finansvæsen
kun tilnærmelsesvis bedømmes. Indtægterne
anslaas til en Sum mellem 900000 og 1300000 Kr
og kommer ind ved Grund- og Kvægskatter,
Salt- og Spiritusmonopoler samt ved Tolden,
der udgør 8 % af alle indførte Varers Værdi.
Siden Afvæbningen 17. Jan. 1916 eksisterer den
montenegrinske Hær ikke mere. Hærens
Størrelse var c. 40000 Mand, der deltes i 4
Divisioner, der atter deltes i 11 Brigader med 56
Batailloner.
M.’s Vaaben er en Sølv-Dobbeltørn med
gylden Krone med Kors og et blaat
Hjerteskjold, hvori en gylden Løve skrider mod
højre. M.’s Krigsfiag er rødt-blaat-hvidt med
et hvidt Kors paa rød Grund i øverste Hjørne.
Siden 1853 har M. en Danilo-Orden og en
Husorden (svetog Petra), der uddeles til
fyrstelige Personer. Endvidere bør nævnes den
højt skattede Tapperhedsmedaille Obilića med
Milosch Obilić’s Billede i Guld samt fl.
Sølvmedailler. — Hoved- og Residensstaden er
Cetinje.
Historie. Det nuv. M. var indtil Tyrkernes
Indfald i Europa kun yderst svagt befolket af
omflakkende Hyrder. I 14. Aarh. omtales et
Fyrstendømme Zeta, der stod under Serberne;
men da disses Rige 1389 var omstyrtet af
Tyrkerne, flygtede fl. serb. Stammer (plemena) til
Bjergene for at hævde deres Uafhængighed og
leve af Kvægavl og Røveri. Efter at deres opr.
Fyrstefamilie Balscich var uddød 1421, valgte
de den tapre Stefan Crnogorai, hvis
Efterkommere kaldes Crnojevic, til deres Vojvod. Han
anlagde to Handelspladser ved Adriaterhavet
samt (1485) Klosteret Cetinje, der fra nu af blev
Regeringssæde, og efter Traditionen skal
Landet have faaet Navn efter ham. I Forbund med
Venetianerne hævdede M. under Stefan og hans
Efterfølgere sejrrig sin Uafhængighed lige til
Beg. af 16. Aarh., da Landet (1516) gik over til
at blive en teokratisk Stat under en Biskop
(Vladika). I den flg. Tid gjorde Tyrkerne store
Fremskridt i M., hvor der herskede Uenighed
og Strid mellem de enkelte Stammer. Først efter
1697, da Danilo Petrovitsch af Stammen
Njegosch (1697—1735) havde overtaget
Vladika-Værdigheden, blev Tyrkerne paa ny fordrevne.
Danilo sluttede Forbund med Venedig og
Rusland, gjorde Vladikatet arveligt i sin Familie
og oprettede et Guvernørembede, hvis
Indehaver imidlertid smart optraadte som selve
Vladika’ens Medbejler. En kroatisk Eventyrer, Stefan
Mali, der udgav sig for den myrdede Peter III
af Rusland, optraadte 1767 i M., hvor det
virkelig lykkedes ham at forene de stridende Partier
og med Held forsvare Landet mod Tyrkerne,
indtil han 1774 omkom under en Opstand.
Opfordret af Rusland og Østerrig greb M. til
Vaaben 1788 og holdt i 3 Aar 50000 Tyrkere
Stangen, men alligevel blev M. forbigaaet ved
Freden i Sistova (Aug. 1791). Den første Halvdel
af Peter I Petrovitsch’s lange Regeringstid
(1782—1830) var udadtil en Fredsperiode, hvor
den dygtige Vladika søgte at forlige Stammerne
og hævde den civile og militære Rets
Myndighed. 1798 samlede han alle i M. raadende
Lovbestemmelser og Sædvaner i en Slags
Grundlov (Zakonik), hvis Gennemførelse dog
hindredes ved Guvernørens og Befolkningens
Modstand. 1805—07 og 1810—14 tog M. livlig Del i
Ruslands Kampe med Frankrig og Tyrkiet.
Peter’s Efterfølger blev den ædle og dygtige
Peter II Petrovitsch, der havde faaet sin
Uddannelse i Petrograd. Han indrettede en
regelmæssig Regering, ophævede Guvernørembedet,
hvis sidste Indehaver Vuk Radonich udvandrede
til Cattaro, indførte en Klasseskat og erklærede
Peter I’s Zakonik for gældende. Over for
Tyrkerne kæmpedes med Held under Peter II’s
Regering, hvorimod M.’s anden Arvefjende
Albaneserne fordrev dem fra Scutari-Søen, hvad der
var et stort Tab for Landet. Efter Peter II
fulgte 1851 hans Brodersøn Danilo I Petrovitsch-Njegosch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
