- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
252

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montevideo - Monte Viso - Monte Vulture - Montez, Lola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havn ses Dampere og Sejlskibe fra alle de
søfarende Nationer, og blandt dens Indbyggere
træffes ikke blot Indianere af ren Race,
Spaniere og Portugisere og Blandinger, men ogsaa
Basker, Italienere, Franskmænd og Tyskere i
stort Tal foruden Repræsentanter for saa godt
som alle Nationer. Set fra Søen viser M. sig
som en hvid, lysende By, hvor Husrækkerne
løfter sig bag hverandre op over et skraanende
Terrain, og over de flade Tage ses Katedralens
mægtige Taarne. Gaderne er stejle, men brede
og oplyses og renholdes paa europæisk Vis.
De møder hverandre under rette Vinkler, og næsten
overalt har man Udsigt til Havet; bredest og
smukkest af dem alle er »Diez y ocho de Julio«,
ɔ: 18. Juli. Bygningsformen er den for
sydamerikanske Byer sædvanlige. Det flade Tag omgives
af Jernrækværk og tjener til Opholdssted i
Aftentimerne, hvis man da ikke foretrækker de
store, aabne Balkoner ell. stiger op i de
ejendommelige smaa Taarne, Mirados, hvorfra man
har den mest glimrende Udsigt over Havet. M.
har i Gennemsnitstemperatur for Januar 22,1°
og for Juli 10,4°. M., der anlagdes 1726,
blev 1828 Uruguays Hovedstad og Bispesæde
fra 1897. I den gamle By, der fra
Punta Saranti ved Indgangen til Bugten strækker
sig mod Ø. til Plaza Independenzia med
Torvehallerne og det pragtfuldt udstyrede Teatro de
Solis, ligger Regeringsbygningerne paa Plaza
Mayor, Katedralen, opført 1790—1804, paa Plaza
de la Constitution, Kongresbygningen (Cabildo),
Universitetet, det store Hospital la Caridad samt
Børsen. Forstæderne er Paso Molino, Aguadia og
mod V. Pocitos, en Villaby med prægtige Haver,
der tjener de europæiske Købmænd til
Opholdssted. Paa Toppen af Video-Højen troner et
malerisk gl. Fort og et moderne Fyrtaarn, og
langs Bugten ligger et stort Kulværft med 7,5 m
dybe Dokker og talrige Slagtehuse, hvor aarlig
200000 Stkr Hornkvæg nedlægges. Til Støtte for
den højere Oplysning er M. forsynet med et
Universitet (Universidad de M.) med Fakulteter
i Jura, Medicin, Matematik og Arkitektur. Univ.,
der er grundlagt 1840, havde 1919—20 2615
Studerende. Desuden er der en Militærskole, en
polyteknisk Læreanstalt, en Handels- og en
Veterinærskole, et Nationalbibliotek (48500 Bd)
og et Nationalmuseum, hvortil er knyttet en
større etnografisk Samling, foruden fl. Teatre
og Dagblade, hvoraf et Par udgaar paa Engelsk.
1905 oprettedes et meteorologisk Institut. Af
humane Institutioner findes det store Hospital la
Caridad, desuden et engelsk Hospital, et
Vajsenhus og en Forbedringsanstalt for unge
Forbrydere samt et Magdalene-Hjem, en
Fattiganstalt og en Sindssygeanstalt. Paa Rotteøen
(Isla de los Ratos) midt i Bugten findes et
Tugthus og 25 km mod Ø. et Lazaret paa
Flores-Øen. M. er udpræget Handelsstad. Over 3/4 af
Republikkens Omsætning med Udlandet
besørges af M. Udførselen omfatter fornemmelig Uld
og Huder, tørret og saltet Kød, Faareskind,
Kødekstrakt og Talg, men tillige Slagtekvæg og
Hestehaar, medens Indførselsprodukterne er
Bomuldstøj og Klæde, Landbrugsmaskiner og
Jernbanemateriel, Tobak og Cigarer samt
Olivenolie, Sukker og Ris, Vin og anden
Spirituosa. I de senere Aar er Havnen uddybet og
forsynet med Moler og kan nu besøges af de
største Skibe. Uheldigvis hjemsøges Havnen ofte
af SV.-Storme (Pamperos), samt af de mindre
hyppige, men til Gengæld farlige SØ.-Storme
(Su-estada). Den besøges af 20 forsk.
Dampskibslinier, nemlig 12 britiske, 2 tyske, 3
franske, 2 italienske og 1 spansk. I Havnen indgik
1910 3115 Skibe med i alt 8,5 Mill. t. For
Skibsreparationens Skyld har man paa Byems
Vestside, N. f. Fort José, anlagt Tørdokker. For
Byens landværts Forbindelse er der sørget ved
Anlægget af fl. Jernbaner. Den vestlige Bane
sender først en Gren til Mercedes med Sidebane
til Colonia og deler sig senere ved Sta Isabel
i en nordlig Gren, der over Sta Anna staar i
Forbindelse med det brasilianske Jernbanenet,
og en vestlig, som staar i Forbindelse med
Banerne i Argentina. 1915 lagdes et undersøisk
Kabel fra M. til Falklands Øerne, ligesom der
ogsaa fører Kabler til Buenos Aires og Brasilien;
fra Apr. 1922 indførtes Flyverpost 3 Gange
ugentlig til Buenos Aires.
N. H. J.

Monte Viso, Bjergmassiv i de kottiske Alper,
ligger paa Grænsen mellem Frankrig og Italien.
Den højeste Top, det egl. M. V. (3843 m), saavel
som største Delen af Fjeldmassen hører til
Piemont; kun de nordlige og vestlige Skraaninger
er fransk Grund (Dept Hautes-Alpes). M. V.
bestaar af gl. Dannelser (Gnejs) og spaltes paa
Østsiden af fl. Paralleldale, gennem hvilke Po,
der kommer fra M. V.-Fjeldet, og dens Bifloder
strømmer ned til Sletten. Ikke uden Grund er
M. V. blevet et berømt Bjerg: den høje, dristig
stigende Fjeldpyramide er gletscherklædt og
behersker ganske sine Omgivelser, ses i uhyre
Afstand og byder fra Toppen et vidtstrakt og
henrivende Rundskue. Den blev første Gang
bestegen 30. Aug. 1861 af Englænderne Matthews og
Jacombs, der ledsagedes af Førerne Michel og
den berømte J. B. Croz. Opstigningen skete fra
Crissolo i Po-Dalen over Alpehytten Quintino
Sella (2950 m). Fra gl Tid fører en Sti, der kan
befærdes med Lastdyr, fra Po-Dalen N. om M.
V. til Mont Dauphin i Durance-Dalen. Stien naar
en Højde af 2971 m og føres 72 m gennem en
Tunnel, der opmuredes i 15. Aarh.
C. A.

Monte Vulture [↱monte-↱vulture], udslukt
Vulkan i Syditalien, ligger i de neapolitanske
Apenniner, Prov. Potenza, er 1330 m høj og
indeholder de to smaa Monticchio-Søer, der er
udbrændte Kratere, omgivne af prægtige
Kastanjeskove. Paa M. V. ligger et tidligere
Kloster San Michele.
C. A.

Montez [mån↱tæþ], Lola, eng. Eventyrerske,
oprindelig Maria Gilbert, f. i Limerick, Irland,
1818, d. i New York 1861. Datter af en Officer
og en Kreolerinde. Efter at have tilbragt nogle
Aar i en eng. Kostskole blev hun gift med en
Løjtnant James, hvem hun fulgte til Ostindien;
men allerede 1840 forlod hun ham, vendte
tilbage til Europa og begyndte nu at udnytte sin
Skønhed under et Eventyrliv i forsk. Lande.
I London optraadte hun under Navnet Lola M.
som spansk Danserinde og baade her og i
Tyskland og Rusland gav hun Anledning til talrige
Skandaler og mange Dueller mellem de
Tilbedere, hendes æggende Skønhed forskaffede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free