Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 279 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morbus - Morbærfamilien - Morbær-Figentræ - Morbærtræ - Morchella - Mord

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Morbus (lat.), Sygdom, Cholera M. =
Kolera; M. coeruleus = Blaasot, o. s. fr.

Morbærfamilien (Moraceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Nældeordenen, Træer
ell. Buske med Mælkesaft. Bladene er spredte
og har Akselblade. Blomsterne sidder i rakle-
ell. hovedlignende, sammensatte Stande, der
hyppig ved Aksens Fortykkelse og ved
Sammenvoksning af Blomsterne antager
ejendommelige Former, og er særkønnede. Blostret er
oftest 4-talligt; det er blivende, ofte ved
Frugtens Modning kødet. Hanblomsterne har
hyppigst 4 Støvdragere ud for Blosterbladene; deres
Traade er gerne indadkrummede i Knoplejet.
Frugtknuden er 1-rummet og bærer 1 ell. 2
traadformede Grifler. Frugterne, der er smaa
og stenfrugtagtige, er ofte samlede til falske
Frugter. Kimen krummet. — Fam. tæller
henved 900 Arter, der især er udbredte i tropiske
og subtropiske Egne, saavel i den ny som i den
gl. Verden. Mange Arter spiller en stor
økonomisk Rolle, dels ved spiselige Frugter ell.
Frugtstande (Figen, Brødfrugttræ, Morbærtræ),
dels ved at give Raamateriale for Kautsjuk
(Figen), og dels paa anden Maade (i
Tekstilindustrien, Maclura ved Farvefremstilling o. s.
v.). Se nærmere de enkelte Slægter (Artocarpus,
Brosimum, Broussonetia, Cecropia, Ficus o. a.).
A. M.

Morbær-Figentræ, se Ficus.

Morbærtræ (Morus L.), Slægt af
Morbærfamilien, Træer eller Buske med ofte 3-lappede
Blade og affaldende Akselblade. Blomsterne er
enbo eller tvebo. Hanblomsterne sidder i
raklelignende Stande, medens Hunblomsternes
Stande er tætblomstrede, ofte ganske korte; i saa
Fald har Blomsterne kødet Bloster, der
indeslutter Frugterne. C. 10 Arter i den nordlige
Halvkugles tempererede Egne og i Tropernes
Bjerglande. Sort M. (M. nigra L.) har
kortstilkede, bredt hjertedannede og mørkegrønne
Blade, og dets Frugter er store, ægdannede og
meget mørke. Sort Morbærtræ hører
sandsynligvis hjemme i Persien; det kom tidlig, allerede
i Oldtiden, til Europa og holdtes hos Grækerne
helligt (for Pan). Dyrkes ogsaa i sydligere
Egne af Danmark (Bornholm o. a. Øer) som
Frugttræ. Hvidt M. (M. alba L., se Fig. 1—3) har
langstilkede, oftest ægdannede og lysere grønne
Blade, og dets Frugter er af en noget lysere
Tone; i øvrigt er Træet meget variabelt. Det
hører hjemme i Kina. I lange Tider var det
dyrket af Hensyn til Silkeavlen, fra 12. Aarh. i
Europa, særlig i Middelhavslandene. Medens de
to nævnte Arter bliver c. 30 m høje, naar M.
rubra L. kun 10 m; det har tynde og paa
Undersiden hvidfiltede Blade. Træet hører
hjemme i Nordamerika fra Kanada til Meksiko; dets
Frugter spises. Ogsaa andre Arter end Hvidt
M. tjener Silkeormen som Hovednæring.
A. M.

Sort Morbær. Formeringen er ret vanskelig
her til Lands, men kan dog ske ved Aflægning
af Grenene i Urtepotter; unge Træer
indforskrives som oftest fra Udlandet. Det er ikke,
navnlig i den unge Alder, fuldt haardført i
Danmark og kan i strenge Vintre fryse tilbage.
Jorden skal være dybmuldet, ikke for fugtig,
og Voksepladsen lun og solaaben.
Frugtmodningen sker lidt efter lidt, og da Frugterne
falder af, naar de er modne, lægges i Alm.
I Maatter eller lgn. under Træet i
Modningstiden. M. alba og rubra, der i Danmark kun
sjælden dyrkes uden for de botaniske Haver,
formeres ved indført Frø; de unge Frøplanter
overvintres frostfrit det første Aar. Alle
Morbærplanter skal plantes paa Blivestedet i ung
Alder, da de som ældre ikke taaler
Omplantning.
(L. H.). P. F.

Fig. 1. Gren af Morbærtræ (M. alba).

Fig. 2. Hun-Blomsterstand af Morbærtræ (M. alba).

Fig. 3. Frugtstand af Morbærtræ (M alba).

Morchella [-↱kæla], se Morkel.

Mord, ɔ: overlagt Drab, straffes efter D.
Strl.’s § 190 med Livsstraf. Ved Overlæg
forstaas fuld og klar Bevidsthed om Handlingen
og dens Formaal (»koldt Blod«), hvorimod det
ikke er ubetinget nødvendigt, at Drabet sker
efter en forud lagt Plan. Da Overlæg saaledes
kan forekomme i utallige Gradationer, er den
absolut lovbestemte Straf i § 190 meget uheldig
og nødvendiggør en hyppig Anvendelse af
Benaadningsinstituttet. De i ældre Love
forekommende kvalificerede Tilfælde af M. efter Midlets
Beskaffenhed (f. Eks. Giftmord) ell.
Udførelsesmaaden (f. Eks. Snigmord) ell. Formaalet (f.
Eks. Rovmord) er nu alle bortfaldet som
selvstændige Forbrydelser.
A. Gl.

Den norske Straffelov af 22. Maj 1902
bruger ikke Betegnelsen »M.« om Drab, som er
udført med Overlæg. Drab i Alm. straffes med
Fængsel i mindst 6 Aar (§ 233). Har
Drabsmanden handlet med Overlæg ell. udført
Drabet for at lette ell. skjule en anden
Forbrydelse ell. for at unddrage sig Straf for en
saadan, kan Fængsel anvendes indtil paa Livstid.
Det samme gælder i Gentagelsestilfælde samt
ellers, naar der foreligger skærpende
Omstændigheder. Iflg. § 234 skal en Moder, som
dræber sit uægte Barn enten under Fødslen ell.
inden et Døgn efter denne, straffes med Fængsel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>