- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
261

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montmorillon - Montmorillonit - Montmorin, Armand Marc, Greve af - Montoire-sur-le-Loir - Montone - Montoro - Montoz - Mont Pelée - Montpelier - Montpellier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Gravkapel (Oktogon) fra 12. Aarh. er en
Rest af et gammelt Augustinerabbedi. Byen er
Sædet for et Agerbrugskammer, har et
Seminarium, Jernmalmsgruber, driver Handel og
berømt Fabrikation af Biscuits, Øl og Makaroni
og Værktøj; (1911) 4847 Indb.
N. H. J.

Montmorillonit [mǡmårijå↱nit]
(Confolensit) er et blegrødt, sjældnere blaaligt ell.
grønligt Mineral af kompakt, leragtig
Beskaffenhed; det er meget blødt og fedtet at føle
paa. Det bestaar af et Lerjordsilikat af ikke
sikkert kendt Sammensætning, sandsynligvis
H2Al2Si4O12 + nH2O; det findes som
Forvitringsprodukt af lerjordholdige Silikater ved
Montmorillon o. a. St. i Frankrig. Nærstaaende,
muligvis identisk med M. er Stolpenit,
Steargillit og en Del af, hvad der gaar
under Navnene Sæbesten og Bjergsæbe.
(N. V. U.). O. B. B.

Montmorin [mǡmå↱rǣ], Armand Marc,
Greve af, f. 1745, d. 2. Septbr 1792. Han var
1787 bleven Udenrigsminister, og han bevarede
trods Revolutionen denne Stilling lige til Oktbr
1791. Han hørte til dem, der søgte at frelse
Kongedømmet gennem en Forbindelse med
Mirabeau, men snart rettedes Republikanernes
Mistanke mod ham, han styrtedes 1791,
mistænktes derpaa for Forbindelse med Udlandet,
arresteredes og dræbtes ved Septembermordene
1792.
P. M.

Montoire-sur-le-Loir [mǡ↱twa.r-syr-lö-↱lwa.r],
By i det indre Frankrig, Dept Loir-et-Cher,
ligger ved Loir, 18 km VSV. f. Vendôme, er
Knudepunkt paa Banelinierne Pont de Braye—Blois
og Châteaurenault—Sargé, har Ruiner af
et Slot, driver Fabrikation af Olie; (1911) 2970
Indb.
N. H. J.

Montone [mon↱tone], Flod paa den nordlige
Der af den ital. Halvø, udspringer paa
Apenninerne ved San Benedetto, strømmer i
nordøstlig Retning forbi Forli og udmunder i det
Adriatiske Hav i Nærheden af Ravenna.
C. A.

Montoro [mån↱tårå], By i det sydlige Spanien,
Prov. Cordoba, ligger 36 km ØNØ. f. Cordoba
paa den venstre, klippefulde Bred af
Guadalquivir og har en Bro fra 16. Aarh., Rester af
mauriske Fæstningsværker, Indvinding af
Olivenolie og Sydfrugter samt (1920) 14800 Indb.
C. A.

Montoz [mǡ↱tåz?], Bjergryg i Jurabjergene,
i schweizisk Kanton Bern, ligger 9 km N. f.
Biel mellem øvre Münster-Dal og Combe de
Péry, naar en Højde af 1331 m og skilles ved
Passet Pierre Pertuis fra dets vestlige
Fortsættelse Sonnenberg, der naar en
Højde af 1269 m.
(M. Kr.). N. H. J.

Mont Pelée [↱mǡ-↱ple], se Pelée.

Montpelier [mənt↱pi.£jə ell. -↱pe-], By i den
nordøstl. Del af U. S. A., Hovedstad i Staten
Vermont, ligger ved Winooski, der falder i
Champlain-Søen. (1910) 7856 Indb. Skønt M. blev
Hovedstad i Vermont 1805, er den dog vedblevet
at være en mindre By, der imidlertid er kendt
for sine smukke Bygninger. Særlig berømt er
Kapitolet, der er bygget af Granit i Form af
et lat. Kors og krones af en Kuppel; Bygningen
rummer et Bibliotek og et geologisk Museum.
N. H. J.

Montpellier [mǡpæ↱lie], Romernes Mons
pessulanus
eller Mons puellarum, By i det
sydlige Frankrig, er Hovedstad i Departement
Hérault, ligger 25 km NØ. f. Cette, 12 km fra
Middelhavet paa et lavt Højdedrag ved
Bredden af Lez-Kanalen og er Knudepunkt paa
Sydbanen, Middelhavs- og Hérault-Banen, (1921)
81548 Indb. Den særdeles smukke Beliggenhed
og det sunde Klima gjorde den tidligere til et
al de mest søgte Vinteropholdssteder; fra
Chateau d’eau er der i klart Vejr den mest
henrivende Udsigt til Cevennerne, Alperne, Havet
og Pyrenæerne. Byen har i flere Henseender et
gammeldags Præg, i visse Bydele er snævre,
krogede Stræder fremherskende. M. har over
20 Kirker, deriblandt en reformert Konsistorlalkirke
og den imponerende Domkirke St Pierre
med 4 Taarne, opført i 14. Aarh. og restaureret
1867. Blandt de verdslige Bygninger udmærker
sig Justitspaladset med Statuer af Kardinal
Fleury og Cambacérès, den medicinske Skole,
der er et forhenværende Benediktinerkloster,
med store Høresale og et betydeligt anatomisk
Museum, den 1890 fuldførte Universitetsbygning
samt Raadhuset, Præfekturet og Teatret.
De smukkeste offentlige Anlæg er Place du
Peyrou, en stor Terrasse beplantet med Linde,
med en Rytterstatue af Ludvig XIV og en til
Ære for ham rejst Triumfbue, og den botaniske
Have fra 1593, den ældste i Frankrig. Af
Næringsvejene kommer Industrien i første Række;
der fabrikeres især Lys og Sæbe, Uldtæpper og
Korkvarer, Kemikalier, Chokolade og
Brændevin. Handelen er betydelig, og Omsætningen af
Vin, Brændevin og Silke beløber sig til store
Summer. For den højere Oplysning er der
sørget ved en Række Skoler og videnskabelige
Institutioner. I 12. Aarh. grundlagde arabiske
Lærde et medicinsk Akademi, som Grev Vilhelm
VIII af M. 1189 gjorde til en frimedicinsk
Skole, hvor Lærere fra alle Lande kunde komme
og undervise. Efter at der var kommet en
Retsskole til, blev begge Skoler 26. Oktbr 1289
ophøjet til Univ. af Pave Nikolaus IV. Aarh.
igennem nød dette Univ. meget stor Anseelse;
det bestaar nu af 5 Fakulteter og besøgtes 1921
af 2615 Studenter. Universitetsbiblioteket
bestaar (1921) af 138000 Bd, hvoriblandt mange
Sjældenheder. Desuden findes et gejstligt
Seminarium, Uddannelsesanstalter for Lærere og
Lærerinder, Lyceer for mandlige og kvindelige
Elever, en Kunstskole, en Landboskole (Ecole
Nationale d’Agriculture
[1872]), en Handelsskole,
et Stadbibliotek paa (1922) 136000 Bd samt
flere videnskabelige Biblioteker, en
Malerisamling, grundlagt af Maleren Fabre, med 800
Malerier, deriblandt Rafael’s Portrætbillede af
Lorenzo de Medici, Musée de Moulages og
flere andre Museer, et Observatorium samt
flere lærde Selskaber. Af humane Institutioner
findes en Anstalt for Blinde og Døvstumme, et
Vajsenhus, en Sindssygeanstalt og flere
Hospitaler. M. er Sædet for Præfekten for Dept
Hérault, en Biskop, et reformert Konsistorium, en
Overret, en Handelsret, et Toldkammer, et
Handels- og Agerbrugskammer, en Filial af
Frankrigs Bank, en Børs og Generalkommandoen
over 16. Armékorps. — S. f. Byen ligger ved Kysten
det lille Badested Palavas (900 Indb.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free