- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
282

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - More, Thomas - Morea - Moréas, Jean - Moreau, Gustave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dens Sans for Opdragelse og Skolevæsen, for
Legemets Skønhed og Værd o. a. Omtrent
samtidig med Utopias Fremkomst blev M. ogsaa
draget ind i praktisk Politik. Allerede som
ung (1504) havde han været Medlem af
Underhuset, men havde med saadan Styrke modsat
sig Henrik VII’s haarde Skattekrav, at Huset
bevilgede langt mindre end af Kongen
forlangt, hvorved M. paadrog sig dennes Uvillie,
saa han for sin Sikkerheds Skyld maatte
trække sig helt ud af det offentlige Liv. Henrik
VIII satte derimod megen Pris paa at omgaas
den lærde, højtbegavede og aandfulde Mand og
betroede ham det ene Statshverv efter det
andet, snart i Indlandet, snart i Udlandet, indtil
han (1529) satte ham som Lordkansler i
Spidsen for Statsstyrelsen. For M., som for saa
mange andre Humanister, stod en renset
Pavekirke som Maalet i kirkelig Henseende; han
modsatte sig bestemt et Brud med Pavemagten.
Han bistod Henrik VIII i dennes Pennefejde
med Luther og skrev ogsaa ellers mod
Reformationen. Med Strenghed dømte han som
Kansler Kættere til Baalet, og da Kongen under sin
Skilsmisseproces førtes hen imod et Brud med
Paven, talte og handlede han uforfærdet
derimod og opgav sit indbringende Embede (1532).
Han kunde vistnok have faaet Lov til at leve
i Ro, hvis ikke den stærke Opposition mod
Kongens Kirkepolitik havde bragt Regeringen
til at lade M. og J. Fisher, der ansaas for
Modstandens Ledere, sætte i Tower (1534). De
vilde nok bøje sig for den ny Tronfølgelov;
men da de ikke, som det krævedes af dem,
vilde aflægge nogen Ed, der underkendte
Pavemyndigheden, maatte de bestige Skafottet.
(Litt.: Blandt Overs. af Utopia fremhæves en
engelsk af Lupton [Oxford 1895] og en tysk
af Michels og Ziegler [Berlin 1895];
Rudhart, »Th. M.« [2. Udg., Augsburg 1852];
Walter, Sir Th. M. [London 1839];
Mackintosh, Life of Sir Th. M. [2. Udg. London
1844]; Baumstark, »Th. M.« [Freiburg 1879];
Henke, »Das häusliche Leben von Th. M.«
[»Histor. Zeitschrift«, udg. af H. Sybel, Bd XXI,
München 1869]; Will. Hutton, Sir Th. M.
[London 1895]).

C. A. T.

Morea, det middelalderlige og moderne
Navn paa den Halvø, der udgør den sydlige Del
af Grækenland, Oldtidens Peloponnesos. Navnets
Oprindelse er meget omstridt: Fallmerayer
mente, at det var et slavisk Ord (af more, Hav),
som egl. skulde betyde »Kystlandet«, men hans
Tydning har ikke vundet alm. Anerkendelse, og
de andre Tydninger er ogsaa lidet sandsynlige.
H. H. R.

Moréas [måre↱a.s], Jean, fr. Digter, f. 15.
Apr. 1856 i Athen, d. 30. Marts 1910 i Paris, hed
egl. Papadiamantopulos, kom tidlig til
Frankrig, bosatte sig 1882 i Paris og hengav sig
helt til Litteraturen i sit nye Fædreland. Med
Digtene Les Syrtes (1884) og Les cantilènes
(1886) sluttede han sig til den symbolistiske
Retning efter Baudelaire, Verlaine og Mallarmé,
kæmpede for nye friere Rytmer og en suggestiv
musikalsk Verskunst. Sammen med Paul Adam
udgav han de svært tilgængelige
Prosa-Arbejder Le thé chez Miranda (1886) og Les
demoiselles Goubert
(1887). 1891 fulgte en ny
Digtsamling Le pèlerin passionné. En arkaiserende, til
Ronsard tilbagesøgende Sprogkunst præger
ogsaa Prosaværkerne Histoire de Jean de Paris
(1898) og Contes de la vieille France (1903). I sit
Mesterværk Stances (6 Bd 1899—1901) er han
derimod renset og forenklet i klassisk fr. Aand.
Han nybearbejdede Euripides’ Iphigénie à Aulis,
der opførtes baade i Orange 1903, paa det antikke
Teater, paa Odéon i Paris og paa Athens
Stadion, og skrev fine og aandfulde Essays: Voyage
de Grèce
(1897), Esquisses et souvenirs (1908)
og Réflexions sur quelques poètes (1912). (Litt.:
J. de Gourmont, Célébrités d’aujourd’hui
[1905]; Chr. Rimestad, »Fransk Poesi i
19. Aarh.« [1905]).
S. Ms.

Moreau [må↱ro], Gustave, fr. Maler, f.
Apr. 1826 i Paris, d. 19. Apr. 1898 smst. M. var
Elev af École d. beaux-arts, viste dog i sine
første Arbejder mere Paavirkning fra
Romantikerne og særlig fra Chassériau, end fra sin
Lærer Picot, debuterede 1853 med »Dareios’
Flugt« og »Salomo’s Højsang« (Mus. i Dijon),
studerede en Tid Kunst i Norditalien og
dukkede først op igen 1864, da han udstillede sit
mærkelige, opsigtvækkende »Oidipos og Sfinksen«.
Derefter malede M. »Herakles og d. lernæiske
Slange«, »Herakles og de stymfaliske Fugle«,
»Prometheus«, »Kvinde klyngende sig til
Kimæren«, »Venus« i fl. Variationer, »Helena«,
»Galathea«, »Salome’s Dans« (i forsk.
Fremstillinger), »Sirenerne«, »Omfale«, »Dalila«, adskillige
Sfinks-Billeder, »Døden og Ynglingen« (1869),
»Kvinde med Orfeus’ Hoved« (Luxembourg-Mus.,
1866), »Diomedes’ Heste«, »Jakob og Engelen«,
»Semele« (1896, hans sidste helt fuldendte
Arbejde), en Række malede Illustrationer til
Lafontaine’s Fabler o. s. fr., altsaa en Kunst, der
i Emnevalg (Mytologi og Bibel) væsentlig faldt
sammen med den herskende akademiske
Kunstsmag under det andet Kejserdømme. Imidlertid
staar M.’s Kunst i skarpeste Modsætning hertil
i Aand og Behandling. Ad ukendte Baner fører
han Beskueren op til ny og sære straalende
Syner; som Prærafaelitterne i England søger
han tilbage til Renaissancekunstens primitive
Malere, især til toskansk og paduansk Kunst,
har med dem Forkærligheden for den omhyggelige
og haandfaste Behandling af Bitingene i
deres ydre maleriske Pragt, han »ciselerer i
Farve«, fylder sine emailagtige Billeder med
funklende Stene og kostelige Dragter, en
østerlandsk Overdaadighed, fantastisk farverig og
berusende; hans Formsprog er ofte villet
ubehændigt, hans Kunst sensitiv og aandig, raffineret
og preciøs, ret for Kunstens Finsmagere. Denne
sære Kunst, der gjorde Front baade mod en
formel, tillært Idealisme og mod Friluftsmaleriet
og var arkaistisk, samtidig med at den var
nydannende, blev under Nyromantismens
Frembrud i høj Grad moderne. M. levede
tilbagetrukkent, deltog sjælden i Udstillinger; 1888
blev han Medlem af Instituttet. 1892 Prof. ved
Akademiet. Efter hans Død kom en Del Billeder,
skænkede af Samleren og M.-Beundreren
Hayem, til Luxembourg (Akvarellen »Oidipos og
Sfinksen«, »Kalvariet« [Olie] m. m.). M. selv
testamenterede sit Hus og sine Samlinger (1700
Malerier, 300 Akvareller og 5000 Tegninger) til
Staten til Oprettelsen af et særligt M.-Mus. Paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free