- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
289

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morfin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smag, det er opløseligt i 1000 Dele Vand,
letopløseligt i Alkohol, tungtopløseligt i Kloroform,
Æter og Benzol. Af Kali, Natron, Kalk- og
Barytvand opløses det let, medens det er
tungtopløseligt i Ammoniakvand. Med Syrer danner
M. letopløselige Salte, af hvilke særlig det
saltsure Salt (Chloretum morphicum) finder
udstrakt Anvendelse i Medicinen til Indsprøjtning
etc. (se nedenf.). M. virker stærkt reducerende,
det frigør Jod af Jodsyre og reducerer
Sølvsalte ved Kogning, dets vandige Saltopløsning
farves blaa af Jernklorid. Ved Opvarmning med
Saltsyre omdannes det til Apomorfin, og ved
Behandling med Natriummetylat og Jodmetyl
kan det omdannes til Codein. M. er meget
giftigt.
(A. B.). E. K.

M. kan optages i Organismen fra Slimhinder,
særlig Fordøjelseskanalens, fra Saar og fra
Bindevævet under Huden, men ikke fra den
uskadte Hud. Den udskilles dels med Urinen,
dels med Spyttet, i Maven, i Tarmen og med
Mælken. Den regulære Virkning af M. er flg.
I Dosis af 1—3 cgr. indtræder der Ophør ell.
Aftagen af tilstedeværende Smerter.
Refleksirritationen tager af (derfor f. Eks. mindre
Hoste). Tarmbevægelserne bliver svagere.
Pupillerne formindskes. Pulsen bliver først
hurtigere, saa langsommere, ligesaa Aandedrættet.
Der udvikler sig efterhaanden en behagelig
Mathed, ofte forbundet med vaagne Drømme,
der snart gaar over i en tryg, naturlig Søvn.
Oftest vaagner Patienten styrket af denne, men
undertiden, særlig hos Kvinder, kommer der
næste Dag Kvalme og Opkastning. Forstyrrelser
fra Synets og Hørelsens Side ses sjældent.
Ved akut Forgiftning med M. træder
Virkningen paa Centralnervesystemet i
Forgrunden; kort efter Giftens Indtagelse synker
Patienten sammen og mister Bevidstheden.
Aandedrættet bliver langsomt og snappende,
Pulsen lille Øg hurtig. Ansigt og Hænder bliver
blaalige, der bryder kold Sved frem, Pupillerne
formindskes betydelig (knappenaalshovedstore),
der er Opkastning, Smerter omkr. Navlen.
Indtræffer Døden (i Løbet af et Par Timer
til et Par Dage), sker dette i Reglen ved
Lammelse af Aandedrættet. Hos Børn kan der
forud for Døden optræde Kramper, der iøvrigt
mere karakteriserer Morfinforgiftning hos lavere
Dyr. Ved ikke saa voldsomme Forgiftninger
klages der navnlig over Angstfølelse, Brænden
og Kløen over hele Kroppen (uden Udslæt),
Øresusen og Funklen for Øjnene. Der kommer
bitter ell. sur Smag, Kvalme, Opkastning,
yderlig stærk Mathed, Muskeltrækninger, ofte
Vanskelighed for at tømme Urinblæren. Disse
Tilfælde taber sig saa lidt efter lidt i Løbet af
nogle Dage. Hvor stor Dosis af M. der skal
til for at fremkalde en dødelig Forgiftning,
lader sig ikke bestemt angive, da der er stor
Forskellighed i den individuelle Modtagelighed.
Børn taaler langt mindre M. end Voksne.
Ogsaa bl. Dyrearterne ses store Forskelligheder i
denne Henseende. Geder f. Eks. taaler meget
store Doser af M. Den mindste Dosis M., der
har fremkaldt en dødelig Forgiftning hos en
Voksen, er 6 cgr., men man har set Helbredelse
efter Doser paa over 1/2 g. 40 cgr. maa dog
betragtes som en næsten altid dødelig Dosis, og
i Reglen meget mindre. Behandlingen af
den akutte Morfinforgiftning maa først og
fremmest gaa ud paa at fjerne saa meget af Giften
som muligt (Udpumpning, Brækmidler).
Endvidere maa man modarbejde Lammelsen af
Nervesystemet (Bade, Sennepskage, Kamfer,
Kaffe, Vin, Moskus o. s. v.), hindre den dybe
Søvn (holde Patienten i Bevægelse), ved
Lammelse af Aandedrættet gøre kunstigt
Aandedræt. Atropin, hvis Virkning paa mange
Punkter er M.’s lige modsat, kan ogsaa forsøges.

Langt hyppigere end den akutte
Morfinforgiftning ses dog den kroniske Forgiftning, den
kroniske Morfinisme
. Ved at bruge M.
i nogen Tid til Stadighed vænner man sig let
til dette Middel, ɔ: der indtræder paa den ene
Side en Afstumpning af Midlets sædvanlige
Virkning, saa at Dosis stadig maa forøges for
at fremkalde denne, medens samtidig de akutte
Forgiftningstilfælde ved de store Doser
udebliver, og paa den anden Side savnes Midlets
Indvirkning paa Organismen, naar det
unddrages denne. Det er her noget ganske
tilsvarende til, hvad vi ser ved Alkohol (kun at
den kroniske Morfinisme optræder langt
voldsommere end den kroniske Alkoholisme). I de
lettere Grader ser man hos Patienter, der af
en ell. anden Grund har faaet M. fl. Gange
daglig, hvorledes de hen mod den Tid, hvor
de skal have deres »Indsprøjtning«, bliver
urolige, ængstelige, klagende, overdrivende deres
Smerter. Men hos den virkelige Morfinist
er Trangen til M., Morfinhungeren, som
den med Rette kaldes, saa voldsom, at alle
Hensyn sættes til Side for at skaffe M.
Morfinisten stjæler, lyver, skriver falsk for at skaffe
sig M. Manden tilsidesætter alle Hensyn til
Fam., Kvinden hengiver sit Legeme til hvem
som helst — blot der kan skaffes hende M. Og
samtidig nedbrydes Morfinistens Moral i det
hele taget; Begreberne godt og ondt, Ret og
Uret, er ofte i en mærkelig Grad udviskede
hos disse Patienter. Mange andre Forstyrrelser
udvikler sig samtidig: Appetitten lider;
Fordøjelsen er i Uorden; Hjertevirksomheden
bliver uregelmæssig; Muskelkraften aftager; de
forsk. Sanser kan lide; Forplantningsevnen (og
-driften) aftager ofte. At Morfinismen er saa
udbredt, ligger i de i Indledningen nævnte
Virkninger af M.: M.’s Evne til at ophæve
mangeartet Ulystfølelse, først og fremmest
Smerter, men dernæst ogsaa psykisk Ubehag
af forsk. Art — formentlig gennem den delvise
Ophævelse af Bevidstheden, den »Glemsel«, M.
fremkalder. Og dernæst den lette Anbringelsesmaade,
nemlig ved Indsprøjtning under Huden
— den Metode, som næsten alle Morfinister
benytter. Imidlertid har ogsaa selve dette sine
direkte uheldige Følger; meget ofte ser man
Indstikkene blive betændte, p. Gr. a. manglende
Renlighed med Sprøjte og Indstiksted (mange
Morfinister stikker Sprøjtespidsen ind gennem
Klæderne), og alvorlig, ja dødelig Betændelse
kan udgaa herfra. De fleste Morfinister maa
stadig forøge Dosis (der er dem, der bruger
fl. g daglig); men man ser andre, der længe kan
holde sig paa smaa Doser. Heri som ogsaa
m. H. t. den ovf. beskrevne Indvirkning paa
Morfinistens psykiske og øvrige Tilstand ses de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free