- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
300

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morits, Prins af Oranien - Moritsten - morituri te salutant - Moritz, Karl Philipp - Moritzburg - Morkel - Morkinskinna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvis Felttog under hans Ledelse med Rette
betragtedes som Datidens bedste Skole i
Krigskunst. Med sine fortræffelige Tropper drev han
Spanierne ud af de syv Provinser og førte
Krigen over i de sp. Nederlande, hvor hans mest
glimrende Bedrifter var Sejren ved Nieuwport
(2. Juli 1600) og det berømte Forsvar af
Ostende, der først faldt i Spinola’s Hænder efter
en treaarig Belejring (1601—04). Medens han
saaledes ganske var paa sin Plads som
Republikkens Feltherre, overlod han den politiske
Ledelse til Oldenbarneveld, med hvem han
levede i god Forstaaelse, saa længe man kunde
undgaa Sammenstød mellem Centralregeringen,
Generalstaterne, til hvilken det monarkisk
sindede oraniske Parti med M. i Spidsen sluttede
sig, og den mægtige Provins Hollands Raad (for
hvilket Oldenbarneveld var Formand), der
støttedes af det republikanske Parti, som hævdede
de enkelte Provinsers fulde Suverænitet.
Striden mellem Arminianerne og Gomaristerne gav
imidlertid Anledning til Partikampens Udbrud
og hidførte Katastrofen, Generalstaternes Sejr
og Oldenbarneveld’s Henrettelse (1619), som M.
ikke hindrede. Ganske blottet for politisk
Initiativ benyttede han sig dog ikke af Lejligheden
til at tilrive sig Magten, som han lod
Generalstaterne beholde, og var snart optagen af
Krigen med Spanierne, som Republikken atter
angreb efter den 12-aarige Vaabenstilstands
Udløb (1621). Der skete dog intet af Bet. paa
Krigsskuepladsen i de fire Aar, M. endnu havde
tilbage. (Litt.: v. d. Kemp, Mourits van
Nassau, Prinz van Oranje
, I—IV [Rotterdam 1843];
Groen van Prinsterer, Maurice et
Barneveldt
[Utrecht 1875]; Roloff, »Moritz
v. Oranien und die Begründung des modernen
Heeres« [»Preussische Jahrbücher«, III [Berlin
1903]).
(C. F.). C. A. T.

Moritsten, se Molersten.

morituri te salutant, se ave Cæsar.

Moritz [↱mo.rets], Karl Philipp, tysk
Forf., f. i Hameln 15. Septbr 1756, d. under et
Ophold i Dresden 26. Juni 1793. Han var først
Hattemagerlærling i Braunschweig, forsøgte
derpaa at blive Skuespiller under Ekhof i Gotha, men
opgav atter Tanken herom og begyndte at studere
Teologi. Han vedblev at tumle om fra det ene
til det andet, var snart Konrektor i Berlin,
snart Redaktør af »Vossische Zeitung«, foretog
Rejser, først til England, senere under
Trykket af en ulykkelig Kærlighed til Italien, efter
at have kastet alle Broer af. I Rom lærte han
Goethe at kende, og Digteren plejede ham
under en Sygdom. 1789 blev han Prof. i
Arkæologi i Berlin. Han er en ejendommelig
Repræsentant for Genitiden ved sin Rastløshed og
sine skiftende Sindsstemninger. Hans Navn er
især blevet bevaret gennem de autobiografiske
og psykologiske Romaner »Anton Reiser«
(1788—90) og »Andreas Hartknop« (1786), der begge
er blevne optrykte i vore Dage. Endvidere
udgav M. »Götterlehre«, oversat paa Dansk af
Chr. Winther (1847), og som Æstetiker
»Versuch einer deutschen Prosodie« (1786), der
tilegnedes Frederik den Store. (Litt.:
Klischnig, »Erinnerungen aus der letzten 10
Lebensjahren mit F. Ant. Reisers« [Berlin 1794]; W.
Alexis
, »A. R.« i Prutz’ »Lit.-hist.
Taschenbuch« [1847]; Varnhagen v. Ense,
»Denkwürdigkeiten«, IV [Hamburg 1838]; M.
Dessoir
, »K. P. M. als Ästhetiker« [1889]; H.
Glogau
, »A. R.« [1903]).
C. B-s.

Moritzburg [r>mo.retsbork], sachsisk
Jagtslot i Sachsens Kreishauptmannschaft Dresden,
11,3 km NV. f. Dresden ved Jernbanelinien
Radebeul—Radeburg. Slottet er bygget 1542—46
til Kurfyrst Morits, udvidet og forskønnet
1722—30 under August den Stærke; det ligger midt
i en Dyrehave og indeholder en mægtig Samling
af Gevirer.
N. H. J.

Morkel (Morchella Dill.), Slægt af
Sæksvampe; hører sammen med Foldhat til
Foldhattenes (Helvellaceernes) Fam. og omfatter
anselige, i Reglen spiselige Svampe; det med Fod
forsynede oprette Frugtlegeme er regelmæssig
ægformet, kugle-, kegle- ell. valseformet, paa
Overfladen forsynet med netformig forbundne
Ribber, der omslutter uregelmæssig kantede
Gruber, over hvis Bund Sporelejet er udbredt;
dette bestaar af kølleformet udvidede Hyfespidser,
Sporesækkene, der indeslutter de encellede,
kugleformede — tenformede Sporer.
Den spiselige M. (M. esculenta Pers.) (se Fig.)
er 6—15 cm. høj, med en tyk, hvidlig, hul, glat
Fod, der bærer et ægformet ell. kegleformet
Frugtlegeme, som er gulbrunt ell. graaligt med
mørkere farvede Gruber; den findes om
Foraaret og Sommeren i Udkanten af Løvskove.
Den anses for en af de bedste spiselige Svampe,
men er sjælden i Danmark. M. indeholder
(efter Aargangen?) vekslende Mængder af
Helvellasyre, der er giftig. Det er derfor ikke
altid ufarligt at nyde det vandige Afkog af disse
Svampe (i Form af Suppe, Saucer o. l.); selve
Svampene er derimod efter en let Afkogning
uskadelige.
(C. R.). C. F.

a Morkel, b Længdesnit<bgennem sammes Frugtlegeme.
a Morkel, b Længdesnit

gennem sammes Frugtlegeme.


Morkinskinna kaldes et isl. Haandskrift fra
omtr. 1280, i Gl. kgl. Samling 1009 fol. paa det
kgl. Bibliotek i Kbhvn, udg. af C. Unger 1867.
Det indeholder de norske Kongesagaer fra og
med Magnus den Godes Saga og har gaaet ned
til 1177, men Slutningen mangler. Denne
Bearbejdelse karakteriserer sig ved en Mængde
mindre Fortællinger (henved 30), der er
optagne i de opr. Sagatekster. De fleste af dem
handler om Islændere, der er komne i Berøring
med de norske Konger. De er i Reglen
fortrinlig fortalte og morsomme, men de forstyrrer
den opr. Sammenhæng. Der er ligeledes en
Mængde Vers optagne (f. Eks. af Ivar om
Sigurd Slembe). Som M. foreligger, er den en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free