- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
296

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morghen, Rafaello - Morgue - Mori - Mori, Arinori - Moria - Morian - Morice, Charles - Morier, James - Morild

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ingen vil nægte, at hans Stik er virkningsfulde
og udført med den største Omhu; men de lader
os kolde ved deres udadlelige akademiske
Karakterløshed, der slet intet gengiver af
Renaissancekunstens mægtige Stil og Karakter. Langt
bedre passer M.’s Opfattelse og Stikmanér til
Gengivelse af senere Slægters eklektiske og
akademiske Kunst, saaledes i Stik efter Guido
Reni, Domenichino og Rafael Mengs. — Af M.’s
Kobberstik nævnes: Efter Rafael: »Messen i
Bolsena«, »Poesien og Teologien«, Madonna
della Sedia, Madonna del Granduca,
Transfigurationen og Portrættet af Bindo Aldoviti; efter
Lionardio: Nadverbilledet fra S. Maria delle
Grazie; efter Andrea del Sarto: Madonna del
sacco; efter Correggio: »Katharina’s Trolovelse«
og »Caritas«; efter Tizian: Madonna med
Barnet; endvidere efter Guido Reni (»Aurora«),
Domenichino (»Diana’s Bad«), Rubens, v. Dyck
(Marquis de Moncade), Murillo, Poussin, Mengs
(»Parnasset«), Canova (»Theseus«), David og
Gérard (»De tre Aldre«). Endelig har M. udført
en lang Række Portrætter af italienske Digtere
og Kunstnere: Dante, Petrarca, Boccaccio,
Michelangelo, Lionardo, Alfieri o. m. a.; af
samtidige: Portrætter af Napoleon, Frants I af
Østerrig og Ludvig XVIII samt de udmærkede
Portrætter af sin Svigerfader Volpato og sin
Hustru. Kobberstiksamlingen i Kbhvn har i c.
75 Stik de vigtigste af M.’s ovf. nævnte Blade.
(A. R.). L. S.

Morgue [mårg] (fr.), Lighus, Sted, hvor
Ligene af Personer, der er fundne døde og ikke
kendes, stilles til Skue; berømt er saaledes La
Morgue
i Paris.

Mori, Flække i det sydlige Tyrol, Italien,
ligger ved en lille Biflod til højre Bred af
Adige, 7 km SV. f. Rovereto og har
Silkespinderier, Papir- og Pølsefabrikation, Garveri,
Vin- og Tobaksavl. 2000 Indb.
N. H. J.

Mori, Arinori, jap. Statsmand (1847—89),
hørte tidlig til de ivrige Fremskridtsmænd,
medvirkede i Omvæltningen 1868 og foreslog
allerede 1869 at fratage Krigeradelen
(Samuraj’erne) Retten til at bære to Sværd, hvad der
nær havde kostet ham selv Livet. 1871
udnævntes han til Chargé d’affaires i Washington,
deltog i Iwakura’s store Sendefærd til
Nordamerika. Blev 1873 Gesandt i Washington, derefter
Viceudenrigsminister 1874—78, Gesandt i
London 1879—84, udnævntes til Vicomte 1884 og var
endelig Undervisningsminister fra 1885 til sin
Død. M. var en af det moderne Japans mest
liberale, kultiverede og dristige Aander; han
nærede stor Foragt for sit Lands gl. Sæder og
Tro, saa at han endog vovede med sin Stok at
løfte et Tempelforhæng i et af de gl. hellige
Shintotempler i Jamada i Prov. Ise. Han var
ogsaa en saa blind Tilhænger af europæiske,
særlig engelske og nordamerikanske
Indretninger, at han endog vilde have eng. Sprog
indført i Japan (skrev selv sit Navn »Maury«). 11.
Febr, samme Dag, som Japans ny Grundlov blev
kundgjort, blev han myrdet af Nishino Buntarô,
en Shintofanatiker og ivrig Tilhænger af de gl.
Skikke. (Litt.: De la Mazelière, Le Japon, V,
56).
F. de F.

Moria, nævnes kun to Steder i gl. Test.,
1. Mos. 22, 2 som det Sted, hvor Abraham
skulde ofre Isaq, 2. Krøn. 3, 1 som Navn paa
det Bjerg, hvor Salomo byggede Templet.
J. P.

Morian, se Mor.

Morice [må↱ris], Charles, fr. Forf., f. i
Saint-Étienne 1861, skrev en litterær Studie
over Paul Verlaine (1887), efterfulgt af La
littérature de tout à l’heure
(1889) og
Treaktsskuespillet Chérubin (1891), har udgivet
Kunstnermonografier som Rodin (1899), Eugène Carrière
(1906) og Quelques maîtres modernes: Whistler,
Pizarro, Fantin-Latour, Constantin Meunier,
Paul Cézanne
(1914). Af hans øvrige Værker
kan anføres: Aurore et Phébus (1911), Il et
ressuscité!
(1911) og Lettres à mes amis, sur
quelques points de durable actualité
; I: Le
retour, ou mes raisons
; II: L’amour et la mort
(2 Bd 1913).
S. Ms.

Morier [↱måriə], James, eng. Romanforf.
(1780—1848), var Legationssekretær i Persien,
hvis Sæder og Skikke han studerede og
skildrede i en Rk. Rejsebeskrivelser og Romaner,
hvoraf den betydeligste er The Adventures of
Hajji Baba in Ispahan
(1824), der viser
overordentlig Kendsikalb til orientalsk Tankesæt.
I. O.

Morild kaldes Havets natlige Lysen; den
skyldes Organismer, hvoraf nogle i store Masser
ved Nattetide hæver sig op mod Overfladen,
mens andre, ved deres Indhold af Oliedraaber
lettere end Vandet, altid opholder sig i de
øverste Vandlag. Den egl. M., hvor selve
Vandet synes at lyse, skyldes encellede
Organismer, især Flagellater og Rhizopoder og ses
lige saa pragtfuldt hos os som i Troperne; hos
os skyldes den især Flagellaterne Noctiluca
miliaris
og Ceratium tripus; under lavere
Bredder ses desuden talrige lysende Punkter og
Pletter, større lysende pelagiske Organismer
hørende til Fiskene og til næsten alle
hvirvelløse Dyregrupper; særlig hyppigt findes lysende
Former maaske bl. Gopler, Ribbegopler,
Vingesnegle, Blæksprutter o. a. Lyset skyldes
Iltning af særlige (olieagtige) Stoffer; Ilten
tilføres fra Vandet ell. hos højerestaaende Dyr
med Blodet; hos Protozoerne findes
Oliedraaberne i Cellens Protoplasma, hos flercellede
Dyr i særlige Kirtler, hvorfra det lysende Stof
kan brede sig over hele Overfladen, som hos
Cølenterater, lavere Orme og de fleste
Bløddyr ell. sprøjtes ud i Vandet som hos adskillige
Krebs. Hos Ledorme, Krebsdyr, Blæksprutter
og Fisk findes hyppigere særligt byggede
Lysorganer (s. d.), hvorfra Lyset i Straalebundter
og ofte med forsk. Farver kastes ud i Vandet.
Lyset, navnlig det diffuse Lys, kommer frem
under Vandets Bevægelse, kun sjældent ses ved
Vindstille et Skær som svagt Maaneskin; ellers
ses det paa Bølgetoppene, i Kølvandet o. l. St.;
Lysbræmmen om Skibet kaster Skæret op ad
Skibssiden, og de springende Delfiner for
Boven fremkalder et helt Fyrværkeri, mens de
flygtende Smaafisk drager Ildlinier gennem
Vandet, ja i udprægede Tilfælde kan hele
Vandmassen se ud som smeltet Metal; men f. Eks.
Noctiluca kan ogsaa findes i utrolige Masser,
især om Efteraaret, ved hvilken Aarstid M. hos
os vel naar sin største Pragt. M. har altid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free