- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
276

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moran, Edward, Thomas og Peter - morando - Morando, Paolo - Morano-Calabro - Moran Olden, Fanny - Morant Bay - Morar - Mora-Rente - Mora-Stenene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Philadelphia; her studerede han under J.
Hamilton og P. Weber; sine Studier fortsatte
han under længere Ophold i Europa, 1862—69
London, 1877—78 Paris. I Amerika har hans
Landskaber, der skal udmærke sig i
Behandlingen af Lyset og Vandet, gjort stor Lykke:
»Natten før Opdagelsen af Land 1492«, »Lejf
Erikson’s Landing«, »New Yorks Havn«,
»Aftensol«, »Christus truer Havet«, »Storm«,
»Englands Sydkyst« (1883), »Hjem fra Fiskedammen«
(1886) etc. E. M. raderede ogsaa. 2) Thomas,
Landskabsmaler, Raderer og Tegner, er f. 1837
i Bolton. Ligesom ovenn. Broder studerede han
under Hamilton og fortsatte sin Uddannelse i
Europa. Her paavirkedes han især af Turner’s
Kunst. To Rejser til Yellowstone-Floden gav
Anledning til nogle af hans betydeligste
Arbejder, af hvilke fl. kom til Washingtons Kapitol
(Canon of the Yellow Stone). Andre Værker:
»Den sidste Pil«, »Efteraar«, »Isbjerg i det
atlantiske Hav«, »Storm paa Long Island« etc.
T. M., der ligesom E. M. er Medlem af det
amer. Nationalakademi, har desuden leveret
talrige Illustrationer til Bøger og Tidsskr og
raderet mange gode Landskabsblade. 3) Peter,
Maler og Raderer, er f. 4. Marts 1842 i Bolton,
Broder til ovenn., virker i Philadelphia. Paa
Rejser i Europa har han især studeret
Dyrmaleriet (Troyon, Bonheur, Landseer). Han har
malet mange betydelige Dyr- og
Landskabsmalerier: »Hjordens Hjemkomst« (1876), »Høst«,
»Frugthave«, »Stalddøren« (1886) etc. og ogsaa
været meget virksom som Raderer; Medlem af
det pennsylvanske Akademi. Fl. andre af
Slægten M. har ogsaa et anset Kunstnernavn.
Mrs. Louise Nimmo M., skotsk af Fødsel
(d. 1899), ovenn. Th. M.’s Hustru, bekendt for
sine Raderinger, Emily M., P. M.’s Hustru,
samt Percy (f. 1862) og Léon (f. 1863) M.,
begge Sønner af Edward M.
A. Hk.

morando (ital.). mus. Foredragsbetegnelse:
tøvende.

Morando, Paolo eller Paulus
Veronensis
, kaldet: il Cavazzola, ital.
Maler, f. 1486 i Verona, d. smst. 1522, var Elev af
Francesco Bonsignori og Domenico Morone og
paavirket af dennes Søn Francesco; hans
Virksomhed falder i hans Fødeby, hvor der nu i
Pinakoteket er samlet de betydeligste af hans
Værker. Her ses hans store Hovedværker:
Christi Passion ([1517], et Værk, der i veronesisk
Kunst betegner en Overgang fra 15. Aarh.’s
snævre Realisme til 16. Aarh.’s større og friere
Stil) og Madonna med Hellige ([1522], særlig
udmærket ved det skønne Landskab); endelig
en Rk. smaa Passionsbilleder af tidlig Dato,
Halvfigurer af Apostle og Helgener, samt
Christus og Thomas; endvidere i Verona i Sakristiet
i S. Anastasia: Paulus med Helgener og den af
Engle baarne Magdalene og i SS. Nazaro e
Celzo Christi Daab og Bebudelsen. Uden for
Italien findes Billeder af M. i Londons National
Gallery og i Dresdens Gal. et betydeligt
Mandsportræt. En udmærket klar Komposition, fin
Karakteristik af de forsk. Fig. udmærker M.’s
Arbejder, Farven er pragtfuld og rig, om end
noget kold og haard; særlig udmærkede er
Landskabsbaggrundene, hvor M. i Behandlingen af
Lyset og Lufttonerne viser sig som en direkte
Forløber for Paolo Veronese.
(A. R.). A. Hk.

Morano-Calabro (det antikke Muranum),
By i det sydlige Italien, Prov. Cosenza, ligger
10 km NV. f. Castrovillari ved den sydvestlige
Skraaning af Monte Pollino (2271 m). M. er
bygget terrasseformet over Coscile (det antikke
Sybosis) og har Ruiner af et normannisk
Kastel, Vinavl samt (1911) 5700 Indb.
C. A.

Moran Olden [↱mo.ran-↱åldən], Fanny,
tysk dram. Sangerinde, f. 28. Septbr 1855 i
Oldenburg, d. 13 Febr 1905 i Schöneberg ved
Berlin, uddannedes af Auguste Götze i Dresden og
debuterede 1877 under Pseudonymet Fanny
Olden ved en Gewandhaus-Koncert i Leipzig,
var 1879 engageret i Frankfurt a. M., 1884—91
ved Operaen i Leipzig, og blev 1895 ansat ved
Hoftheatret i München. Hendes store,
omfangsrige Stemme og et intensivt dram. Talent
skabte hende et omfattende Repertoire af de store
dram. Kvindeskikkelser som Norma, Fidelio,
Donna Anna. Medea, Brynhild, Isolde, Amneris
o. s. v. 1879 ægtede hun Tenoristen Carl Moran.
1892 optraadte M. ved en filharmonisk Koncert
i Kbhvn.
S. L.

Morant Bay [↱mourənt-↱bei], By paa
Sydkysten af den britisk-vestindiske Ø Jamaica, ved
Mundingen af Floden af s. N. med 1500 Indb.,
blev under Opstanden 1865 næsten ganske ødelagt.
8 km mod Ø. ligger Port Morant.
N. H. J.

Morar [mə↱ra.ə]. Landskab i det vestlige
Skotland paa Kysten af Invernessshire, deles af
Loch M., en 19 km lang Fjord med 1—3 km’s
Bredde, i to Dele North M. og South
M.
Landskabet er uden større Højder, men
klippefuldt. Befolkningens Flertal er
Katolikker.
N. H. J.

Mora-Rente, se Mora.

Mora-Stenene. Paa en aaben Plads ved
Navn Mora Eng, tæt S. f. Laggaaaen, i Lagga
Sogn, Länghundra Herred af det nuværende
Sthlm’s Län, plejede fordum Sveriges Konger
at hyldes. Stedet ligger temmelig nær ved
Upsala (lidt over 8 km SØ. derfor) og paa
Grænsen mellem de gl. Folklande »Attundaland« og
»Tiundaland«. Iflg. Olaus Magnus fandtes paa
den aabne Plads en stor Sten, efter Afbildningen
aflang og flad, samt 12 mindre Sten. Paa
den store Sten løftedes Kongen op ved
Hyldningen. Disse Sten var allerede forsvundne i
16. Aarh., saa at selve Pladsen for Hyldningen
ikke nøjagtig kan paa vises. Det, der nu kaldes
M., er Halvdelen af en Sten, prydet med et
Skjold, der bærer Trekronemærket og
sandsynligvis refererer sig til Albrecht af Mecklenburgs
Kongevalg, en Sten, der bærer en Kongefigur
og Indskrift om Erik af Pommerns Hyldning,
samt en Sten med Indskrift vedrørende Karl
Knutsson’s Kongehyldning. Endnu i sidste Del
af 16. Aarh. fandtes en fjerde Sten med en
Kongefigur, men uden Indskrift. Fl. Sten skal
i 16. Aarh. være bortførte af Bønder for at
anvendes i forsk. Øjemed. De Sten, der nu
forefindes, opbevares i et Hus, der 1770 opførtes
over dem. De er nu fredlyste og staar under
Rigsantikvariatets Tilsyn. De er afbildede i
»Sveriges historia indtill 20. Aarh.«, Bd 2, S.
326 og 454 (1903).
(A. S.). G. C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free