Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 249 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monte Rosa - Monte Rotondo - Monterotondo - montes - Monte San Giuliano - Monte Sant' Angelo - Monte Santo - Montesaorden - Montesarchio - Montescaglioso - Monte Solaro, - Montespan, Françoise Athénals de Rochechouart, Markise af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Monte Rosa [↱monte-↱råsa], Midtalpernes
højeste og mægtigste Bjergmassiv, hører til de
penninske Alper og danner Grænsemuren mellem
den schweiziske Kanton Wallis og de ital.
Provinser Torino og Novara. Mod Ø. falder det
stejlt ned mod Macugnaga-Dalen, mod S.
sænker det sig ligeledes hurtig, hvorimod det mod
V. og N. begrænses af udstrakte Isbræer. M.’s
højeste Parti dannes af en skarp fra N. til S.
strygende Kam, hvis Middelhøjde naar op over
4300 m. Blandt de 8 Toppe, der naar op over
4000 m, er den højeste Gornerhorn ell.
Dufourspitze (4638 m), derefter følger
Nordend (4612 m), Zumsteinspitze (4573 m) og
Signalkuppe (4561 m). Medens M.’s sydlige Udløbere
kun er af ringe Højde, kappes de nordlige i
Højde og Isbræer med selve Hovedmassivet.
Saaledes naar Mischabelhörner i den østlige
Tværkæde 4554 m, medens Weisshom i den
vestlige, der ender i Breithorn (4171 m), naar
4512 m. Disse to Tværkæder indrammer mod Ø.
og V. Zermatt-Dalen, i hvis nordlige Ende
ligger Turistbyen Zermatt. Mest imponerende
præsenterer M. sig fra Macugnaga-Dalen, fra hvis
øverste Parti en 2100 m høj Is- og Klippemur
stiger næsten lodret op; men over hele
Po-Sletten er Bjergmassivet synligt, og selv fra
Genua-Bugten skal man i klar Luft kunne øjne
dens straalende Toppe. Bl. Gletscherne, der
skyder sig ned fra M., er Gorner-Gletscheren,
der er 10 km, lang og dækker et Areal paa 68
km², den største. Den modtager 10 mindre
Gletschere, og fra dens Fod strømmer Visp ned i
Zermatt-Dalen. Foruden denne, der gaar mod
V., maa nævnes Lys-Gletscheren mod S., Sesia-
og Macugmaga-Gletscherne mod Ø. samt
Schwarzberg- og Findelen-Gletscherne mod N.
Vandet flyder til Rhône gennem Gorner- og
Saaservisp eller til Po gennem Dora Baltea,
Sesia og Ticino. — Navnet M. skal iflg.
Berlepsch ikke afledes af de pragtfulde Farver,
hvormed Toppene Straaler ved Solens Op- og
Nedgang, men af det keltiske Ord »ros«, der
betyder et Forbjerg.

Hotelbyen Zermatt, der ligger 3 km fra
Gorner-Gletscheren, var i Slutn. af 18. Aarh.
endnu et ubekendt Sted. Fra Zermatt besteg
Saussure Breithorn 1792; derefter fulgte
Zumsteinspitze 1820 og Signalkuppe 1842; men den
øverste Top blev først 1855 bestegen af
Brødrene Smith fra Great Yarmouth. 1858 naaede
John Tyndall ganske alene til det højeste Punkt.
Nutildags anses Bestigningen ikke for særlig
vanskelig. Ligesom paa Montblanc ligger de
lettest passable Stier paa Massivets Yderrande,
saaledes mod V. Matterjoch mellem Zermatt og
Val Tournanche, mod S. Col des
Cimes-blanches (3021 m) og Furca di Betta (2688 m); mod
Ø. fører Turlo-Passet mellem Alagna og
Macugnaga. De over selve Massivets Hovedkæde
førende Isstier hører til de højeste og farligste
Alpepassager, saaledes Schwarzthor (3741 m),
der fører fra Zermatt til Val Challant, og
Weissthor, der gaar fra Riffelhorn til Macugnaga.
(Litt.: Studer, »Über Eis und Schnee« [2
Bd, Bern 1870]).
(H. P. S.). N. H. J.

Monte Rotondo, Bjerg paa Corsica, ligger
i den centrale Del af Øen og naar en Højde af
2625 m. M. R. blev længe anset for Corsicas
Kulminationspunkt; men det har nu vist sig, at
Monte Cinto er 2710 m højt.
C. A.

Monterotondo, By i Mellemitalien, Provins
Roma, ligger 20 km NNØ. f. Rom, har en stor
Sukkerfabrik og et Palads tilhørende
Orsini’erne samt (1911) 5300 Indb. Her sejrede 26.
Oktbr 1867 Garibaldi over de pavelige Tropper.
C. A.

montes [↱’montes]. Paa et tidligt Tidspunkt
af deres Historie optog forsk. ital. Smaastater
rentebærende Tvangslaan hos deres Borgere. Et
paa denne Maade samlet Beløb kaldtes mons
(Bjerg, Dynge), Plur. montes, og Betegnelsen
kom senere til at omfatte andre sammenskudte
Beløb og Institutioner opstaaet ved
Sammenskud (smlg. mons pietatis).
(E. M.). J. Th.

Monte San Giuliano [↱monte-san-dзu↱l_iano].
By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 17 km NØ.
f. Trapani paa et 750 m højt, isoleret Bjerg, de
gamles Eryx (s. d.). M. har en Kirke fra 14.
Aarh., Bygningsrester af den gl. Stad, navnlig
af Afrodite-Tempelet, et Kastel med pragtfuldt
Rundskue, Olietilvirkning, Marmorbrud samt
(1911) 28450 Indb.
C. A.

Monte Sant’ Angelo [↱monte-sant-↱andзelo].
By i Syditalien, Prov. Foggia, ligger 45 km NØ.
f. Foggia, 843 m o. H. ved den sydøstlige
Skraaning af Monte Gargano og har en berømt, i en
Klippegrotte indbygget Valfartskirke for den
hellige Michael samt (1911) 23200 Indb.
C. A.

Monte Santo, ital. Navn for Athos.

Montesaorden [mån↱tæsa-], sp. Ridderorden,
stiftet 1316 af Jakob II af Aragonien mod
Maurerne, stadfæstet af Pave Johannes XXII paa
Grundlag af Cistercienserordenen. Den fik Navn
efter Bjergfæstningen Montesa i den nuv. Prov.
Alicante. De første Medlemmer af Ordenen
udgik fra Calatrava-Ordenen, under hvis
Jurisdiktion M. stadig vedblev at staa. Jakob II gav M.
den ophævede Tempelherreordens Gods. Under
Kong Filip II blev Stormesterværdigheden
knyttet til Kongeværdigheden for bestandig, og
Ridderne fik Lov til at gifte sig og gøre Testamente.
L. M.

Montesarchio [monte↱sark_io], By i
Syditalien, Prov. Benevento, ligger 12 km SV. f.
Benevento ved Foden af Monte Tabumo (1393
m), der ligger Ø. f. de Caudinske Passer. M. har
et Kastel, der nu benyttes som Fængsel,
Stenbrud, Olieindvinding, Trævarefabrikation samt
(1911) 7400 Indb.
C. A.

Montescaglioso [monteska↱l_joso], By i
Syditalien, Prov. Potenza, ligger 15 km S. f.
Matera paa en Høj ikke langt fra Bradano, har
Olieindvinding og (1911) 7260 Indb. Nær ved
Bradanos Munding ligger Ruiner af Metapontum
(s. d.).
C. A.

Monte Solaro, største Bjerg paa Øen Capri.

Montespan [mǡtæ↱spã], Françoise
Athénaïs de Rochechouart, Markise af, f.
1641, d. 27. Maj 1707. Hun tilhørte en anset
adelig Familie Tournay-Charente og kom fra
1660 til Hoffet. 3 Aar efter ægtede hun
Markis’en af M., med hvem hun 1665 fik en Søn.
Hun var ved Hoffet afholdt baade af
Dronningen og de andre Hofdamer og vakte
Opmærksomhed ved sit hurtige Hoved. Saa fattede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>