- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
295

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morgenstierne, Bredo Henrik von Munthe af - Morgenstjerne - Morgenstjerne - Morges - Morghen, Rafaello

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Die staatliche Gemeinschaft als Organismus«
(»Archiv f. Rechts- und Wirtschaftsphilosophie«,
Bd VI, 1913), »Individuelle Moral und
Staatsmoral« (smst., Bd VIII, 1915), samt State
morality
(The Quarterly Review 1919, Nr 460). Ved
Siden af de her anførte har han skrevet et
betydeligt Antal retsvidenskabelige, socialøkonomiske,
politiske, historiske, litterære o. a.
Afhandlinger i norske, sv., danske, tyske, engelske,
franske og ital. Tidsskrifter, Aarbøger og
Samlerværker, samt talrige Artikler i Dagspressen.
Endelig er i denne Forbindelse at anføre, at
M. er en af Norges faa Numismatikere. Selv i
Besiddelse af en anselig Møntsamling har han
tillige til Udgivelse bearbejdet en af
C. J. Schive tabellarisk opstillet Oversigt over
»Forholdet i Middelalderen mellem den norske Mark
Sølv og den stedse forringede gangbare
Møntmark« (1877), et uundværligt Hjælpemiddel i
vedk. Emne. I Journalistforeningens Aarsskrift
»For Alle« (1905) har han skrevet en fortrinlig
Oversigt over »Vort Mynt- og Pengevæsens
Udvikling«. Ved Siden af sin videnskabelige
Virksomhed har M. ogsaa fundet Tid til livlig
Deltagelse i den litterære Debat. Især har han
gennem en lang Aarrække i »Aftenposten« leveret
meget bemærkede Anmeldelser af nyudkommen
norsk Skønlitteratur (Ibsen, Jonas Lie o. m. fl.).
Overhovedet har M. som en energisk
liberalkonservativ Talsmand for Tidens humane Ideer
taget virksom Del i Udviklingen af det moderne
norske Samfundsliv. Herhen hører saaledes hans
Andel i Rejsningen af det ny Nationalteater, i
hvis Direktion han har Sæde, hans
mangeaarige journalistiske Medarbejderskab i
»Aftenbladet« (1878—81) og »Aftenposten« (fra 1874)
samt mere lejlighedsvis i »Morgenbladet«, hans
Modarbejdelse af den legaliserede Prostitution
først gennem Sædelighedsforeningen, senere
gennem de norske Moralværnforeningers
Centralstyre, hvor han længe har været Formand,
samt hans Bestræbelser for ved Hjælp af
Brændevinssamlag, Dampkøkkener,
Folkebiblioteker o. s. v. at forbedre Menigmands
Livsvilkaar. Det er forstaaeligt, at en Mand med saa
alsidige Kundskaber og Interesser og en saa
fremtrædende administrativ Dygtighed maatte
blive meget optaget med administrative
Gøremaal baade af offentlig og privat Art. Han har
saaledes fra 1895 stadig været bl. de
ekstraordinære Højesteretsassessorer, som møder
efter Justitiarius’ nærmere Tilkaldelse. 1895—96
var han Formand i en departemental Komité
til Udarbejdelse af Love om Hesteudskrivning
og militære Rekvisitioner, 1896—99 Formand i
Handelslovkommissionen, hvis Frugt var en ny
»Lov om Handelsnæring« af 16. Juli 1907,
1907—08 Medlem af Komiteen til Forberedelse
af nyt Møntpræg, 1921 Formand i den kgl.
Toldtarifkommission, først Medlem og senere
(indtil 1921) Formand i Styret for
Nationalteatret, Formand i Styret for de nordiske
Juristmøder og Ordfører for Mødet i August 1922,
Direktionsmedlem ell. Ordfører i
Repræsentantskabet for forsk. Forsikrings-, Bank- og
industrielle Selskaber, samt i Kria Brændevinssamlag.
Bl. udenlandske videnskabelige Selskaber,
hvoraf han er Medlem, kan nævnes l’Institut
international de statistique
. Ved hans
Fratrædelse som Prof. skænkede han og hans Hustru
100000 Kr til et Vikarfond til Støtte for
Professorers videnskabelige Studier. (Litt.:
»Studenterne fra 1870. Biografiske oplysninger,
samlet i anledning av deres 50 Aarsjubilæum«
[Kria 1920]).
Abs. T.

Morgenstjerne (Phosphoros ell. Lucifer)
kaldes Planeten Venus, naar den er synlig før
Solopgang paa Østhimmelen. Se Venus.
J. Fr. S.

Morgenstjerne er et af de ældste og
almindeligste Vaaben for Fodfolk, navnlig naar dette
opbødes af Landbefolkningens store Masse, da
det var let at forfærdige og bruge. I sin ældste
Form var det kun en svær Trækølle (Rodende
af et ungt Træ; Fig. a), hvor der i den tykke
Ende var indslaaet smedede Spiger. Den blev
allerede anvendt meget i Oldtiden. Fra
Middelalderen kendes den fra de store Bondekrige i
Tyskland, ligesom det schweiz. Fodfolk stærkt
yndede den. Ogsaa ved Rytteriet anvendtes den
en Del saavel i Europa som i Østerland. En M.
for Fodfolk fra 15. Aarh. er fremstillet i Fig. b.
Det er en Schweizertype med et 3 m langt
Træskaft, Hovedet maaler 45 cm. Fig. c viser
en M. for Rytteri. Skaftet er kun 45 cm langt
og har et Haandgreb. En særlig Art af M. var
»Ziska«stjernen, ogsaa kaldet »Erozis« eller
»Trummel« (Fig. d). Den har Navn efter
Husitterføreren Johan Ziska. Endelig fremstilles
i Fig. e M., som den langt ned i Tiden brugtes
af Natvægterne.


C. H.

Morges [mårз] (tysk Morsee), By i
schweizisk Kanton Waadt, Hovedstad i
Distriktet M., 12 km V. f. Lausanne ved Udmundingen
af den lille Flod M. i Genève-Søen og ved
Jernbanelinien Genève—Lausanne, (1910) 4500 Indb.;
gl. Slot, opr. Sæde for de bernske Landfogder,
nu Tøjhus, Latin- og Realskole, Garveri og en
stor Havn med livlig Trafik. 2 km oven for
Byen, fra hvilken man kan se Mont Blanc,
ligger Slottet Vufflens.
N. H. J,

Morghen [↱morgen?], Rafaello, italiensk
Kobberstikker, f. 1758 i Firenze, d. 1833 smst.,
var Elev af Giovanni Volpato, hvis Datter han
senere ægtede. 1793 blev han Akademiprofessor
i Firenze og virkede ogsaa en Tid i Paris. Bl.
alle de i sin Tid højt priste »klassiske«
italienske Stikkere fra Slutn. af 18. og Beg. af 19.
Aarh. er M. den højest ansete. Hans Tegning
og Formopfattelse er finere og rigtigere end
Volpato’s, hans tekniske Færdighed større, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free