- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
297

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morild - Morillo, Don Pablo - Morin - Morin, Jean - Morin, Louis - Morin, Théodore - Morinda - Moriner - Moring - Moringa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tildraget sig Opmærksomheden og fremkaldt
mange Forklaringer, inden man blev klar over
Aarsagen. Der er dog ogsaa iagttaget andre
Former af Havlys, der næppe kommer ind
under de nævnte Former, og hvis Natur foreløbig
er gaadefuld.
T. K.

Morillo [må↱ril], Don Pablo, Greve af
Cartagena, Marquis de la Puerta, sp. General,
f. 1777, d. 1838 i Frankrig. Opr. tjente M. i
Marinen og udmærkede sig ved Trafalgar. 1808
begyndte han sin Virksomhed som
Guerillafører mod Napoleon, i hvilken Egenskab han
udfoldede en meget betydelig Dygtighed. 1815
sattes han i Spidsen for en Ekspedition til
Erobring af Ny-Granada. Han erobrede her
1816 Cartagena og Santa Fé, men fra 1817 blev
Forholdene, efter Bolivar’s Optræden paa
Valpladsen, vanskeligere, og M. maatte 1820
afslutte en Vaabenstilstand, hvorefter han vendte
tilbage til Spanien. Her udnævntes han til
Generalkaptajn i Ny-Kastilien og optraadte med
megen Strenghed mod Anarkisterne. Ved
Franskmændenes Indrykning 1823 fik han
Overkommandoen over en ringe og slet udrustet
Styrke og afsluttede uden Kamp en
Vaabenstilstand. Kort efter flygtede han til Frankrig,
vendte imidlertid 1832 tilbage og blev
Generalkaptajn i Galizien, hvor han optraadte med
Dygtighed mod Don Carlos. Efter Ferdinand’s
Død gik han atter til Frankrig, hvor han
henlevede Resten af sine Dage. M. har udgivet ret
værdifulde Memoirer over Begivenhederne i
Amerika (Paris 1826).
(B. P. B.). E. C.

Morin, C12H10O6, findes i Farvemorbærtræets
Gultræ; M. giver ved Smeltning med Kali
Resorcin, Floroglucin og Oxalsyre. Det danner
glinsende lange Naale, som er meget
tungtopløselige i Vand, men letopløselige i Alkohol.
(O. C.). R. K.

Morin [må↱rǣ], Jean, fr. Maler og
Kobberstikker, f. i Paris før 1590, d. 1650 smst., var
Elev af Maleren Philippe de Champaigne, men
helligede sig efterhaanden udelukkende
Kobberstikkunsten. Under Paavirkning af v. Dyck’s
udmærkede Portrætraderinger uddannede M. sig
en særlig Stikmanér, hvor han forbandt
Gravstik-Arbejde med Ætsning, og opnaaede ved
denne Behandling en stor malerisk Effekt, der
stiller hans Stik i første Række blandt de
fortræffelige fr. Portrætstik i 17. Aarh. Af hans
mest fremragende Portrætstik nævnes:
Portrætter af Richelieu, Mazarin, Michel de Marillac,
Vitré, Bentivoglio, Christophe og Auguste de
Thou, Camus, Duvergier de Hauramel, Henrik
IV, Anna af Østerrig og Filip II; af Stik med
religiøse Emner nævnes en Madonna (efter
Rafael), »Madonna og den hellige Hieronymus«
(efter Tizian) og »Pietà« (efter Ann. Carracci).
Endelig har M. udført fl. Landskabsstik efter
Fouquier, Lorrain, Poelenburgh o. a.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer de fleste af
forannævnte Stik.
(A. R.). L. S.

Morin [må↱rǣ], Louis, fr. Tegner, Raderer
og Kunstkritiker, f. 1855 i Paris. Han er især
bleven bekendt ved sine elegante
Fremstillinger af 17. og 18. Aarh.’s Liv, lidt i Watteau’s,
Eisen’s og Moreau’s Manér, krydrede med
satirisk Pointe og kredsende om la femme med
hendes Charme og hendes Flirt. Mange
Illustrationer af M. i Revue illustrée, Paris
illustré
, Figaro illustré, Chat noir; han har
endvidere illustreret Les amours de Gilles (1889),
Une vieille idylle (1891), Carnavals parisiens
(1898), Trois filles et trois garçons (1899) og
Confidences d’une aieule (1900) samt leveret
kønne Børnebøger og forsk. Koldnaalsblade
(Paris qui travaille etc.). M. udgav, illustrerede
og leverede Tekst til Revue des Quat’ Saisons.
A. Hk.

Morin [må↱rǣ], Théodore, fr. Politiker,
(1814—90), af en protestantisk Slægt i
Departementet Drôme, overtog Faderens Forretning
som Klædefabrikant og blev 1847 Maire i sin
Fødeby. 1848—51 var han Medlem af
Nationalforsamlingen (1849 valgt imod J. Favre) og
1852—70 af den lovgivende Forsamling; han
hørte til Napoleonisterne, men i den senere
Tid til den frisindede Fløj. Særlig gjorde han
sig bekendt ved sin Optræden 1866—67, da han
tog til Orde for, at Nationalitetsprincippet
skulde gennemføres for Nordslesvigs
Vedkommende. Aug. 1867 besøgte han tillige med en
anden Deputeret V. Piccioni og nogle fr.
Journalister Kbhvn og derefter Sverige, samt
hædredes begge St. med Fester. 1874—77 søgte han
gentagne Gange forgæves Valg til
Nationalforsamling og Deputeretkammer.
E. E.

Morinda L., Slægt af Krapfam., Træer ell.
Buske med modsatte Blade og interpetiolære
Akselblade, der er sammenvoksede med
Bladstilken. Blomsterne sidder i Hoveder,
enkeltvis ell. skærmformet samlede; deres Krone er
tragtformet ell. foroven udvidet som en Klokke.
Frugten er kødet og opstaaet ved
Sammenvoksning af Frugtknuderne. 40 Arter, særlig i
den gl. Verdens Tropeegne. Mest bekendt er
M. citrifolia L., der vokser i alle Troper; dens
Frugter naar Størrelsen af et Hønseæg. Den
benyttes som Farveplante, idet Roden giver gul
Farve, Bladene rød. Veddet, der er meget
haardt benyttes ogsaa.
A. M.

Moriner, et keltisk Folk i Gallia Belgica.
Cæsar undertvang dem 56—55 f. Kr.
H. H. R.

Moring (Søv.). En svær Jernbøjle med et
fladt Bryst, hvorigennem, der gaar en
Hvirvelbolt, der uden for Bøjlen er forsynet
med et Øje. I Bugten af Bøjlen er anbragt to
Kædeled og i Boltens Øje to Hekse. M.
anbringes mellem Ankerkæderne, naar Skibet ligger
for 2 Ankre, for at undgaa Tørn i Kæderne,
naar Skibet svajer rundt.
C. B-h.

Moringa Gärtn., Slægt af Kapersfam., store
Træer med spredte, dobbelt ell. 3-dobbelt
finnede Blade uden Akselblade og en stor Top af
anselige, hvide ell. røde Blomster. Frugten er
en lang, skulpeagtig Kapsel, der oftest har
vingede Frø. I Træernes Bark og Marv findes
Gummibeholdere og -gange. 3 Arter i tropiske
og subtropiske Egne. M. oleifera Lam. findes
dyrket i Ostindien, paa Martinique o. a. St. De
unge Frugter spises. Roden, der smager som
Kokleare, benyttes som denne. Af Barken faas
Gummi, og af Frøet (Behennød) Olie. M.
arabica
Pers. (M. aptera Gärtn.) har uvingede
Frø, der giver endnu større Mængder Olie;
Træet vokser i Arabien og Nordafrika.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free