Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moore, John - Moore, Thomas - Moorfoot Hills - Moorhead
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at tiltræde Tilbagetoget. Under Forsøg paa at
indskibe sine Tropper i Corunna angrebes han
af Marskal Soult og fandt Heltedøden. (Litt.:
J. C. M.: Life of Sir John M. [London 1834]).
(B. P. B.). E. C.
Moore [mu.ə], Thomas, irsk-engelsk
Digter, f. 28. Maj 1779 i Dublin, d. 26. Febr 1852
ved Devizes. Han var Søn af en fattig kat.
Vinhandler i Dublin, ved hvis Univ. han 1793 blev
immatrikuleret. Her knyttede han et intimt
Venskab med en af den irske Frihedsbevægelses
Ledere Robert Emmet, og skønt han ikke selv
tog nogen Del i Bevægelsen — R. Emmet synes
helt at have holdt ham uden for sine Planer —
kunde de to mislykkede Opstande 1798 og 1803 og
Vennens Heltemod og Martyrdød naturligvis
ikke undlade at gøre et stærkt Indtryk paa
ham. 1799 rejste han til London for at fuldende
sine juridiske Studier og for muligvis at finde
en Forlægger for sin Oversættelse af Anakreon.
Det lykkedes, og Odes of Anacreon udkom 1800
med en Dedikation til Prinsregenten, af hvem
Irland da ventede sig Støtte. Oversættelsen
gjorde Lykke, og M., der allerede i Dublin havde
været velset overalt p. Gr. a. sit muntre Lune
og sine musikalske Talenter, blev i de
kommende Aar Londonselskabets let forkælede
Yndling. 1801 udgav han en Samling ret
ubetydelige Digte: Poetical Works of the late
Thomas Little, væsentlig af samme lette erotiske
Art som de anakreontiske. 1803 skaffede hans
formaaende Venner ham et Embede paa
Bermudasøerne; Opholdet der passede ham dog
ikke, og til sin senere Ulykke fik han Lov til at
lade det bestyre af en Vikar. Efter sin
Tilbagekomst udgav han 1806 Odes and Epistles, der
blev skarpt kritiseret af Jeffrey i Edinburgh
Review. M.’s keltiske Blod reagerede saa heftigt,
at det nær var kommet til Duel, og da Byron i
English Bords and Scotch Renewers gjorde
spottende Bemærkninger herover, fremkaldte
dette en Udfordring fra M. Der blev dog heller
ikke noget af denne Duel; Striden endte med et
livsvarigt Venskab mellem de to Digtere.
Allerede 1797 havde en Forlægger i Dublin anmodet
M. om at sætte Ord til en Samling gl. irske
Melodier. M. paatog sig Arbejdet, og Resultatet
blev Irish Melodies, der udkom i Hefter fra
1807—34. Det er M.’s betydeligste Værk, vel det
eneste, der endnu har virkelig Liv. Det er ikke,
som det ved første Øjekast synes, egentlig
erotiske Digte; at de har faaet denne Form,
skyldtes dels M.’s egen Natur og dels de Melodier,
hvortil de skulde synges. Den elskede er Irland
selv, Elskeren Frihedshelten Robert Emmet ell.
Lord Edward Fitzgerald. Som et Slags
Sidestykke til Irish Melodies fulgte 1818 første Hefte
af National Airs (6. og sidste Hefte udkom 1827),
der dog langtfra naar Forbilledet, og endnu
svagere er en Samling religiøse Digte Sacred
Songs, der udkom 1816. Allerede tidligere havde
M. forsøgt sig i Satiren, men først i The
Twopenny Post Bag (1813) — hvori han bl. a.
ubarmhjertigt hudfletter Prinsregenten — fandt
han den Form, der passer for hans lette
spillende Vid. Til samme Genre hører The Fudge
Family in Paris (1818) og Fables for the Holy
Alliance (1823). The Fudge Family skrev M. i
Paris, hvor han var flygtet hen for at undgaa
Fængsling. Hans Vikar i Bermudasembedet
havde nemlig bortsvindlet c. 6000 £, som M.
var ansvarlig for og ikke var i Stand til at
betale. Vel under Indtrykket af den Folkeyndest,
Byron’s orientalske Digte nød, udgav M. 1817
sin Lalla Rookh, an oriental Tale, som hans
Forlægger honorerede med 3000 £. Med den naaede
han sin Berømmelses Højde og ansaas af mange
for Englands betydeligste Lyriker; men blev
han overvurderet den Gang, er han nu til
Gengæld vurderet under Fortjeneste. Han har i
Irish Melodies skrevet Digte af en cantabil
Skønhed, der ikke indtil da var naaet af nogen
anden eng. Digter — Burns undtagen —, og
som metrisk Fornyer har hans Indflydelse været
betydelig. Foruden de allerede nævnte Værker
har M. forfattet en Rk. Prosaarbejder, der mest
handler om irske Emner og Personer: den ret
mislykkede History of Ireland (1839—46) samt
Life of Sheridan (1825) og Life of Lord Edward
Fitzgerald (1831). — 1819 havde Byron foræret
M. første Del af sine Memoirer — Resten fulgte
1821 —, for at M. ved Forskud fra en Forlægger
kunde skaffe sig Penge. Manuskriptet blev med
Byron’s Tilladelse solgt til Murray, men efter
Byron’s Død formaaede hans Slægt og Venner
M. til at brænde det. Som Erstatning paatog M.
sig saa at udarbejde en Levnedsskildring
Letters and Journals of Lord Byron with Notices
of his Life; den udkom 1830 og er stadig, trods
sine Mangler, Hovedkilden til vor Viden om
Lord Byron. — M.’s forsk. Værker er mange
Gange udgivne; han besørgede selv en samlet
Udg. af Poetical Works (10 Bd, London
1840—43), Poetical Works ed. by W. M. Rossetti (1872
og 1880); Poetical Works ed. by Godley (Oxford
1910). Lord John Russell udgav: Memoirs,
Journal and Correspondence of Th. M. (8 Bd,
London 1853—56). (Litt.: Symington, Th. M.
[Lond. 1880]; Stephen Gwynn, Th. M.
[Engl. Men of Letters, 1905]; J. P. Gunning,
M. Poet and Patriot [Dublin 1900]. En dansk
Skildring af M. som Digter findes i G.
Brandes, »Naturalismen i England«).
 |
| T. Moore. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
