- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
290

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morfin - Morfinisme - Morfinsprøjte - Morfologi - Morfologi - Morfotropi - Morgagni, Giovanni Battista

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

største individuelle Forskelligheder.
Behandlingen af den kroniske
Morfinforgiftning
maa gaa ud paa at afvænne
Patienten fra Brugen af M. Kun sjældent lader
dette sig gøre aldeles pludselig, da der herved
kan indtræde farlige Tilfælde (Kollaps); om
hvorvidt man skal gaa meget hurtigt til Værks
med Afvænningen ell. mere langsomt, er
Meningerne endnu delte. Under Afvænningen gives der
Patienten Sovemiddel, Bade og kraftig
Ernæring. Af Hensyn til de meget svære sygelige
Tilfælde, som i Reglen optræder selv ved
langsom Afvænning, bør denne helst foretages paa
et Hospital ell. en dertil indrettet Klinik, og
dette er saa meget mere nødvendigt, som
Patienternes ovf. omtalte, aldeles ubegrænsede
Bestræbelser for at skaffe sig M. næsten aldrig
lader sig modarbejde med Held uden for en
saadan Anstalt. Efter Helbredelsen maa
Patienten i lang Tid passes og moralsk støttes,
fremfor alt unddrages enhver Fristelse til atter
at bruge M. Helbredelse ses hyppig, men
Tilbagefald er dog meget alm. Morfinister, der
ikke kan ell. vil helbredes, burde, da de er
farlige for sig selv og navnlig for deres
Omgivelser, uden Moral og uansvarlige for deres
Handlinger, som de er, erklæres umyndige og
holdes internerede paa en dertil egnet
Anstalt.

Som Lægemiddel benyttes M. (navnlig
som saltsur M., Chloretum morphicum) i
Doser, der i Reglen ikke overskrider 15 mgr, men
som kan stige til 3 cgr. Dets Hovedanvendelse
er som smertestillende Middel og som
søvnfremkaldende Middel, særlig hvor Søvnløsheden
skyldes Smerte. Endvidere anvendes det
som beroligende Middel ved Ophidselsestilstande
(Mani) ell. ved Krampe (Ecclampsi; hysterisk
Krampe). At M. nedsætter Refleksirritationen,
gør, at det benyttes mod Hoste, navnlig
hvor det ikke er Slimansamling, der fremkalder
denne. Det lader sig anvende selv ved svære
Lunge- og Hjertesygdomme, da det først i store
Doser har skadelig Indvirkning paa Respiration
og Hjertevirksomhed. Fremdeles anvendes det
ved Opkastning; ved Smerte ell. Krampe i
Urinorganerne; ved Underlivsbetændelse og
andre Tilstande, hvor man ønsker at holde
Tarmene i Ro. Endvidere er det anvendt ved
Atropin- og Strykninforgiftning. Det gives nu mest
gennem Munden (Pulver, Piller, Opløsning —
bitter Smag) ell. i »Indsprøjtning«, ɔ: indsprøjtet
under Huden. Hertil benyttes næsten altid
den saakaldte Morfinsprøjte (Pravaz
Sprøjte til subkutan Injektion), et Apparat, der
c. 1840 blev konstrueret af den fr. Læge
Pravaz (om end i andet Øjemed). Det er en lille
Sprøjte (Røret i Reglen af Glas), der rummer
c. 1 cm3, og som kan forsynes med en 3—4 cm
lang, fin Hulnaal som Udsprøjtningsrør.
Sprøjtens Stempelstang er forsynet med Inddelinger
(de saakaldte Streger), gerne 10, saa at der
indsprøjtes 1/10 cm3 Vædske, hver Gang Stemplet
skydes (opr. skruedes) 1 Streg frem; bruges en
Opløsning 1 : 20, svarer hver Streg til 5 mg M.
M. kan ogsaa gives i Stikpiller. Tidligere
brugtes det undertiden saaledes, at man med sp.
Fluesalve afløste Overhuden og derpaa
inddryssede M. i Saaret. Hurtigst og stærkest virker
M. i Indsprøjtning, og denne Metode kan
benyttes, ogsaa hvor andre er uanvendelige, som
ved Opkastninger, ell. hvor Patienten er
bevidstløs. (Litt.: K. Pontoppidan, »Den
kroniske Morfinisme« [Kbhvn 1883]).
(Lp. M.). H. I. B.

Morfinisme, d. s. s. kronisk
Morfinforgiftning; se Morfin.

Morfinsprøjte, se Morfin.

Morfologi (gr.) bruges i Sprogvidenskaben
som Betegnelse for Formlære i videste
Forstand: Læren om Ordenes Former og deres
Afændringer ved Bøjning og Afledning, i
Modsætning paa den ene Side til Lydlære, paa
den .anden Side til Syntaks og Semasiologi.
Se i øvrigt Sproglære.
O. Jsp.

Morfologi (gr.), Planternes, Læren om deres
ydre Form (Formlære), medens
Anatomien ell. Histologien er Læren om deres indre
Bygning (se Planteanatomi). I den ældre
bot. Litt. indskrænkede den ydre Formlære sig
til, hvad man senere har benævnt Terminologi,
den blotte Benævnelse og Beskrivelse af
Plantedelene; denne Side af M. blev af Linné
og senere af talrige andre ført frem til stor
Fuldkommenhed, men tjente kun som Middel
ved Arbejdet for Systemlæren. Først efter 1830
fik M. et dybere og mere selvstændigt Indhold
gennem de snart i stor Rigdom fremkommende
Studier af Plantedelenes Udviklings- og
Stillingsforhold m. m. Dette egentlige
Grundlag for M. blev skabt af Schleiden, Al.
Braun, Hanstein, Nägeli o. m. a.; ud fra et
stort Iagttagelsesmateriale lod de mangfoldige
Former giennem Studiet af det enkelte Individs
Udvikling, ved Sammenligning og ved Benyttelse
af Misdannelserne sig henføre til visse
morfologiske Grundorganer, hvis
Forskelligheder man har kunnet præcisere i
udtømmende og skarpe Definitioner. For
Blomsterplanternes og Karsporeplanternes Vedk. er
disse Grundorganer Rod, Stængel, Blad
og Haar, medens man for største Parten af
Sporeplanterne ikke i samme Grad er i Stand
til at gennemføre en tilsvarende Sondring. Ved
Bestemmelsen af et Organs morfologiske Værdi
bortser man fra dets Funktion, og sondrer
mellem homologe Dannelser, der trods forsk.
Ydre (og forsk. Funktion) dog hører til samme
Grundform, og analoge Dannelser, der
meget vel kan have ens biologisk Opgave, men
dog er af forsk. Oprindelse. Grundformernes
Ændringer er deres Metamorfose. Uden
Hensyn til den nævnte Distinktion har enkelte
Fysiologer, saaledes især Sachs og senere
Goebel, lagt Hovedvægten paa Organernes
Funktion og deres Omdannelser formedelst
Funktionernes Veksel (Organografi).
A. M.

Morfotropi, se Isomorfi.

Morgagni [mor↱ganji], Giovanni Battista,
ital. Anatom (1682—1771), studerede i Bologna
og blev 1711 Prof. i Anatomi i Padua. M. er
Grundlæggeren af den patologiske Anatomi, idet
han er den første, der forstod, at Sygdommene
medførte Forandringer i Vævene. Han
undersøgte derfor disse og nøjedes ikke med de store
iøjnefaldende Ting, som tidligere Læger havde
beskæftiget sig med (Svulster, Deformiteter o.
l.). Sine Resultater samlede han i De sedibus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free