- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
280

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mord - Mord - mordant - Mordbrand - Mordekaj - Mordenit - Mordent - Mordkors - Mordslag - Mordvlner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra 1 til 8 Aar. I Gentagelsestilfælde ell.
under andre skærpende Omstændigheder kan
Straffen gaa op til Fængsel i 12 Aar.
K. Ø.

Mord (retshist.). At myrde betyder egl. at
skjule, og ved M. forstodes derfor opr.
hemmeligt Drab, d. v. s. Drab, som af
Gerningsmanden var lagt an paa at skulle holdes skjult.
Fra først af maatte Hensigten hertil lægge sig
for Dagen paa en bestemt Maade, nemlig ved
at Drabsmanden efter Drabet skjulte Liget,
men senere udvidedes Begrebet mange Steder
stærkt. I Norge og tildels paa Island
henregnede man saaledes i Middelalderen til M.
ethvert Drab, hvor Drabsmanden ikke paa
foreskreven Maade selv lyste Drabet for de
nærmestboende straks efter, at det var begaaet, og
efter den ældste kendte danske Ret (Skaanske
Lov) var et Drab i hvert Fald Mord, naar den
dræbtes Arving paa tre Landsting havde spurgt
efter Drabsmanden, uden at denne havde meldt
sig. Denne Regel opgaves dog ikke længe efter
Skaanske Lov og afløstes af en strengere Regel,
hvorefter det var nok til at gøre et Drab til M.,
at Drabsmanden fældedes mod sin Benægtelse.
Ved Siden heraf var Lovgivningen dog tidligt
begyndt at henføre visse kvalificerede Tilfælde
af Drab til Mord uden Hensyn til, hvorledes
Gerningsmanden efter Drabet forholdt sig, og
efterhaanden traadte dette sidste Moment helt
i Baggrunden, og Vægten kom i St. f. til at
ligge paa Handlingens særlig forkastelige
Karakter. Saaledes var Forholdet efter dansk Ret
i Slutn. af Middelalderen og et langt Stykke
ind i den nyere Tid. M. kaldtes i denne
Periode hyppigst for uærligt Drab, og man
henregnede dertil foruden Drab for Vindings Skyld
endvidere Drab begaaet fra Baghold ell.
overhovedet bagfra, Drab ved Nattetid ell. med
Vaaben, der som Knive ell. Dolke ikke bares
aabenlyst, Drab af Kvinder, Børn ell. andre værgeløse
Personer, Drab af nære Paarørende o. l. Nogen
alm. Definition af det saaledes ændrede Begreb
optoges aldrig i Lovgivningen, navnlig heller
ikke i D. L., der kun kom til at indeholde et
Par mere specielle Bestemmelser om kvalificeret
Drab. Af disse angik endda kun den ene
(D. L. 6—9—12), der handlede om
Stimænd, der laa i Skov ell. i Skjul ell. paa
farende Veje og myrdede nogen, et Forhold,
der efter den ældre Ret var M., hvorimod den
anden (D. L. 6—9—1), der talte om den,
der farer med oplagt Raad til anden Mands
Hus ell. Gaard og dræber ham selv, hans
Hustru, Børn, Tyende ell. Gæster, havde Hensyn
til et Tilfælde (Drab med Krænkelse af
Husfreden), der vel fra gl Tid medførte skærpet
Straf, men ikke henregnedes til M. Senere hen
opfattedes dog ogsaa det paa denne Maade, og
idet man bortsaa fra Kravet om Krænkelse af
Husfreden som noget formentlig uvæsentligt og
alene holdt sig til Ordene »oplagt Raad«,
naaede man efterhaanden til at anse det for
tilstrækkeligt til M., at Drabet var begaaet med
Overlæg, hvorved man førtes over til den
moderne Opfattelse af Begrebet, der lader dette
Moment være afgørende. Ved det i D. L.
6—9—1 omhandlede Forhold var den for
alt forsætligt Drab foreskrevne Livsstraf kun
kvalificeret ved, at den henrettede Forbryders
Hoved sattes paa en Stage. Til Straffen for M.
i Ordets ældre Bet. hørte derimod, at
Forbryderen lagdes paa Stejle og Hjul, og denne Straf
var ogsaa foreskrevet i D. L. 6—9—12 for
det der omtalte Forhold, der altsaa holdt sig
ved Siden af D. L. 6—9—1 som en særlig Slags
grovere M. Forsk. Love fra Tiden efter D. L.
anerkendte fl. lgn. kvalificerede Tilfælde, for
hvilke Straffen dog end yderligere skærpedes,
navnlig ved gentagen Knibning med gloende
Tænger og Afhugning af den højre Haand
forinden Henrettelsen. Disse senere Love blev igen
ophævet ved Fr. 4. Oktbr 1833, men i øvrigt
vedblev D. L.’s Regler med enkelte
Modifikationer at gælde indtil Straffelov 10. Febr. 1866.
P. J. J.

mordant [mår↱dã], se Bejdser.

Mordbrand defineres i D. L. 6—19 saaledes:
»Sætter man Ild i anden Mands Hus ell. Skov
med Villie, da er det M.«. I nyere Tid benyttes
for denne Forbrydelse Betegnelsen
Brandstiftelse.
A. Gl.

Mordekaj [mårde↱кaj]. Onkel og Plejefader
til Ester, hvem han indskærper Troskab mod
Jødefolket. Trods Haman’s Efterstræbelser naar
han den højeste Ærespost og redder sine
Landsmænd i Persien. Herom fortæller Ester’s Bog.
Navnet synes at staa i Forbindelse med det
babyloniske Gudenavn Marduk.
J. P.

Mordenit, se Zeolitter.

Mordent (ital., fr.: pincé, mordant, tysk:
Beisser), en musikalsk Forsiring, der fandt stor
Anvendelse i ældre Musik og bestod i
Hovednodens Vekslen med den lille Undersekund een
ell. fl. Gange; Tegnet for M. var
ell. dobbelt
f. eks.
. Nutildags
anvendes ofte i daglig Tale M. om Forsiringer
af forsk. Art, f. Eks. Dobbeltslag, for hvilken
Tegnet er
.
S. L.

Mordkors, Kors af Træ ell. Sten, som efter
middelalderlig Skik rejstes paa det Sted, hvor
et Drab havde fundet Sted, ell. hvor et
Menneske var kommet ulykkeligt af Dage paa anden
Maade. Skikken var udbredt i Tyskland og har
ogsaa været kendt i Danmark, hvor M. fl. St.
er kendte i Traditionen, og hvor enkelte
Trækors af denne Art endnu vedligeholdes,
saaledes i Ruds Vedby Sogn ved Slagelse. Et særlig
bekendt M. er Visbykorset, rejst paa
Slagpladsen, hvor de i Kampen mod Valdemar Atterdag
faldne Gullændere begravedes.
C. A. J.

Mordslag kaldtes korte Geværløb, der
ladedes med Krudt og Kugler og lagdes ind i de
Brandkugler, der i ældre Tider udskødes af
Morterer for at stikke Ild paa Bygninger.
Hensigten med M. var at hindre Forsvareren i at
slukke Satsen i Brandkuglen, naar denne var
falden ned, idet de affyredes, naar Ilden i
Brandkuglen naaede dem, saa det var farligt
at nærme sig en saadan brændende Brandkugle.
H. H.

Mordviner, russ. Mordwa, finsk-ugrisk
Folkestamme, lever i et Antal af omtr. 1 Mill.
omkr. Volga i de russ. Guv. N.-Novgorod,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free