- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
286

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morelly - Morelos - Morelot, Stéphen - Moreltræ - Moren, Sven - Morena, Sierra

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Individets Lykke. »Naturens Lovbog« øvede en
betydelig Indflydelse, særlig under
Revolutionen; St. Just og Babeuf paaberaaber sig den,
og senere finder dens Ideer Genklang bl. a.
hos Fourier og Louis Blanc. (Litt.: André
Lichtenberger
, Le socialisme au 18. siècle
[Paris 1895]).
(K. V. H.). Sv. N.

Morelos [må↱rælås], 1) Stat i det indre af
Mexiko, ligger paa Sydskraaningen af Anahuac
og begrænses mod V. og N. af Staten Mexiko,
mod Ø. af Puebla og mod S. af Guerrero. M.,
der er en af Forbundsrepublikkens mindste
Stater, har et Areal af 4911 km2 og en Befolkning,
der efter Folketællingen 1921 udgør 103825; 21
pr km2. Terrainet er af vulkansk Oprindelse og
stiger fra Rio Mexcalas Dal mod N., hvor det
i Popocatepetl naar 5452 m. De lavere Egne af
M. er rent tropiske med kun c. 3°’s Forskel
mellem Aarets varmeste og koldeste Maaned.
M., der afvandes af Tilløb til Rio Mexcala, har
flere frugtbare Dalstrøg, hvor der dyrkes Majs,
Sukkerrør, Ris og Kaffe. Bjergværksdriften er i
højeste Grad forsømt, skønt M. er rig paa Sølv
o. a. Metaller samt Marmor, Alabast og Jaspis.
I den nordlige Del af M. findes Jernbanen fra
Mexiko til Joputlan med Sidegren til
Cuernavaca. Hovedstad er Cuernavaca.

2) M., Ciudad M., By i den mexikanske
Stat M., ligger ved Jernbanen til Meksiko og
har c. 6000 Indb. M. hed i gamle Dage Cuautla
eller Cuautla Amilpas.
N. H. J.

Morelot [mår↱lo], Stéphen, fransk
Musikolog, f. 12. Jan. 1820 i Dijon, d. 7. Oktbr
1899. Har særlig gjort sig bemærket ved sine
Studier over Middelalderens Musik, dels som
Bidragyder til Danjou’s Revue de la musique
religieuse
og til Coussemaker’s Histoire de
l’harmonie
, dels med særlige Skr Manuel de
psalmodie en faux-bourdon à 4 voix
(1855),
De la musique au XV siècle (1856) og Éléments
d’harmonie du plain-chant
(1861).
A. H.

Moreltræ, se Kirsebærtræ.

Moren, Sven, norsk Forf., f. i Tryssil 24.
Oktbr 1871. Efter at have gennemgaaet et
kortvarigt Kursus ved Elverums Seminarium virkede
han en Tid som Lærer, men begyndte allerede
i Midten af 1890’erne at optræde som Forfatter.
Hans første Arbejder, et Par Digtsamlinger,
»Vers« (1895) og »Hildring« (1897) samt et lille
Skuespil »Naar vaaren kjem« (1897) var lidet
originale. Men Fortællingen »Paa villstraa«, som
kom 1898, vakte adskillig Opmærksomhed, og
Dramaet »Hvilens vande« (1901) var et varmt,
alvorligt, af Tolstoy’s Forkyndelse paavirket
digterisk Forsøg; omarbejdet under Titelen
»Vaarflaumen« (1915) har det været opført paa
»Det norske Teatret«. Med Fortællingen
»Storskogen« (2 Opl. 1904—08) vandt M. sin første
afgørende Succes. Og i dette Stykke
Bondelivsskildring saavel som i det flg. »Svartelva« (1907)
har M. ydet sit betydeligste Arbejde som
Fortæller. I disse Bøger er det ikke Handlingens
Konsekvens ell. den psykologiske Karakteristik
af Personerne, som interesserer; i begge
Henseender producerer M. Romantik — af gl og
ikke god Type. Men Landskabsbillederne og
Naturstemningerne er udformede med fin og
varsom Kunst. M. er Lyriker paa Prosa. Senere
er udkommet »Den store tømmerdrifta« (1909),
»Aust or markom« (1909), »Raudsjøen« (1913),
»Dei morlause gutane i Skardfjellet« (1915),
»Vaarregn« (1918), »Den gamle skogen« (1920)
og »Fela«, et Udvalg at hans Digte (1922). M.
var et Par Aar Formand i »Norigs
Ungdomslag« og er meget anset som Foredragsholder.
(Carl Nærup). E. S-n.

Morena [må↱ræna], Sierra, Sydranden af
den store sp. Højslette, strækker sig fra Ø. til
V. mellem Ny-Kastilien og Estremadura mod
N. og Andalusien mod S. M., der har en
Længde paa c. 400 km, gaar mod Ø. over i
Sierra de Alcaraz, mod V. i Sierra Monchique,
sammen med hvilke Bjergdrag M. danner det
540 km lange, saakaldte marianske
Bjergsystem
(sp. Cordillera Marianica), der ender
i Cap. de S. Vicente. Selve M. kaldes undertiden
det andalusiske Bjergsystem
(Systema Bético) og kaldtes af Romerne Montes
Moriani
. M. falder naturlig i et østligt, et mellemste
og et vestligt Parti. Det østlige Parti strækker
sig fra Sierra de Alcaraz til Egnen om
Fuencaliente og bestaar af krystallinske Skifere samt
Graavakke- og Lerskifer fra Silur og Karbon.
Dette Parti har i Cerro Estrella (1299 m) M.’s
højeste Punkt og i Passet Puerto de
Despeñaperros den vigtigste Passage mellem N. og S.
Despeñaperros var Oldtidens og
Middelalderens Militærvej og gennemskæres nu af
Jernbanen til Madrid. Den østlige M. er Romernes
Saltus Castulonensis efter Byen Castulo, hvor de
drev Sølvværker. Det mellemste Parti, der
strækker sig V. paa til Viar-Floden, omfatter
den granitiske Højslette Los Pedroches og
sender S. paa Udløberne Sierra de Cordoba og S.
de los Santos (760 m) ned mod Guadalquivir.
Det er et temmelig lavt Bjergparti, der ikke
naar over 800 m; det gennemskæres nu af et
Par Jernbanelinier, der fra Cordoba og Sevilla
gaar N. paa. Det vestlige Parti breder sig
yderligere og bestaar af fl. fra Ø. til V. strygende
Smaakæder. Disse er temmelig lave, den
højeste, Sierra de Aracena, naar dog 1035 m. —
Bjergene i Algarve ell. Sierra Monchique, der
kun tilhører M., naar dette Navn tages i videste
Bet., bestaar hovedsagelig af Sandsten og Skifer
fra Karbon, men er desuden mærkelige ved en
Dybbjergart Elæolitsyenit, der kun yderst
sjældent træder frem i Dagen. — M. danner
Vandskellet mellem Guadalquivirs og Guadianas
Strømomraader og er saavel klimatisk som
plantegeografisk en særdeles vigtig Grænse. Set
S. fra gør M. et øde og forrevent Indtryk.
Skraaningerne dækkes af mørke Skove og
Cistusheder, der har givet Bjergsystemet Navn,
idet Ordet M. hentyder til den dunkle, dystre
Farvetone, der navnlig er fremherskende
Sommer og Efteraar. Paa M.’s Højflader har
hverken Agerdyrkning ell. Kvægavl nogen Bet. Kun
Bjergværksdriften formaar hist og her at
fortætte Befolkningen i de øde Egne S. f.
Guadiana. Ved Almaden i en al M.’s nordligste
Udløbere findes Europas berømteste og rigeste
Kvægsølvgruber. I Egnen ved Linares findes.
Bly, ved Belmez lettilgængelige Kullag. Det
vigtigste Malmfelt findes dog i Silurlag NV. f.
Sevilla i Prov. Huelva; her findes Jern, Bly,
Mangan, Antimon samt kobberholdige Svovlkis i stor
Mængde. Allerede Fønikierne og Romerne brød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free