- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
262

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montpellier - Montpelliersmør - Mont Pelvoux - Montpensier - Mont Perdu - Montre - Montreal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— M. er en gammel By; som Stad
eksisterede den allerede i 10. Aarh. og tilhørte da
Bispen af Maguelone; 1162—1258 afholdtes her
en Række Konciler; 1204 kom Byen under
Aragonien, 1276 under Mallorca, men 1349 blev den
af Filip VI købt til Frankrig. 1538 blev den
Bispesæde i St f. Maguelone. Under Henrik III
oprettede Hugenotterne her en Republik, og
Byen maatte lide en Del under Hugenotkrigene,
indtil Freden i M. 19. Oktbr 1622 gjorde en
Ende derpaa. (Litt.: Aigrefeuille,
Histoire de la ville de M. [1739, 2 Bd; ny Udg. M.
1877—88, 4 Bd]).
N. H. J.

Montpelliersmør [mǡpæ↱lie-]. Forsk. friske
Urter, Sardelfileter, haardkogte Æggeblommer,
Kapers og sure Agurker stødes, gnides gennem
en Haarsigte og røres derpaa tillige med raa
Æggeblommer, Olie, Eddike, Salt og stødt
Peber lidt efter lidt sammen med Smør.
R. H.

Mont Pelvoux [mǡ-pæl↱vu], rettere Massif
du Pelvoux
, kaldes ogsaa Pelvoux-
eller Oisan-Alperne, et næsten
kredsrundt Granitmassiv i de franske Alper, paa
Grænsen mellem Dept Hautes-Alpes og Isère,
V. f. Durance, mellem denne og Drac, en sydlig
Biflod til Isère, er et af de mærkeligste
Alpepartier med stejle Sider og mægtige
Gletschere, der skyder sig ned gennem korte,
uregelmæssige Dalkløfter. Kun Vénèon-Dalen fører
midt ind i Fjeldgruppen og ender i en vild
Bjergkedel, der paa alle Sider omgives af høje,
næsten lodrette Klippevægge. I en Halvkreds
Omkring Dalen hæver sig Toppene Meije (3987
m), Barre des Écrins (4103 m), M. P.
(Grand Pelvoux) (3954 m) og Mont Olan
(3883 m). Længe gjaldt de for ubestigelige,
indtil det lykkedes Englænderne Whymper og
Tuckett at overvinde dem. Opstigningen sker
enten fra S. gennem Vénèon-Dalen over la
Bérarde eller fra N. igennem Romanchet-Dalen
over la Grave. N. om M. P. gaar Vejen fra
Grenoble til Briançon.
N. H. J.

Montpensier [mǡpǡ↱sie], fr. Adelsslægt; til
den hører 1) Louis de Bourbon, Greve
og Hertug af M., f. 10. Juni 1513, d. 23. Septbr
1582. Han var en dygtig Feltherre i
Religionskrigene paa kat. Side, men viste en
overordentlig Grusomhed i sin Optræden mod
Protestanterne. Til Slægten hører dernæst 2) Anne
Marie Louise d’Orléans
, Hertuginde af,
alm. kaldet Mademoiselle ell. la Grande
Mademoiselle
, f. 29. Maj 1627, d. 5. Apr. 1693. Hun
var Datter af Gaston af Orléans, Ludvig XIII’s
Broder og Marie de Bourbon-M. Efter Moderen
arvede hun en overordentlig stor Formue, og
længe tænkte hun paa derved at naa en
Stilling som Dronning i et af Europas store Lande.
De mange Planer, der var oppe derom, løb dog
alle ud i Sandet, og en Kærlighedshistorie med
en Adelsmand ved Navn Lauzun bragte hende
ogsaa kun Sorg. Under Frondekrigen spillede
hun en betydelig Rolle som Deltager i Tidens
mange Intriger. Hun har efterladt Mémoires
(Amsterdam 1729), Divers portraits (udg. 1659),
Relation de l’ile invisible og Histoire de la
Princesse de Paphlagonie
(begge 1659); hun er
skildret af A. de Margerie, La grande
Mademoiselle
(Nancy 1869).

3) Antoine Philippe d’Orléans,
Hertug af M., f. 3. Juli 1775, d. 18. Maj 1807, anden
Søn af Philippe Égalité; han sluttede sig til
Revolutionen, men arresteredes dog 1793 med
de andre Medlemmer af Slægten; 1796 blev han
fri, og Aaret efter tog han til Amerika, hvor
Broderen opholdt sig; 1800 kom han derfra til
England. Han har efterladt sig en Samling
Mémoires (udg. Paris 1834).
P. M.

4) Antoine d’Orléans, Hertug af M.,
yngste Søn af Kong Ludvig Filip, f. 31. Juli
1824, d. 5. Febr 1890. Han deltog 1844—45 som
Artilleriofficer i Krigen i Algérie og ægtede 1846
den sp. Dronning Isabella II’s yngre Søster
Luisa (1832—97), hvorved man ventede, at han
med Tiden skulde arve Magten i Spanien. Efter
Februarrevolutionen 1848 drog han hertil,
bosatte sig i Sevilla og optoges 1857 i Kongehuset.
I de sidste Aar før Dronning Isabella’s
Fordrivelse stod han paa en spændt Fod med
hende og beskyldtes for at intrigere mod hende for
selv at komme til Regeringen; i Juli 1868 blev
han endog landsforvist og drog til Portugal.
Herfra godkendte han i Septbr s. A. den ny
Regering og var siden en af Kandidaterne til
Kronen, men fik ved Kongevalget 1870 kun 25
Stemmer. I Marts s. A. skød han i Tvekamp
Prins Henri af Bourbon. 1871 forsonede han sig
med sin Svigerinde og virkede senere for Alfons
XII’s Sag. Af 9 Børn er (1923) kun 2 tilbage:
den ældste Datter Isabella (f. 1848), som
1864 ægtede sin Fætter Greven af Paris og
blev Enke 1894, og Sønnen Antoine (f. 1866),
Hertug af Galliera, som 1886 ægtede sit
Søskendebarn Eulalia, Søster til Alfons XII, men
1900 skiltes fra hende. Datteren Mercedes,
f. 1860, ægtede 1878 Alfons XII, men døde
samme Aar.
E. E.

Mont Perdu [↱mǡ-pær↱dy], Bjergtop i
Centralpyrenæerne, ligger paa spansk Grund V. f.
Maladetta og danner sammen med Cylindro de
Marboré (3327 m) og Pic de Marboré (3253 m)
Gruppen Las tres Sorores (de tre Søstre). Paa
M. P. (3352 m) ligger Snegrænsen ved 2560 m.
V. f. Pic de Marboré fører Brêche de Roland
(s. d.), hvorfra M. besteges første Gang 1802 af
Ramond.
N. H. J.

Montre [↱måŋtrə, fr. mǡ.tr] (fr.), Ur;
Glasskab til Udstilling af Varer; Udstillingsskab.

Montreal [månt↱riå£ eller -↱ri.ə£]. By i
Dominion of Canada, Prov. Quebec, ligger paa
en 44 km lang og 16 km bred Ø, der dannes
ved Ottawas Sammenløb med St-Lawrence-Floden
ved denne Flods sidste Strømhvirvler
(Lachine Rapids) 1560 km fra Belle Isle-Strædet.
M., der er den største By i Dominion of
Canada, havde (1921) 618506 Indb. eller over 1/4
af Provinsens Indb. Over Halvdelen af
Befolkningen er af fransk Afstamning; men alligevel
gør Byen nærmest et eng. Indlryk, og
Forretningslivet er ganske engelsk. Den jød.
Befolkning i M. er i de senere Aar vokset stærkt;
1920 var der c. 75000 Jøder i Byen. M. er en
rigtig Vinterby; Floden er tilfrosset i 5
Maaneder, Snefaldet er paa 3 m om Aaret, og
Skøjteløbning og Fester paa Isen spiller en stor
Rolle. Byen strækker sig i en Længde af c. 7
km langs Floden og breder sig herfra op over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free