- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
254

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mont Forel - Montfort - Montfort d'Amaury - Montgelas, Maximilian Josef - Mont Genèvre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mont Forel [↱mǡ-få↱ræl], Grønlands
Østkyst, Schweizer Land, 67° n. Br. og 36° 40′ v.
L., ligger omgivet af Is c. 80 km NNØ. f. det
inderste af Sermilik Fjord. Det er det højeste
maalte Fjeld i Grønland. Dr. A. de Quervain
har i 1912 givet det Navn og maalt dets Højde
til 3440 m. (Litt.: Quervain, »Ergebnisse
der Schweizerische Grønlandexpedition«
[Zürich 1920]).
G. F. H.

Montfort [mǡ↱få.r], to Smaabyer i
Nordfrankrig. 1) M. l’Amaury i Dept
Seine-et-Oise, ligger ved Vestbanen, 45 km fra Paris, har
Ruiner af et Slot, der har tilhørt Greverne af
M., og to Kirker, en fra 12. og en fra 16. Aarh.
(1911) 1652 Indb.

2)M. sur Meu i Dept Ille-et-Vilaine, er
Hovedstad i Arrond. af s. N., ligger 23 km NØ. f.
Rennes ved Meu og Vestbanen, har et
gammeldags Præg. De gamle Stadmure og de smukke
Taarne fra 15. Aarh. er saaledes vel bevarede.
Ved Byen findes en jernholdig Kilde. (1911) 2309
Indb.
N. H. J.

Montfort d’Amaury [mǡ↱få-r-d-amå↱ri] er
Bet. for et Gods i Nordfrankrig, hvorefter Fam.
Montfort er opkaldt. Af denne Slægt er de mest
berømte: Simon IV, Greve af M., f. ved
Midten af 12. Aarh., d. 25. Jun 1218. Han var
ivrig religiøs og deltog i en Rk. Korsfarertog,
hvor han vandt Ry som en af de tapreste
Riddere. Da Nordfrankrig’s Adel 1209 kaldtes til
Korstog mod Albigenserne i Sydfrankrig, gik
han begejstret med; han blev den sejrrige
Fører for Korsridderne og fik til Gengæld det
meste af Albigensernes tidligere Lande. Han
iværksatte her de voldsomste
Kætterforfølgelser, og Resultatet blev, at Modstanden brød
frem igen den ene Gang efter den anden. Til
sidst faldt han i en Kamp med Albigenserne.
Hans Søn Amaury de M. (1192—1241)
fortsatte Kampen, men med ringe Held; Gang efter
Gang bukkede han under for Hertugen af
Toulouse, og til sidst forlod han da Landet og
opgav sine Besiddelser der; i St. gik han paa
Korstog i Palæstina. Mere Berømmelse vandt
en yngre Søn, Simon af M., født i Beg. af 13.
Aarh., d. 1265. Gennem sin Moder havde han
arvet store Godser i England, og han ægtede
der Kong Henrik III’s Søster og blev Jarl af
Leicester. Længe var han Kongens bedste
Hjælper, men siden kom der Strid imellem dem, og
da Misfornøjelsen med Henrik III’s Yndlinge
førte til en Opstand af Englands Baroner,
stillede Simon af M. sig i Spidsen for den. Ved
Oxford-Overenskomsten 1258 gennemførte de en
Rk. Indrømmelser, der bandt Kongen i
allerhøjeste Grad til Fordel for de mægtigste
Baroner. Iblandt den lavere Adel vedblev
imidlertid Uviljen at leve, og til sidst stillede Simon
sig ogsaa i Spidsen for denne Bevægelse og fik
Storbaronerne med. Kongen prøvede nu en
Kamp, men blev fangen i Slaget ved Lewes
1264. Simon sammenkaldte derpaa et
Parlament, der mødte i Jan. 1265, og hvor der
foruden Højadel og Prælater mødte
Repræsentanter for Lavadelen i Englands Grevskaber og
fra Byerne. Det var ikke tænkt som en varig
Ordning, men blev faktisk Mønstret for senere
Parlamentsforsamlinger, og det var paa dette
Grundlag, Englands Underhus voksede frem.
Der opkom imidlertid snart Strid bl.
Sejrherrerne, og endnu 1265 faldt Simon i Slaget ved
Evesham i Kamp med Kongens Tilhængere.
(Litt.: Molinier, Catalogues des actes de
Simon et d’Amaury de M.
[Paris 1874];
Prothero, The Life of Simon de M. [Lond. 1877];
Ch. Bémont, Simon de M. [Paris 1884]).
P. M.

Montgelas [måŋsje↱la], Maximilian
Josef
, Greve, bayersk Statsmand, (1759—1838),
hørte til en opr. savojisk Slægt, blev 1779
Hofraad i München, men senere fjernet, fordi han
havde sluttet sig til Illuminaterne, og drog til
Zweibrücken, hvor han 1785 som Privatsekretær
traadte i fortroligt Forhold til den senere
Kurfyrste og Konge Maximilian Josef. 1795
fulgte han med denne til München, blev
Geheimeraad og var i en Snes Aar den egentlige Leder
for Styrelsen, skønt han først 1799 fik Titel
Minister. Han var tidlig en afgjort Forsvarer
af Forbundet med Frankrig som det bedste
Middel til at skaffe Bayern Selvstændighed og
Landudvidelse; thi han var udpræget
Partikularist og nærede ikke den ringeste
tysk-nationale Interesse. Indadtil styrede han aldeles
enevældig og vilkaarlig (hævede dog 1804 Censuren
undtagen for Blade og politiske Skr) og gjorde
rent Bord for alle Slags gl. Rettigheder, baade
Landskabers og Stænders, samt stræbte
virksomt at trænge Præsteskabets Indflydelse
tilbage (den preuss. Minister Hardenberg kaldte
ham ogsaa ligefrem revolutionær). 1809 blev
han Greve og fik med Føje en Kongekrone i
sit Vaaben, thi Bayerns store Udvidelse og
Ophøjelse til Kongerige skyldtes nærmest ham.
Kun modstræbende gik han 1813 med til
Bruddet med Frankrig, i Haab om at kunne ride
Stormen af, og 1814 gik hans Politik ud paa at
sætte Splid mellem Østerrig og Preussen og
paa at gøre det tyske Forbund til en indholdsløs
Form. Hans Magt var nu allerede i Dalen,
og han fik ikke Sæde paa Wienerkongressen.
Det lykkedes ham heller ikke at hindre den fri
Forfatning, og Febr 1817 blev han pludselig
fjernet fra Regeringen efter Kongens
Beslutning, men i Virkeligheden ved Kronprins
Ludvig’s og Præstepartiets Indflydelse. 1818 blev
han dog arveligt Medlem af 1. Kammer. Hans
Breve udgaves 1853.
E. E.

Mont Genèvre [mǡ-↱зnæ.vr], By og Pas i
det sydøstlige Frankrig, Dept Hautes-Alpes.
Byen (1911: 251 Indb.) ligger 11 km fra
Briançon tæt ved den ital. Grænse i 1854 m’s Højde
ved Col du Genèvre, der fra Durance-Dalen fører
gennem de kottiske Alper til Dora Riparia. Da
det paa een Gang er den korteste og den laveste
Vej mellem Piemont og Sydfrankrig, har Passet
været meget benyttet lige siden Pompejus’
Dage. Under Navn af per Alpes Cottias var det
Romernes mest benyttede Hærvej over
Alperne. Den blev istandsat af Augustus, hvorom en
Triumfbue i Susa i Dora Riparias Dal endnu
minder. Ogsaa i Middelalderen og i den nyere
Tid er det blevet benyttet som saadan, saaledes
1494 af Karl VIII, der førte sit Artilleri over de
dengang uvejsomme Højder. Under Napoleon
paabegyndtes 1802 den nuværende Vej, og 1814

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free