- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
258

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montignac - Montignies - Montigny-Ies-Metz - Montijo - Montijo - Montilla - Montinering - Mont Iseran - Monti Sibillini - Montivilliers - Montlhéry - Montlivault - Montlosier, François Dominique de Raynaud - Mont Louis - Montluc, Blaise de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

befæstet Slot, driver Stenbrud og Fabrikation
af Olie. (1911) 3086 Indb.
N. H. J.

Montignies [måti’nji] (M. sur Sambre),
Flække i den. belg. Prov. Hainaut, ligger ved
Sambre og Banen Charleroi—Givet, (1920)
23117 Indb. M. er en Bjergværksby og har
Højovne, Glashytter, Stenkulsgruber og
Marmorbrud.
N. H. J.

Montigny-Ies-Metz [mǡti↱nji-le-↱mæs], i fr.
Moselle, Lorraine, 2 km SV. f. Metz ved højre
Bred af Moselle, (1911) 14017 Indb., katolsk
Præsteseminarium, botanisk Have,
Jernbaneværksteder og Ølbryggeri.
N. H. J.

Montijo [mån↱tiкå], By i det vestlige Spanien,
Prov. Badajoz, ligger 6 km N. f. Guadiana og
har et gammelt Slot, der er Stamborg for
Greveslægten af s. N., hvortil bl. a. den tidligere
Kejserinde Eugénie hørte. (1920) 9000 Indb.
C. A.

Montijo [mån↱tiкå], sp. Adelsslægt. En opr.
genuesisk Slægt Portocarrero, som i 14. Aarh.
indvandrede til Spanien og senere indgiftedes
i de fornemste Adelsslægter, fik 1697 Titel
Greve af M. Cyprien Grev M., samt Hertug af
Peñeranda, d. 1839, hørte under Kong Josef
Bonaparte til det fransksindede Parti og var
1813—14 Oberst i den fr. Hær. Han ægtede
senere Maria Manuela Kirckpatrick, af en
skotsk Købmandsslægt i Malaga, der i sin Tid
havde forladt Skotland som Tilhænger af
Stuarterne. Hun d. 1879. Deres yngre Datter
Eugénie blev 1853 fr. Kejserinde; den ældre
Francisca (1825—60) ægtede 1844 Hertugen
af Alba og Berwick (1821—81), en Ætling af
Kong Jakob II af Englands uægte Søn.
E. E.

Montilla [mån↱tilja]. By i det sydlige Spanien,
Prov. Cordoba, ligger 35 km SSØ. f. Cordoba
og har fortrinlig Vinavl (»Amontillado«) samt
(1920) 15600 Indb.
C. A.

Montinering, Tvinding af snoede
Silketraade til Sytraad.
K. M.

Mont Iseran [måt-i↱zrã] ell. Col d’Iseran,
Bjergknude i de grajiske Alper. Her
udspringer 4 Floder, to franske: Isère og Arc, og to
italienske: Stura di Lanzo og Orco, og mellem
dem udstraaler i 4 Retninger høje, gletscherklædte
Bjerge, mod NØ. Grande Paradiso (4061
m), mod NV. Grand Sassière (3756 m), mod
SV. Mastsif de la Vanoise (3861 m), og mod S.
Monte Levanna (3619 m), og dets Fortsættelse.
Ø. f. Hovedvandskellet fører paa fransk Grund
en Sti, der kan befærdes med Lastdyr, over M.
I.-Passet (2769 m), der forbinder
Landskaberne Tarantaise (langs Isère) og Maurienne
(langs Arc) eller Vejene til Mont Cenis og Lille
St Bernhard. Mellem Sassière og Grande
Paradiso, ved Col de Nivolet i 2641 m’s Højde, er
der en Overgang fra Orcos til Dora Balteas
Dal. Over Vandskellet mellem Arc og Stura di
Lanzo naar Pashøjden ved Col de Girard endog
3044 m og sydligere ved Col de l’Autare 3070
m. Først længere mod S., ved Mont Cenis, sker
Overgangen i en Højde af 2084 m.
N. H. J.

Monti Sibillini, den sydligste og højeste
Del af de rom, Apenniner, strækker sig mellem
Chienti- og Tronto-Dalene i Prov. Macerata,
Ascoli Piceno og Perugia og danner en øde
Bjergkam, der i Monte Vittore hæver sig til en
Højde af 2478 m.
C. A.

Montivilliers [mǡtivi↱lie], nordfr. By, i Dept
Seine-Inférieure, ligger ved Lezarde, 12 km
NØ. f. Le Havre, hvortil fører Sporvogn. M.
er en gammel By, og om Fortiden minder
endnu foruden Rester af Ringmure den gamle
Kirke fra 11. Aarh., der oprindelig var knyttet til
et Abbedi. Byen har en teknisk Skole, et
Bibliotek og et Museum og driver Fabrikation af
Papir- og Lædersager og har Bomulds- og
Lærredsvæverier. Byen havde (1911) 5944 Indb.
N. H. J.

Montlhéry [mǡle↱ri], By i det nordlige
Frankrig, i Dept Seine-et-Oise, ligger ved
Orléans-Banen, har (1911) 2493 Indb., er bekendt
for sine omfattende Borgruiner og den Kamp,
der her udkæmpedes 16. Juli 1465 mellem Kong
Ludvig XI og Ligaen under Anførsel af Grev
Karl af Charolais, bedre kendt under Navnet
Karl den Dristige af Burgund. Kongen sejrede,
men forlod Natten derefter Slagmarken med
sine Tropper, hvorfor han gjaldt for den
overvundne.
N. H. J.

Montlivault [mǡli↱vo], Flække i midterste
Frankrig, i Dept Loir-et-Cher, (1911) 775 Indb.;
bekendt fra Kampen mellem Tyskerne
(9. Armékorps) og Franskmændene 9. Decbr 1870,
hvor Tyskerne sejrede.
N. H. J.

Montlosier [mǡlo↱zie], François
Dominique de Raynaud
, fr. Politiker, f. 16. Apr.
1755, d. 9. Decbr 1838. Han kom som adelig
Repræsentant til Nationalforsamlingen 1789,
hvor han stillede sig paa konservativ Side.
1792 emigrerede han, og han opholdt sig de flg.
Aar først i Hamburg, siden i London. Her udg.
han en Avis, Courrier de Londres, med
Angreb paa de fr. Revolutionsmænd. Under
Konsulatet vendte han tilbage og knyttedes nu snart
til Napoleon. Efter 1815 sluttede han sig til
Bourbon’erne, men stillede sig dog meget
maadeholdent, misfornøjet med det ultramontane
Partis store Krav. 1826 vakte han saaledes
betydelig Opsigt ved en Pjece mod Jesuitterne;
efter Julirevolutionen udnævntes han 1832 til
Pair. I Revolutionstiden havde M. udg. en Rk.
Smaaskrifter; siden udg. han De la monarchie
française depuis son établissement jusqu’à nos
jours
(3 Bd 1814), fortsat fra 1815 til 1822 i en
Rk. Behandlinger af den flg. Tid; endvidere
Lettres d’accusation contre les Jésuites (1826),
Mémoires sur la Revolution française, le
Consulat, l’Empire, la Réstauration
(2 Bd 1829),
foruden talrige Pjecer.
P. M.

Mont Louis [mǡ↱lwi], By i det sydlige
Frankrig, i Dept Pyrénées-Orientales, ligger
1570 m o. H. ved højre Bred af Têt, N. f. Col
de la Perche, har et gammelt Citadel, der 1681
anlagdes af Vauban; (1911) 576 Indb. 3 km mod
SØ. ligger Landsbyen Planès med 150 Indb.
og en Kirke fra 13. Aarh. med Grundform som
en ligesidet Trekant.
N. H. J.

Montluc [↱mǡ-↱lyk], Blaise de, fr.
Feltherre fra Religionskrigene, f. 1501 ell. 1502, d.
1577. Han kæmpede tappert paa kat. Side og
skildrede Kampen i sine Commentaires, første
Gang udg. 1592; desuden har han efterladt en
stor Mængde Breve, som tillige med
Commentaires er udg. af A. Ruble i Skr, udg. af
La Société de l’histoire de France (5 Bd,
1864—72).
P. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free