- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
278

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morava - Moravider - Moravit - Morawski, Teodor - Morax, René - Moray - Moray Firth - Morbegno - Morbiditet - Morbihan - Morbilli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med den vestlige eller serbiske. Den bulgarske
M. udspringer paa Kara Dagh i det sydlige
Serbien (Kossowo), løber mod N. efter at have
gennemstrømmet en snæver Bjergdal, vander
Sletterne ved Niš og Aleksinac og forener sig
efter et Løb paa 261 km med den serbiske M.
Denne udspringer paa Golija Planina i det
sydvestlige Serbien, optager S. fra Ibar og
udmunder efter et Løb paa 213 km. Den samlede
M., der fra Cuprija er sejlbar for mindre
Skibe, løber i nordlig Retning i en Længde af
145 km, og udmunder gennem to Arme, M. og
Jesava, i Donau. M.’s hele Flodomraade er
40701 km2. Langs Hovedfloden og den bulgarske
M. findes brede, frugtbare Dalstrøg, der nu
gennemskæres af Jernbanen fra Belgrad til
Konstantinopel. Denne vigtige Samfærdselslinie
var under Verdenskrigen af stor Betydning.
I Oktbr 1915 trængte Bulgarerne sejrrigt frem
gennem M.-Dalen, som Oktbr 1918 dannede den
vigtigste Tidbagetogslinie for de fra Serbien
vigende tyske og østerr-ung. Tropper. 2) M. er
det slaviske Navn paa March. 3) Det
tschekkiske Navn paa Mähren.
N. H. J.

Moravider, d. s. s. Almoravider.

Moravit, et kloritlignende Mineral af
Sammensætning H4Fe2(Al,Fe)4Si7O24, der
forekommer som smaa jernsorte, glinsende Skæl i
Jernminerne ved Sternberg i Mähren.
O. B. B.

Morawski [må↱rafski], Teodor, polsk
Historiker (1797—1879), har skrevet »Dzieje narodu
polskiego« (»Det polske Folks Historie«) (8 Bd,
1871—72).
H. C-e.

Morax [må↱raks], René, fransk-schweizisk
Forf., f. i Morges 1873, debuterede 1901 med
Préludes et nocturnes, skrev en Rk. Dramaer,
Legender og Skuespil, delvis med Kor og med
Musik af Gustave Doret, hvoraf kan anføres:
La nuit des Quatre-Temps (1902), Claude Siviriez
(1903), La dime (1903), La choix d’une déesse
(1905), Aliénor (1910) og Tell (1914). Han har
ligeledes besørget Teksterne til Doret’s
Chansons de la vieille Suisse samt 1914 udgivet Le
docteur Henri Stilling. Sa vie et ses œuvres
.
S. Ms.

Moray [↱mări], se Elgin.

Moray Firth [↱mări-↱fə.þ)], tragtformig
Havbugt paa Østsiden af det nordlige Skotland.
Dens to inderste Grene Cromarty Firth
og den indre M. F. eller Inverness Firth
adskilles af Halvøen Black Isle, hvorfra en
Odde peger ud mod et Fremspring paa
Sydkysten, saa Farvandets Bredde indsnævres til
1 km. Her ligger Fort George, der forsvarer
Indløbet til Havnen ved Inverness. Den vestlige
Del af M. F., V. f. Inverness, Beauly Firth,
optager Floden af s. N. M. F. er den vestlige
Indgang til den kaledoniske Kanal, gennem
hvilken Vesterhavet staar i Forbindelse med
Atlanterhavet (Loch Linnhe).
N. H. J.

Morbegno [mor↱benjo], Marbegno. By i
Norditalien, Prov. Sondrio, ligger 25 km VSV.
f. Sondrio ved Bitto, 2 km fra Adda og ved
Jernbane. (1911) 4500 Indb. M. har en smuk
Kirke fra 1688, et tidligere Dominikanerkloster,
Vinavl, Ostetilvirkning samt Silkevæverier.
C. A.

Morbiditet (af lat. morbus, Sygdom),
Sygelighed i et Land ell. en Landsdel.
G. N.

Morbihan [mårbi↱ã] (keltisk »det lille Hav«,
efter M.-Bugten), Dept i Frankrig, udgør den
sydøstlige Del af Bretagne, grænser mod S. til
Havet, mod V. til Finistère, mod N. til
Côtes-du-Nord og mod Ø. til Ille-et-Vilaine og
Loire-Inférieure, 7093 km2, 546047 Indb. (1921),
Befolkningstæthed 77 pr km2. 1911 havde M.
578400 Indb. Foran den skarptakkede
Klippekyst er lejret en Mængde Klippeøer og Skær,
der er gamle Fastlandsdele; Groix, Belle-Ile,
Houat og Hoëdic er de betydeligste. Talrige
langstrakte, men uregelmæssige Fjorde skyder
sig ind i Landet; Quiberon-Bugten dækkes mod
V. af Halvøen Quiberon og sender flere
Forgreninger ind i Landet; den største af disse er
den rummelige M.-Bugt, opstaaet ved en
Sænkning af Kystlandet. Den skilles fra Havet
ved Ruis-Halvøen, der kun giver Plads for en
snæver Indsejling. Mellem sine sønderrevne
Kyster gemmer den en Skærgaard, »talrigere
paa Øer end Aaret paa Dage«. Terrainet
skraaner fra N. mod S. Længst mod NV. paa
Grænsen af Dept Côtes-du-Nord og Finistère hæver
sig Montagnes Noires (294 m) sønderrevne
Granitkæde, hørende til det armorikanske
(hercyniske) Foldesystem. Bjergene er paa tværs
gennemfuret af Smaafloder og paa langs delt
i to Dele af det lave Landes de Lanvaux.
Hovedfloderne er Blavet, Loc og Vilaine med
Oust, der alle snor sig frem i talrige
Smaaslyngninger, inden de naar Atlanterhavet. Dept
gennemskæres af Kanalen fra Brest til Nantes.
Landet henligger for største Delen udyrket, en
Blanding af Hede med Lyng, Tornblad og
Gyvel, stormpiskede Egeskove og bregnebevoksede
Klipperygge, rigt paa hist. Mindesmærker i
Form af Stensætninger fra Druidetiden, Ruiner
af Klostre og Borge med vedbendklædte Mure.
Markerne omgives af Stengærder og Vejene af
grønne Hække. Klimaet er barsk med stærke
Storme, Regn- og Sneslud og hyppige Taager.
Befolkningen er keltisk, konservativ og
gammeldags i Sæd og Tankegang, og i den vestlige
Halvdel af M. tales endnu alle Vegne paa
Landet Bretonsk, hvorimod man sjældnere hører
det i Byerne. Agerbrug og Kvægavl er de
vigtigste Erhverv. Af Kornsorterne kommer Rug i
første Linie, dernæst Hvede, Havre og den i
Bretagne saa højt yndede Boghvede, foruden
Kartofler, Bælgfrugter og Foderroer. Af
Industriplanter dyrkes en Del Hør og Hamp samt
en Mængde Frugt, især Æbler, hvoraf der laves
Cider; Vinavlen er derimod af underordnet
Betydning. De udstrakte Heder udnyttes til
Græsning baade af Hornkvæg og Faar. Biavlen er
forholdsvis betydelig. Det samlede Skovareal
beløber sig kun til 6,5 %. Udvinding af
Havsalt, Havfiskeri, Østersfangst og Tilberedning af
Sardiner spiller i Kystegnene en vigtig Rolle.
Industrien beskæftiger sig især med Vævning
af Lærred og Bomuld, Skibsbygning,
Produktion af Jernvarer og Garvning; endvidere
findes her Sten- og Skiferbrud. Dept deles i 4
Arrond.: Lorient, Ploërmel, Pontivy og
Vannes, 37 Kantoner og 257 Kommuner. Den
største By er Lorient, men Vannes er Dept’s
Hovedstad.
(M. Kr.). E. St.

Morbilli, se Mæslinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free