- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
272

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mor - Mor - Mor, Anthonis - Mora

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sønderdeler M. for selv atter at afløses af andre
Plantesamfund. — M. dækker store
Strækninger, i Danmark saaledes det meste af
Hederne og store Dele af Skovjorden, ikke mindst i
de ny Hedeskove; dens Tilstedeværelse mærkes
allerede uden Undersøgelse derved, at Bunden
er fast at træde paa, og at der foruden de
mordannende Planter findes Majblomst
(Majanthemum bifolium), Lilliekonval (Convallaria
majalis
), Skovstjerne (Trientalis europæa),
Bølget Bunke (Aira flexuosa), Mosser m. fl. Hvor
Jorden ikke indeholder megen Kalk ell. Alkali
(vejrsmuldret Feldspat), fremkalder M. en
Omdannelse af de øverste Lag: De opløste
Muldsyrer udvasker Jorden umiddelbart under M.,
saa den bliver til det saakaldte Blysand, og
de udvaskede Stoffer udfældes igen sammen
med Muldsyrerne under Blysandet som
Rødjord ell. Al; denne sidste Omdannelse
foregaar paa Sandjord straks nede ved Grænsen
mellem Overgrund og Undergrund, medens
den paa lerede Jorder begynder oppe i
Overgrunden og efterhaanden synker dybere og
dybere, til den naar Undergrunden. Det hvidgraa
Blysands øverste Del farves efterhaanden sort
ell. graasort af nedslemmede Humuskul; samme
Farve kan Blysandets nederste Del faa, idet
der udskilles Muldstoffer af Jordvandet, naar
dette staar længe over Alen uden at kunne
synke gennem den; der dannes da et Lag
tørveagtig Al.— M. er en daarlig Voksebund
for de fleste Kulturplanter; dels skader de fri
Muldsyrer umiddelbart, dels lukker Mortørven
i vaad Tilstand for Luften, saa Planternes
dybere liggende Rødder kvæles af Mangel paa
Ilt, dels lader M., naar den først er blevet
udtørret, kun meget vanskelig Regnvandet trænge
ned til de underliggende Lag, hvorfor
Rødderne kan dø af Tørst, og endelig er det
udvaskede Blysand fattigt paa Plantenæring, selv hvor
det indeholder meget Ler. Vil man opdyrke
morklædte Jorder, maa Mortørven derfor ved
Pløjning, Harvning, Tilførsel af Kalk ell. Alkali
og Udluftning (helst et Par Afgrøder
Agerbrugsplanter) omdannes til muldsure Salte og
neutrale Muldstoffer og saaledes gøres
tilgængelig for de mulddannende Dyr og Planter. M.
hører til de saakaldte »naturlige
Humusformer«, og man finder alle mulige
Overgangstrin mellem Muld og M., baade hvor
Udviklingen gaar fra Muld til M., og hvor den gaar
den modsatte Vej. Morlignende Lag findes f.
Eks. under Græs paa lavtliggende Strandenge,
men hidrører der mere fra Rodfiltet end fra de
overjordiske Dele af Græsserne. Langs Randen
af Moser kan man finde Overgange mellem
M. og alm. Tørvedannelse, ligesom de ogsaa
kan afløse hinanden paa eet og samme Sted,
naar Jordvandstanden forandres. (Litt.: P. E.
Müller
i »Tidsskr. f. Skovbrug«, Bd III og
VII).
C. V. P.

Mor (Morian), det samme Ord som Maurer
(s. d.); efterhaanden er det blevet udviklet til at
omfatte alle Afrikas mørkhudede Folkeslag, saa
at det er blevet enstydigt med Benævnelsen
Neger (i dette Ords populære Forstand).
C. A.

Mor (Moor, Moro), Anthonis, med
Tilnavnet van Dashorst efter et Gods,
han besad, nederlandsk Maler, f. i Utrecht
c. 1519, d. i Antwerpen mellem 1576 og 1578,
var Elev af Jan Scorel i sin Fødeby og
uddannedes videre paa en Rejse i Italien (i Rom
1550) under Indflydelse af Renaissancens Kunst.
M.’s Hovedvirksomhed falder i Utrecht og i
Antwerpen (optaget 1547 i Gildet der); en Tid
lang virkede han ved Hofferne i Madrid (Filip
II’s Hofmaler), Lissabon (1553), London (1554),
hvor han var i Dronning Maria den Blodiges
Tjeneste, samt i Bryssel, hvor han arbejdede
for Hertugen af Alba. Bl. alle fremragende
Portrætmalerier i nederlandsk Kunst fra 16.
Aarh. indtager M.’s en Førsteplads ved deres
glimrende Karakterfuldhed og ærlige, næsten
brutale Livagtighed, der giver et saa
usminket skarpt og klart Billede af 16. Aarh.’s
haardhændede og fanatiske Menneskeslægt.
Af M.’s talrige Arbejder nævnes her de mest
fremragende: i Haag Portrættet af en Guldsmed; i
Bryssel Hubert Goltzius og Hertugen af Alba;
i Louvre Karl V’s Dværg og Portrætter af
Fam. Del Rio; i Madrid en lang Rk.
Portrætter, hvoriblandt Filip II, Maria den Blodige af
England, Kejser Maximilian II o. m. a.; i Wien
Kardinal Granvella og Portrættet af en ung
Mand; i Kassel Johannes Gallus; i Berlin
Dobbeltportrættet af to Utrecht-Domherrer,
endvidere Billeder i Mus. i Braunschweig (Manden
med Handsken), Dresden, Firenze, Uffizierne
(Selvportræt), London, München og Petrograd.
I Kunstmus. i Kbhvn har et Mandsportræt
(gl. Kat. Nr. 240) været tilskrevet M. (Litt.: v.
Loga
, »A. M. als Hofmaler« [»Jahrb. der
kunsthist. Saml.« XXVII, 1908]; H. Hymans,
»A. M.« [Bryssel 1910]).
(A. R.). A. Hk.

Mora (lat. = Forhaling). Saaledes som det
særegne juridiske M.-Begreb har udformet sig,
forstaas ved Skyldnerens Forhaling eller
Skyldner-M. (m. debitoris) den Forsinkelse eller
Forsømmelse fra Skyldnerens Side med i rette Tid
at betale, som Skyldneren staar Kreditor til
Ansvar for, og omvendt ved Fordringshaver-M.
(m. creditoris, m. accipiendi) den Forhaling af
Skyldnerens Frigørelse, som Kreditor maa
svare for.

For at Skyldneren kan komme i M. ɔ: ifalde
Erstatningspligt, fordi han ikke i rette Tid
yder, hvad han skal, maa det Tidspunkt være
kommet, da han skal yde, Handlingstiden eller
Leveringstiden, uden at han har handlet, som
han efter Kontrakten er pligtig til. Har han
gjort dette, og har han f. Eks. sendt Varer af
Sted, naar hans Pligt var udtømt med
Varernes Afsendelse, kan han ikke komme i M., selv
om Ydelsen, fordi Varerne forgaar undervejs,
ikke kommer Kreditor til gode. Men selv uden
at Skyldneren ligefrem erlægger Ydelsen, vil
han dog oftere kunne undgaa M.-Ansvar, naar
han dog paa Handlingstiden har handlet, som
Kreditor paa dette Tidspunkt kunde fordre af
ham. Har han nemlig gjort lovlig reelt Tilbud
(Realoblation), men Kreditor ikke vil
modtage Ydelsen, fordi han er utilfreds med
den, eller ikke kan modtage den, fordi han
ikke har Legitimation til at give en saadan
Kvittering, som Debitor maa kræve af ham for
at afgive Ydelsen, ifalder Skyldneren ikke Ansvar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free