Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morata, Olimpia Fulvia - Moratalla - Moratin, Leandro Fernandez de - Moratin, Nicolás Fernández de - Moratorium - Morava
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Morata, Olimpia Fulvia. ital. lærd
Dame (1526—1555). M., der var en Datter af
Digteren Fulvio Pellegrino Morato, erhvervede
sig tidlig grundige Kundskaber i de gl.
klassiske Sprog og holdt allerede 16 Aar gl. lærde
Forelæsninger i Ferrara. I sit 22. Aar blev
hun gift med en tysk Læge Andreas Gundler,
hvem hun fulgte til Schweinfurt, hvor hun gik
over til Protestantismen. Da Rigstropperne 1554
indtog Byen og afbrændte den, flygtede M. med
sin Mand til Heidelberg, hvor hun døde. M. er
Forf. til mange gr. og lat. Digte, mest af
religiøst Indhold (udg. af C. S. Curio 1558; andre
Udg. 1570 og 1578). Hun har ogsaa skrevet
Dialoger; Afh. over Cicero’s Paradoxa, desuden:
Elegium Mucii Scævolæ; man har ogsaa 2
Bøger Breve af M. (Litt.: Wildermuth,
»Olympia M., ein christliches Lebensbild«
[Stuttgart 1854]; Bonnet, Vie d’O. M. [4. Udg.
Paris 1865]).
V. S.
Moratalla [måra↱talja]. By i det sydøstlige
Spanien, Prov. Murcia, ligger ved Benamor og
har Vinavl, Olietilvirkning samt (1920) 14000
Indb.
C. A.
Moratin [måra↱tin], Leandro
Fernández de, sp. Digter, f. 10. Marts 1760 i Madrid,
d. 21. Juni 1828 i Paris. Han var Søn af den
nedenfor anførte Digter N. F. de M., og trods
tidlige udprægede litterære Anlæg blev han af
denne, p. Gr. a. Fam.’s ringe Udkomme, sat til
at være Juvelér. Dette vedblev han at være lige
til 1786, idet han dog bestandig gav sig af med
Digtekunsten og to Gange vandt akademiske
Belønninger ved poetiske Arbejder. Men i det
nævnte Aar tog Gesandten Cabarrus ham —
efter Jovellanos’ Anbefaling — med til Paris
som Sekretær, en Rejse, der fik stor Bet. for
den vordende dram. Digter, som stiftede
personligt Bekendtskab med Goldoni og
begejstredes for Molière’s Skueplads. Efter
Hjemkomsten nød han i adskillige Aar først en mindre,
dernæst en større Aarpenge af Staten; den
almægtige Minister Godoy blev hans Beskytter,
et Par Komedier gjorde Lykke paa Scenen, og
han kunde nu foretage en dramaturgisk Rejse,
der varede fl. Aar (1792—96), i Frankrig,
England, Tyskland, Nederlandene, Schweiz og
Italien. Da han var kommen tilbage, udnævntes
han til Translatør ved Udenrigsministeriet og
Medlem af Teaterkommissionen. I disse Aar
opførtes under stort Bifald hans dram.
Hovedværker El barón (1803), La mojigata (1804) og
El si de las niñas (1806). Men da kom
Napoleons-Tidens urolige Dage: M.’s Patron, Godoy,
styrtedes, og da han endelig havde besluttet
sig til at følge Kong Josef’s Parti (Kongen
udnævnte ham til Overbibliotekar), indvikledes
han i de Ulykker, som kom over dette; han
maatte flygte fra Madrid, levede efterhaanden i
forsk. sp. Byer, og da hans Formue var bleven
konfiskeret, var han i Barcelona nær ved at
begaa Selvmord af lutter Nød og Fattigdom.
Til Madrid kom han ikke mere, men 1817
begav han sig til Frankrig og levede der den
meste Tid af de Aar, som han havde tilbage
(naar undtages et kortere Ophold i Barcelona).
Hans Lig begravedes paa Père Lachaise, i
Nærheden af Molière’s, men over 70 Aar efter
hans Død bragtes det til hans Fødeby. M. var
især en fremragende Dramatiker. Foruden de
allerede omtalte Stykker er at nævne
Ungdomsarbejderne El viejo y la niña og den
morsomme litterære Satire El café (ell. La comedia
nueva); med Undtagelse af sidstnævnte Stykke
og det, man anser for det bedste af dem alle,
El si de las niñas, er de alle paa Vers. Hans
store Forbillede er Molière, og Studiet af dette
med hans Talent beslægtede Geni har givet
hans Arbejder deres faste klassiske Bygning,
livfulde og naturlige Replikskifte og klare
Karaktertegning. Han har ogsaa med Held overs.
Molière’s L’école des maris og Le médecin
malgré lui. Derimod kom han uheldig fra sin
Prosaoversættelse af Shakespeare’s »Hamlet«,
og de tørre kritiserende Bemærkninger,
hvormed han har ledsaget den mægtige Tragedie,
vidner om en mærkelig Mangel paa Forstaaelse
af dennes Poesi. Men et for sin Tid dygtigt og
fortjenstfuldt litteraturhistorisk Arbejde er M.’s
Origenes del teatro español (udkommet efter
hans Død), med et Udvalg af sp. Skuespil fra
Tiden før Lope de Vega. M. har ogsaa skrevet
nogle mindre Digte samt et Par Satirer i
Prosa. Som Medlem af »det arkadiske Akademi« i
Rom benyttede han af og til Forfatternavnet
Inarco Celenio. Hans Værker er udg.
mange Gange, dels enkeltvis, dels samlede.
Sammen med Faderens Skr udgør de 2. Bd af
Rivadeneyra’s Bibl. de aut. esp.; fremdeles
udkom Obras póstumas (Madrid 1867—68), 3
Bd.
E. G.
Moratin [måra↱tin], Nicolás
Fernández de, sp. Digter, f. 1737 i Madrid, d. smst.
11. Maj 1730. Han studerede Jura i Valladolid
og fik senere et Hofembede hos Ferdinand VI’s
Dronning. I Hovedstaden omgikkes han de
Mænd, der repræsenterede den højeste Kultur
i Datidens Spanien, deriblandt Aranda, og han
sluttede sig til den litterære Retning, der med
Luzán som Fører søgte sine Forbilleder i den
klassiske fr. Digtning. M. har skrevet en Rk.
dram. Arbejder, nemlig Tragedierne Lucrecia,
Hormesinda og Guzmán el Bueno samt
Komedien La petimetra; fremdeles Læredigtet La
Caza, en Del smukke mindre Digte, først og
fremmest det friske Fiesta de toros en Madrid,
og et lille, klangfuldt Epos i Tasso’s Smag:
Las naves de Cortés destruidas. Hans Obras
póstumas udg. (Barcelona 1821) af hans Søn,
L. F. de M., og sammen med dennes Værker i
Rivadeneyra’s Biblioteca; Poesias inéditas udg.
af R. Foulché-Delbosc (Madrid 1892).
E. G.
Moratorium (lat.). Bevilling, der i en vis
Tid fritager en Skyldner for hans Kreditorers
Forfølgning saavel m. H. t. Person som Gods.
Saadanne Bevillinger var tidligere brugelige,
men kan nu ikke længere meddeles. Under
Verdenskrigen blev der dog givet en midlertidig
Lov af 20. Aug. 1914 om Adgang til
Betalingshenstand — en Lov, der ved en Række senere
Love forlængedes til 15. Oktbr 1915 — samt
en ligeledes midlertidig Lov af 23. April 1915
om Betalingshenstand med Rentegæld,
forlænget indtil 30. Novbr 1917.
K. B.
Morava, 1) Biflod til Donau, opstaar i Serbien
ved Forening af den østlige eller bulgarske M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
