- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
292

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morgan, Lewis Henry - Morgan, Lady Sydney - morganatisk Ægteskab - Morgarten - Morgen - Morgenbladet - Morgenbladet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Morgan [↱må.əgən], Lewis Henry, amer.
Etnograf og Sociolog, f. 21. Novbr 1818 i Aurora
(New York), d. 17. Decbr 1881 i Rochester. M.
studerede først Jura og praktiserede som
Advokat, da han 1861 blev valgt til Deputeret; 1868
valgtes han til Senator. 1844 begyndte han
at undersøge Irokesernes Retsforhold, og for at
kunne trænge til Bunds i Studiet lod han sig
optage i Seneca-Stammen. Resultaterne af sine
omfattende Studier over Indianernes sociale
Organisation offentliggjorde han 1851 (The
League of the Iroquois
[1851]). Da han havde
opdaget, at væsentlig de samme sociale
Grundforhold genfandtes hos adskillige
Indianerstammer, blev han af Smithsonian Institution sat i
Stand til ved en udstrakt Korrespondance med
europæiske Lærde at samle Stof til et betydeligt
Værk, System of consanguinity and affinity of
the human family
(1869). Paa Basis af denne
Stofsamling skrev han Ancient society (1877),
hvori han drog Grundlinien af en Sociologi.
1875 blev han Medlem af National academy of
sciences
og 1879 valgt til Præsident for
American association for the advancement of science.
Sine sidste Aar tilbragte han med Studier over
Indianernes Boliger og huslige Forhold (The
house and home-life of the american
aborigines
[1881]), ved hvilken Lejlighed han kom ind
paa en skarp Kritik af de sp. Historikeres
Skildring af Mexiko og Peru paa Opdagelsens Tid
og banede Vejen for en mere nøjagtig og
nøgtern Opfattelse. Endelig bør nævnes den 1868
udkomne Bog The american beaver and his
works
(1868).
(C. Fr.). N. H. J.

Morgan [↱må.əgən], Lady Sydney, irsk
Forfatterinde (1783—1859), var Datter af en
Skuespiller og Lyriker, Owenson, og var
allerede en bekendt Forfatterinde, da hun 1811
giftede sig med Lægen Sir Charles M. Hun
gjorde først Opsigt med sin Roman: The Wild
Irish Girl
(1806), der fulgtes af en Rk. Romaner,
væsentlig Skildringer fra Irland, som O’Donnell
(1814), Florence Macarthy (1816), The O’Briens
and the O’Flahertys
(1827) og Passages from
my Autobiography
(1859). (Litt.: W. J.
Fitzpatrick
, The literary and personal career of
Lady M.
[1860]).
(T. L.). I. O.

morganatisk Ægteskab, Ægteskab til
venstre Haand, hvorved Hustruen og de i
Ægteskabet fødte Børn udelukkes fra at dele
Mandens, henh. Faderens særegne
Standsprivilegier og Sukcessionsrettigheder. Navnet m. Æ.
skriver sig vistnok fra, at Hustruen i St f. at
tage Arv opr. maatte nøjes med den
Morgengave, hun fik Dagen efter Brylluppet, og den
Form, der hyppig anvendtes, at Hustruen
giftedes til venstre Haand, skulde antyde, at hun
og hendes Børn ikke kom under Mandens Haand
og Værge saaledes som ved ret, standsmæssigt
Ægteskab. M. Æ. kan i Nutiden kun indgaas af
Medlemmer af suveræne Fyrstehuse.
K. B.

Morgarten, Bjergskraaning i schweizisk
Kanton Zug, paa Ägeri-Søens højre Bred; her
sejrede Schwyz, Uri og Unterwalden 15. Novbr
1315 over Østerrigerne, og Schwyzerne 2. Maj
1798 over Franskmændene.

Morgen, se Dag.

Morgenbladet, dansk Dagblad, blev stiftet
Oktbr 1873 som Organ for det forenede Venstre.
Det blev Kbhvn’s første egl. Venstreblad.
Redaktøren var cand. jur., senere Folketingsmand,
N. J. Larsen, der forestod Redaktionen til
Foraaret 1881, da M., der imidlertid siden
Efteraaret 1877 i Kraft af de politiske
Konstellationer nu repræsenterede den radikale Fraktion i
Venstre, overgik til et redaktionelt Triumvirat
(C. Berg, E. Brandes, V. Hørup) med
sidstnævnte som ansvarshavende Redaktør. Da
Brandes og Hørup udskilte sig herfra i Slutn. af
1883 og det flg. Aar stiftede »Politiken« som
Organ for det radikale Venstre, blev M. det
»danske« Venstres Organ. 1884—87 var K. P.
Kr. Korsgaard Redaktør, medens C. Berg’s og
F. Boisen’s Navne stod paa Bladet som
Udgivere. Derefter gik Redaktionen over til Otto
Borchsenius og V. Secher med den første som
ansvarlig Redaktør, indtil M. ophørte
Efteraaret 1892 og efterfulgtes af Dagbladet
»Dannebrog«. M. var i den sidste Periode af sin
Tilværelse politisk og litterært nærmest Organ
for det moderate Frisind.
J. Cl.

Morgenbladet, norsk politisk Dagblad,
stiftedes 1819 af N. Wulfsberg, der dog efter nogle
Aar overdrog baade Trykkeriet og Bladet til
sin Faktor R. Hviid; det lille Kvartark bragte
især underholdende Læsning, men ogsaa nu og
da indsendte Artikler. 1831 overdroges
Redaktionen til A. B. Stabell, der gjorde M. til en
Magt i Samfundet som Organ for Oppositionen.
1833 begyndte Bladet at bringe Stortingsreferater.
Wergeland saa ikke blot sine Poesier, men
ogsaa sine talrige Indlæg i Døgnets Kampe
trykte i M.; hans Modstanderes Organ »Den
Constitutionelle« klarede ikke Konkurrencen.
1837 udvidede M. sit Format til Folio og
knyttede snart til sig en journalistisk og politisk
Kraft som L. Kr. Daa, der til 1847 bl. a. skrev
en fast Udenlandsartikel i eng. liberal Aand.
Fra 1850’erne ændredes Bladets Karakter
samtidig med Regeringens Omdannelse, og M.
knyttede til sig et Par af den ny Konservatismes
opgaaende Stjerner: Filosoffen M. J. Monrad og
Juristen T. H. Aschehoug, hvilken sidste 1857
overtog Redaktionen; allerede efter nogle
Maaneder traadte Aschehoug dog af som Redaktør,
men vedblev som fast Medarbejder til 1868.
Redaktionen overdroges til Bladets
Stortingsreferent Chr. Friele, under hvis yderst
energiske Ledelse M. blev et holdningsfast Organ
for udpræget konservative Synsmaader og for
den til 1884 raadende Regeringspolitik. Af
Bladets mest fremragende Medarbejdere i denne
Periode maa nævnes Historikerne Birkeland og
L. Daae, Juristerne L. M. B. Aubert, Carl Lie
og H. Reimers, samt Evald Rygh. Blandt de
Udenlandskorrespondancer, som Bladet nu
stadig bragte, fortjener Fru Colban’s Pariserbreve
i 1860’erne at nævnes. Som de næringsdrivendes
Organ lykkedes det M. fra 1860’erne af at
erhverve en i lange Tider næsten almægtig
Indflydelse i Hovedstadens offentlige Liv; foran
Valg forstod Friele underhaanden at sigte det
raadende Partis Interesser saa omtænksomt, at
M.’s Liste var sikker paa Sejren. Ogsaa paa det
æstetiske og den alm. Livsbetragtnings Omraade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free