- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
253

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montez, Lola - Montezuma - Montfaucon - Montfaucon, Bernard de - Montferrand, Augustin Ricard de - Montferrat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hende. Ved Politiforanstaltning udvist af flere
tyske Byer fandt hun et Tilflugtssted i München
(1846), da det lykkedes hende at bedaare den
60-aarige Kong Ludvig I af Bayern, hvem hun
snart ganske fik Magten over, saa at hun en
kort Tid kom til at spille en Rolle i Bayerns
Historie. Da nemlig det daværende klerikale
Ministerium vægrede sig ved at naturalisere
hende som forberedende Skridt til hendes
Optagelse i Adelsstanden, tog Kong Ludvig heraf
Anledning til at afskedige det (11. Febr 1847),
hvorpaa der dannedes et liberalere Kabinet, der
dog heller ikke kunde gøre den nyudnævnte
»Grevinde af Landsberg« til Pas og 30. Novbr
maatte vige for et endnu liberalere. M. havde
imidlertid været dristig nok til at træde i
Forbindelse med Studenterforeningen Alemannia
for ved dens Hjælp at skræmme Regeringen og
beherske Hovedstaden, hvis Befolkning var
forbitret over hendes udfordrende Optræden. Da
Univ. p. Gr. a. klerikale Studenterdemonstrationer
blev lukket (Febr 1848), antog
Misfornøjelsen hermed saadanne Former, at Kongen
maatte fjerne M. og kort efter mistede hun
Indfødsret og Rang. Atter begyndte hun nu sit
omflakkende liv, var fl. Gange gift, optraadte
1852 i Amerika som Skuespillerinde i Stykker,
der omhandlede hendes bayerske Episode, og
i hvilke hun spillede Rollen som den forfulgte
Liberalismes højsindede Beskytterinde, var 1855
i Australien som Skuespillerinde og drog saa
over England atter til New York, hvor hun
1860 holdt offentlige Foredrag over aktuelle
Emner og sluttede sin Løbebane med
Samaritervirksomhed bl. forladte Kvinder.
(C. F.). P. L. M.

Montezuma [måntæ↱suma], Kejser i Mexiko
1502—20, f. omtr. 1480, d. 30. Juni 1520. Han
var den foreg. Herskers Brodersøn og blev
valgt til Kejser p. Gr. a. sin Dygtighed som
Kriger og sin Iver som Præst. Han førte fl.
heldige Krige og viste Omhu for at hævde
Retfærdighed i Styrelsen, men stødte samtidig sine
Undersaatter fra sig ved Hovmod og Ødselhed
samt ved tunge Skattepaalæg. Vejen var
saaledes banet for de Spaniere, der kom til
Landet 1519 under Cortez, og M.’s Modstandskraft
lammedes desuden ved gl. Spaadomme om et
fremmed Folk, der skulde komme Ø. fra og
gøre sig til Herrer. Han modtog dem derfor
gæstfrit og gav dem rige Gaver, der kun
opflammede deres Vindesyge, ja var ogsaa villig
til at underkaste sig den sp. Konges
Overherredømme. Men det Fangenskab, han snart faldt i
(Novbr 1519), svækkede hans Anseelse, og da
han under Folkets Opstand mod Spanierne
søgte at tale det til Rette, blev han saaret ved
Stenkast og døde kort efter, fordi han hverken
vilde modtage Lægehjælp ell. tage Næring til
sig. Af hans Børn blev fl. døbte og indgiftede i
sp. Adelsslægter; deres Ætlinger ophøjedes til
Grever M. En af disse var 1697—1701
Vicekonge i Mexiko.
E. E.

Montfaucon [mǡfo↱kǡ], 1) By i det østlige
Frankrig, i Dept Haute-Loire, 19 km NØ. f.
Yssingeaux, var tidligere Hovedstad i det gl.
Landskab Velay, driver især Handel med
Bygningstømmer, (1911) 1059 Indb. — 2) By i det
østlige Frankrig, i Dept Meuse, i Nærheden af
Montmédy, (1911) 763 Indb. Her overvandt
Eudes ell. Odo Normannerne 888, Aaret efter, at
han i St f. Karl den Tykke var bleven valgt til
Frankrigs Konge. — 3) Højde i den nordlige
Del af Paris ved Buttes-Chaumont, især
bekendt for en berygtet Galge, opført i 13. Aarh.
Indtil Revolutionen 1789 var M. Paris’
Henrettelsessted.
N. H. J.

Montfaucon [mǡfo↱kǡ], Bernard de, fr.
Oldgransker og Lærd (1655—1741). Efter først
at have tjent i den fr. Hær traadte han 1676
ind i Benediktinerordenen, erhvervede sig en
grundig og omfattende Lærdom, opholdt sig
1698—1700 i Italien for sine Studiers Skyld og
trak sig derpaa tilbage til Klostret St Germain
i Paris; 1719 blev han Medlem af Instituttet.
M. har efterladt en Mængde lærde, paa
omhyggelige Studier grundede Værker, bl. a.
L’Antiquité expliquée et représentée en figures
(15 Bd, 1719—24), Les monuments de la
monarchie française
(5 Bd, 1729—33), Palæographia
græca
(1708), Bibliotheca bibliothecarum
manuscriptorum nova
(2 Bd, 1739). M. udg.
Athanasius, Origenes’ Hexapla, Chrysostonios m. m.
(Litt.: E. de Broglie, B. de M. [Paris
1891]).
V. S.

Montferrand [mǡfæ↱rã], Augustin
Ricard de
, fr.-russ, Arkitekt, f. 1786 i Chaillot
ved Paris, d. 1854 i Petrograd. Efter sin
Uddannelse i Hjemlandet drog han 1816 til
Rusland, hvor han kom til at indtage en fremskudt
Stilling. Hans Hovedværk er den mægtige
og kostbare Isaachs-Kirke i Petrograd
(1818—58), som trods sine klassiske Stilformer er ret
paavirket af russ. Smag for Guld og kostbare
Stenarter; de 16 store Façadesøjler er af finsk
Granit og den 102 m høje Kuppel forgyldt.
C. A. J.

Montferrat [mǡfæ↱ra] (fr.) ell.
Monferrato (ital.), et fordum selvstændigt
Markgrevskab (senere Hertugdømme), c. 2750 km2 stort, i
det nordvestlige Hjørne af Italien, mellem
Søalperne og Po-Floden, nu den ital. Prov.
Alessandria og en Del af Prov. Cuneo. Navnet
stammer fra en i 11. Aarh. ødelagt lile By ved Po;
senere blev Casale (s. d.) Landets Hovedstad.
Fra Karl den Store’s Tid’ styredes dette Distrikt
af egne Fyrster, der af Otto den Store fik Titel
af Markgrever, bl. hvilke kan nævnes
Korsfarerne Konrad (d. 1192), der 1187 forsvarede
Tyrus mod Saladin og ved Giftermaal erhvervede
Fordring paa Jerusalems Krone, om hvilken han
kæmpede med Guy de Lusignan, og
Bonifacius III (d. 1207), der som Deltager i det
fjerde Korstog oprettede Kongeriget
Thessalonica. 1305 arvedes M. af en Sidelinie af den
gr. Kejserslægt Palæologus, og 1536 forenedes
det med Hertugdømmet Mantua; selve M. fik
ogsaa Titel af Hertugdømme (1576) og
erhvervedes af Savojen 1703, efter at Kejser Leopold
I havde berøvet Karl IV af Mantua hans Lande.
(Litt.: Benvenuto di San Giorgio,
Historia Montis Ferrati [Muratori,
Scriptores rerum italicarum, Del XXIII, Milano 1733],
paa Italiensk Cronica di Monferrato [Turin
1780]; Ilgen, »Markgraf Konrad von M.«
[Marburg 1880]).
(C. F.). C. A. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free