- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
250

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montespan, Françoise Athénals de Rochechouart, Markise af - Montesquieu, Charles de Secondat, Baron af - Montesquieu-Fezensac - Montessori, Maria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imidlertid Ludvig XIV Interesse for hende, og
efter nogen Modstræben blev hun fra 1667
Kongens Elskerinde. Hun viste sig fra nu af kold
og overmodig over for alle andre og lod til
Tider ogsaa Kongen mærke dette Overmod; af
Hoffolkene blev hun højst frygtet, og Uviljen
mod hende blev alm., da hun ved hele sin
Optræden ligefrem lagde an paa at lade
Dronningen træde i Skyggen for hende. Samtidig
plagedes hun af religiøse Skrupler ved sin Stilling
og foruroligedes stadig ved Kongens mange
andre Kærlighedshistorier. Fra 1679 var hendes
Magt over Ludvig XIV brudt, hun blev alligevel
ved Hoffet lige til 1691 og bar i denne Tid med
megen Sindsro al Slags Tilsidesættelse. Saa trak
hun sig tilbage til et Kloster; fra sin Mand var
hun tidligere bleven skilt. Hun havde med
Kongen 2 Sønner, Hertugen af Maine og Greven af
Toulouse, samt 2 Døtre, foruden 3 Børn, der
døde som smaa. Det var deres Opdragerske,
Mme Maintenon, der endelig fortrængte deres
Moder fra Kongens Gunst. (Litt.: Clément,
Mme M, et Louis XIV [Paris 1868]; A.
Houssaye
, Mme de M. [Paris 1860] foruden
Litteraturen om Ludvig XIV).
P. M.

Montesquieu [mǡtæ↱skiø], Charles de
Secondat
, Baron af, fr. Forf., f. 18. Jan.
1689, d. 10. Febr 1755. Han tilhørte en anset
Dommerfamilie og opdroges selv til Dommergerningen.
Han blev Dommer 1716, men det interesserede
ham aldrig synderlig. Langt mere optoges han af
Selskabslivet og af litterære, filosofiske, historiske
og politiske Studier. Det første Resultat heraf
blev hans 1721 udgivne Lettres Persanes.
Under Form af Breve fra en persisk Rejsende i
Europa skildrede han her med megen Spot
de franske Tilstande i disse
Regentskabets Aar. Det var gjort med Behændighed og
Vid, og Værket vakte stor Opmærksomhed og
Beundring; 1728 optoges dets Forf. endog i
Akademiet, skønt han havde behandlet det ret
haanlig. I de flg. Aar rejste han meget, i
Østerrig, Ungarn, Italien, Schweiz, Nederlandene og
til sidst England, hvor han blev i 2 Aar.
Overalt studerede han med stor Opmærksomhed det
sociale og politiske Liv, og navnlig paavirkedes
han meget i sine Betragtninger af en af de
ledende eng. Politikere, Lord Chesterfield. 1731
kom han tilbage til Frankrig, og efter 3 Aars
Studier udgav han saa Considérations sur les
causes de la grandeur des Romains et de leur
décadence
, et ganske grundigt Arbejde med
aandfulde Betragtninger, men i Tidens Løb
forældet. Hans Hovedværk blev imidlertid den
omfangsrige Bog l’Ésprit des lois (Lovenes Aand).
Han ydede her en rolig, fornuftig Undersøgelse
af de forsk. Forfatningsformer, deres Aarsager
og deres Følger. Selv tog han Parti for en
besindig Liberalisme; den størst mulige aandelige
Frihed skulde forenes med et folkeligt Selvstyre
af maadeholden Art. Fra ham stammer Tanken
om Delingen mellem de tre Myndigheder:
lovgivende, dømmende og udøvende. Han hævdede
Adskillelsen af Frygt for ellers at faa en enkelt
Myndighed, der var alt for stor, og hvis
Indehavere derfor fristedes til Misbrug. Hans
Forbillede var i saa Henseende som i meget andet
Englands Forhold; han var dog ikke trængt til
Bunds i disse; selve denne Deling var der i
Virkeligheden kun lidet af i England, og M.
forstod ikke ret, i hvilken Grad Aristokratiet
raadede der. L’Esprit des lois udkom 1746, og dets
Indflydelse blev umaadelig. I den flg.
Menneskealder prægedes Frankrigs og Europas politiske
Anskuelser i stigende Grad af de Tanker, han
der havde udviklet, og 1789 blev disse bærende
for den første Revolutionsbevægelse og vandt
dermed ogsaa for Fremtiden gennemgribende
Bet., om man end snart gik langt videre.
Fremstillingens klare og ligefremme Form bidrag
sammen med Indholdet i høj Grad hertil. Siden
fik M. ikke Lejlighed til at udgive noget af
større Bet., men han forsvarede dog endnu 1750
sine Tanker i Défense de l’Esprit des lois.
(Litt.: D’Alembert, Éloge de M. (5. Del af
L’Encyclopédie, 1755); Voltaire, Dictionnaire
philosophique
(Art: Esprit des lois);
Saint-Beuve, Causeries du lundi (8. Del); A.
Sorel
, M. (i Collection des grands écrivains de la
France
[1887]); Louis Vian, Histoire de la
vie et des œuvres de M.
[1879]; Œuvres inédites
de M.
[3 Bd, Paris 1892, 1894, 1896]).
P. M.

Montesquieu-Fezensac [mǡ↱tæ↱skiø-fözã↱sak],
1) François Xaver Marc
Antoine
, Hertug af, fr. Politiker, f. 13. Aug.
1756, d. 15. Febr. 1832. Han blev Abbed og blev
som Gejstlighedens Repræsentant Medlem af
Nationalforsamlingen 1789; 1792 fandt han det
nødvendigt at emigrere, og da han 1795 var
kommen tilbage, holdt han sig baade under
Direktoriet og Napoleon rolig. Efter Napoleons Fald
blev han 1814 Indenrigsminister, men han
mistede denne Post ved Napoleon’s Tilbagevenden.
Da denne atter var fordreven, blev han i St.
Medlem af Pairskammeret, hvor han siden var
Medlem uden at faa særlig Bet.

2) Ambroise Anatole Augustin, fr.
Politiker, foreg.’s Nevø, f. 8. Aug. 1788, d. 22.
Jan. 1878. Han blev under Napoleon Officer og
kom efterhaanden ganske godt frem. Efter
Napoleon’s Forjagelse knyttedes han til Hertugen
af Orléans; efter Julirevolutionen 1830 blev han
da ogsaa først Deputeret og siden fra 1841 Pair;
da Ludvig Filip var styrtet 1848, vendte han
tilbage til Privatlivet. Han har skrevet forsk.
digteriske Værker, saaledes to Digtsamlinger
(1820—21 og 1843), en større Digtrække, Moise
(1850), og nogle Dramaer og Komedier.
P. M.

Montessori, Maria, ital. Læge og
Pædagog, f. 1870, den første Kvinde, som fik
Doktorgraden ved Roms Univ. Som Læge for
aandssvage Børn fik hun saa stor Interesse for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free