- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
265

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montrouge - Montroydit - Mont-Saint-Armand - Mont-Saint-Jean - Mont-Saint-Michel - Montserado - Montserrat - Montserrat - Mont-sur-Marchienne - Mont Tendre - Montucla, Jean Étienne - Mont-Valérien - Montyon, Antoine Jean Baptist Robert Auget - Montør - Monument

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

M. havde (1921) 25813 Indb. Der drives
Fabrikation af udskaarne Sager, Brændevin, Olie,
Farver og Eddike, ligesom der ogsaa drives stor
Champignonavl. Ved Byen findes flere
Stenbrud, og mod S. byggedes 1841 Fort M., der er
en Del af Paris’ Befæstning.
N. H. J.

Montroydit [måntråj↱dit], et Mineral,
bestaaende af Kvægsølvilte, HgO, der i Form af
orangerøde, tetragonale, stærkt glinsende
Krystaller forekommer i Kvægsølvaflejringerne ved
Terlingua i Texas.
O. B. B.

Mont-Saint-Armand [↱mǡ-sǣt-ar↱mã].
Forstad til den belg. By Gent, i hvis nordøstlige
Udkant den ligger ved Banen Gent—Saffelaere.
(1920) 16913 Indb.
N. H. J.

Mont-Saint-Jean [↱mǡ-sǣ-↱зã], Landsby i
den belg. Prov. Brabant, efter hvilken
Franskmændene benævner Slaget ved Waterloo. Tæt
derved findes en hel Høj (60 m), støbt af tagne
fr. Kanoner, med en kolossal Løve paa Toppen,
rejst til Minde om Slaget.
N. H. J.

Mont-Saint-Michel, Le [↱mǡ-sǣ-mi↱∫æl],
Bugt og Flække i det nordlige Frankrig, i Dept
Manche. Bugten M. St. M. breder sig ved
Roden af Cotentin-Halvøen, mellem denne og
Bretagne. Det er en af de mærkeligste Bugter i
Verden. Ved Flodtid staar Vandet 10—12 m
højere end ved Ebbe, paa hvilken Tid en
Strækning af Størrelse som Langeland ligger tør. Her
ligger 26 km V. f. Byen Avranches paa en 74
m høj Klippe, der i Flodtid forvandles til en Ø,
den lille By M.-St.-M., der har samlet sig om
et 966 grundlagt Benediktinerabbedi, som
opnaaede stor Berømmelse. Den i gotisk Stil
opførte Klosterkirke, Refektoriet og en smuk
Korsgang saavel som Byens Ringmure staar
endnu. Siden 1875 staar M.-St.-M. ved en 1500
m lang Dæmning i Forbindelse med Fastlandet;
1911 talte Byen kun 232 Indb. (Litt.:
Deroches, Histoire du M. St. M. [2 Bd, Caen 1840];
Luce, Chronique du M. St. M. [2 Bd, 1879 og
1886]).
N. H. J.

Montserado [måntsæ↱raðå], se Mesurado.

Montserrat [måntsæ↱r.at], se Monserrat.

Montserrat [måntsə↱rät], britisk Ø i
Vestindien, SV. f. Antigua, er 83 km2 stor med
(1911) 12196 Indb. M., hvis højeste Punkt er
Vulkankeglen Soufrière (915 m o. H.), er stærkt
vulkansk og hjemsøges tit af Jordskælv. Øen er
rig paa varme Kilder. I de højere Egne vokser
Skov, medens de lavere er dækkede med
Sukkerrørsmarker og Frugtlunde. Admin. hører M.
til Leeward-Øerne. Hovedbyen er Plymouth
med (1921) 1709 Indb. Der dyrkes navnlig
Sukker, Bomuld og søde Citroner. Øen opdagedes
1493 af Columbus og blev 1632 besat af
Englænderne.
M. V.

Mont-sur-Marchienne [↱mǡ-syr-mar↱∫iæn],
Bjergværksby i den belgiske Prov. Hainaut, 3
km SV. f. Charleroi, hvortil fører Sporvogn,
har Stenkulsgruber og Jernindustri; (1920) 10298
Indb.
N. H. J.

Mont Tendre [↱mǡ-↱tã.drö], Parti af
Jurabjergene, ligger paa schweizisk Grund, Kanton
Waadt, er en Del af den østlige Foldekæde, der
ligger mellem Genfersøen og Lac de Joux, og
dens Dal; gaar i Retningen fra NØ. til SV.
Partiet M. T. er en langstrakt Kam, der følger
Kædens Hovedretning og naar en Højde af 1680
m.
N. H. J.

Montucla [mǡty↱kla], Jean Étienne, fr.
Matematikhistoriker, f. i Lyon 1725, d. i
Versailles 1799. M. maa siges at have gjort Beg.
til en virkelig videnskabelig Behandling af
Matematikkens Historie. Hans Hovedværk:
Histoire des mathématiques udkom i to Bd 1758.
En ny Udgave i 4 Bd, der medtager 18. Aarh.
blev fuldført af Lalande efter M.’s Død og udg.
1808. Skønt M. i dette omfattende Værk, for
hvilket der kun fandtes ubetydelige
Forarbejder, ikke har undgaaet Fejl og ikke naaede en
egl. Bearbejdelse af det sidste Afsnit, maa hans
Arbejde anses for meget fortjenstfuldt, og det
yder et værdifuldt Grundlag for senere
Fremstillinger af Matematikkens Historie; 1879
oversattes det paa Italiensk.
Chr. C.

Mont-Valérien [↱mǡ-vale↱riǣ], det højeste
Punkt (162 m) i Paris’ nærmeste Omegn paa
Seines venstre Bred, er beliggende V. f. Byen,
c. 9 km fra dennes Centrum. Paa M.-V. findes
et stort Fort af s. N., som henhører til Paris’
ældre Befæstning (af 1841), og som nu ligger i
2. Linie. Fortet er en bastionær Femkant med
talrige kasematterede Bygninger og havde til
Opgave at beherske Halvøen Gennevilliers.
Fortet spillede en vis Rolle i Krigen 1870—71, idet
det afgav Støttepunkt for de store Udfald, som
fra fr. Side foretoges paa Vestfronten 21. Oktbr
1870 og 19. Jan. 1871.
Sch. P.

Montyon [mǡ↱tiǡ], Antoine Jean Baptist
Robert Auget
, Baron de, fr. Mæcen og
statsøkonomisk Forf., f. 23. Decbr 1733 i Paris,
d. smst. 29. Decbr 1820. Han var Advokat i
Châtelet, siden kgl. Intendant i fl. Prov. og
conseiller d’état, men maatte opgive sin
Statsstilling p. Gr. a. Kansleren Maupeou’s
Indflydelse ved Hoffet. 1780 blev han Privatsekretær
hos Greven af Artois (Karl X) og udvandrede
ved Revolutionens Udbrud til Schweiz, tog siden
Ophold i London og offentliggjorde her sin
Mémoire adressée au roi Louis XVIII, hvori
han viste, hvilken Skyld Kongemagtens
Førelse havde i Revolutionen. Kom tilbage 1815 og
genoplivede de forsk. filantropiske Fond og
Legater, som han havde stiftet for sin 6 Mill. frc.
store Formue, men som Nationalkonventet
havde inddraget. Bl. Legaterne, hvis
Administration blev lagt i Hænderne paa det fr.
Akademi og Videnskabernes Selskab, kan særlig
nævnes den efter ham selv opkaldte prix pour
un acte de vertu d’un Français pauvre
.
F. B.

Montør, se montere.

Monument (lat.: monumentum, af monere,
at erindre, paaminde), Mindesmærke. Allerede i
klassisk Latin havde Ordet de samme
Betydningsnuancer som i Nutiden og betegnede baade
Mindesmærker i egl. Forstand (Statuer,
Gravmæler), anselige Bygningsværker (Templer,
Teatre) og litterære Værker. Enhver stor
Bygning og ethvert anseligt Kunstværk kaldes, især
naar de stammer fra ældre Tid, et M., hvad
Formaal de end har tjent, og M. kan bruges
næsten identisk med Fortidsminde. Taget i
snævrere Betydning er M. et Kunstværk uden
praktisk Brugsværdi og tjener helt ell.
overvejende til at bevare Mindet om Personer ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free