Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mora, José Joaquin de - Moraca - Moraceæ - Moradabad - Moraes, Francisco de - Moraes e Silva, Antonio de - Moral - Morales, Cristobal - Morales, Luis de - Morales, Olallo Juan Magnus - Moralfilosofi - moral insanity
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrevne ud fra et moderat, ræsonnerende
Standpunkt, der fordømmer alle Overdrivelser
i Politik, Litt. o. s. v. For Rivadeneyra’s
Biblioteca de autores españoles har M. skrevet
Indledningen til Udgaven af Luis de Granada’s
Værker. Om M.’s Liv efter hans første
Englands-Ophold er at fortælle, at han begav sig
til Sydamerika 1827, blev højtstaaende
Embedsmand i Chile, men maatte forlade dette Land
af politiske Grunde; derpaa var han jur. Prof.
i Lima, siden Privatsekretær hos Præsidenten
i Perú og Bolivia, Santa Cruz, en Tid peruansk
Generalkonsul i London; 1843—56
Skolebestyrer i Cadiz, endelig atter i London, som
Spaniens Generalkonsul.
E. G.
Moraca [må↱rat∫a] (Moratscha), den
største Flod i Montenegro, udspringer mod N.
i Brda, flyder først mod N. og derefter mod S.,
bliver efter Optagelsen af Zeta sejlbar for smaa
Skibe og gennemstrømmer Sletten neden for
Podgorica, hvorefter den falder i Scutari-Søen,
som den forlader under Navnet Bojana. M.,
der er ualmindelig fiskerig, har indtil
Scutari-Søen en Længde paa 80 km og, hvis Søen og
Bojana medregnes, en Længde paa 150 km.
N. H. J.
Moraceæ se Morbærfamilien.
Moradabad, d. s. s. Muradabad.
Moraes [må↱rai∫], Francisco de, portug.
Forf., f. i Braganza c. 1520, myrdet i Evora
1572. Under et Ophold i Paris 1544 som
Gesandtskabssekretær skrev han den berømte
Ridderroman Palmeirim de Inglaterra, som
han dedicerede til Infantinden D. Maria, en
Datter af den tidligere Dronning af Portugal
Leonore. To Spaniere, Bogtrykkeren Miguel
Ferrer og Præsten Luis Hurtado, tilegnede sig
imidlertid Værket, besørgede en daarlig sp.
Overs., som de udgav for Originalen, og
tillagde sig selv Forfatterskabet. At Overs. kun
var et plumpt Falskneri, synes dog nu at være
fastslaaet; thi ikke blot vrimler Sproget i den
sp. Tekst af portug. Vendinger, men selve
Stoffet viser et Kendskab til lokale Forhold og til
M.’s eget private Liv som yderligere godtgør,
at M. selv maa være Forf. Palmeirim de
Inglaterra er fl. Gange optrykt, saaledes 1592,
1786 og 1852.
Chr. H.
Moraes e Silva [må↱rai∫-i-↱si£vă], Antonio
de, bras. Leksikograf og Litterat, f. i Rio de
Janeiro mellem 1756 og 58, d. i Pernambuco c.
1820. Navnlig bekendt ved sit Diccionario da
lingua portugueza (2 Bd, 1789, 2. forbedrede
Udg. 1813; senere Opl. 1823, 1831, 1844, 1858),
et Værk, der endnu regnes for en Autoritet paa
det sproglige Omraade.
Chr. H.
Moral, se Etik.
Morales [må↱ralæs], Cristobal, sp.
Komponist, f. i Sevilla 2. Jan. 1512, d. 14. Juni 1553 i
Malaga. I Rom var han Medlem af det
pavelige Kapel 1535—45, i øvrigt virkede han i
Spanien som Kapelmester ved Domkirken i Toledo,
til sidst i Malaga. Med Urette har man altsaa
villet gøre M. til ital. Komponist. I sin Musik
(især Messer, Motetter og anden Kirkemusik)
viser han sig som udgaaet fra den nederlandske
Skole, men med udpræget originale,
spansknationale Træk. Han lægger især an paa klare
Linier og vokal Velklang, opnaar ofte en
betydelig Virkning og staar saaledes som en
interessant Forløber for Palestrina. (Nyudgaver af
M.’s Musik i Eslava’s Lira sacro-hispana,
Proske’s Musica divina, Pedrell’s Hispaniæ
Schola musica sacra).
A. H.
Morales [må↱ralæs], Luis de, sp. Maler, f.
i Beg. af 16. Aarh. i Badajoz (Estremadura), d.
1586 smst., har sandsynligvis faaet sin
Uddannelse i Toledo og Valladolid; hans Virksomhed
falder i hans Fødeby, 1564 blev han kaldt til
Madrid af Filip II, men hans Ophold der var
kun af kort Varighed. M. er den første sp.
Maler, der viser et fuldt udviklet nationalt
Særpræg; han malede udelukkende Andagtsbilleder
— deraf hans Tilnavn El Divino — og
behandlede med særlig Forkærlighed Scener af
Christi Lidelseshistorie: Ecce Homo, »Christus
bærende Korset«, »Madonna med Kristi Lig« o. l.
M. efterlignede i disse Billeder for at opnaa en
smertelig asketisk Stemning de gl.
Nederlænderes magre og skarpe Formgivning, men
overdriver ikke sjældent, saa at hans Fig. i deres
maniererede Form ikke er langt fra
Karikaturen. Af M.’s Værker nævnes en Rk.
Alterbilleder i Kirker i Asturien og Kastilien; i sp.
Samlinger: i Badajoz »Korsdragelsen« og
»Joachim og Anna«, i Prado i Madrid Ecce homo,
Mater dolorosa, »Fremstillingen i Templet«,
»Madonna med Barnet« og Christus-Hoved, i
Akademiet San Fernando »Marie med den døde
Christus«, endelig i Mus. i Toledo
Madonnabillede og Christus. Uden for Spanien omtales
Billeder i Louvre (»Korsbærelsen«), London
(»Madonna med Barnet«), Dresden (Ecce Homo),
Berlin og Petrograd.
(A. R.). A. Hk.
Morales [må↱ralæs], Olallo Juan Magnus,
sp.-sv. Musiker, f. 15. Oktbr 1874 i Almeria
(Faderen sp. Attaché, Moderen sv.), opdraget i
Göteborg, Elev af Konservatoriet i Sthlm,
Stenhammar, Fru Carreno, 1904 Repetitor i Berlins
Theater des Westens, senere i Lausanne
Dirigent for filharmonisk Orkester, 1905—1909
Dirigent i Göteborgs Orkesterforening, 1909 til
Sthlm som Musikkritiker, Lærer ved
Konservatoriet, Foredragsholder, senere Sekretær ved
Musikaliska Akademien. Af hans Kompositioner
mærkes Symfoni Gmoll, Andante lugubre,
Ouverture »Försommar«, Serenade for Orkester,
Piano-Sonate og Piano-Stykker, Ballade og
Berceuse for Violin og Piano, Sange.
A. H.
Moralfilosofi, d. s. s. Etik.
moral insanity [↱mårə£-in↱säniti] (eng.:
»moralsk Sindssygdom«) er opr. Betegnelse for en
Sindssygdom, som viste sig ved Mangler paa
det moralske Omraade. Nutildags opfatter man
dog ikke saadanne Tilfælde som egl.
Sindssygdom, men snarere som en Defekttilstand paa
det sjælelige Omraade, oftest medfødt,
sjældnere som Følge af Slag i Hovedet ell.
Hjernebetændelse.
De fleste Individer indenfor Samfundene faar
ved Omgivelsernes Paavirkning (Opdragelsen)
bibragt Ønsket om og Tilbøjeligheden til i de
store Træk at leve i Overensstemmelse med
vedkommende Samfunds (ell. visse
Samfundsgruppers) Love. Hos Individer, der lider af
m. i., findes en saadan Tilbøjelighed, trods al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
