Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morley, John - Morley, Thomas - Morlot, Charles Adolphe de - Mormand - Mormo - Mormon - Mormoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Newcastle og genvalgtes her indtil 1895 (mødte
1892 Modstand hos Arbejderne, fordi han
bestemt nægtede at ville gaa ind paa 8 Timers
Arbejdsdagen), samt derefter (1896—1908) i den
skotske Kreds Montrose. Han vandt tidlig stor
Indflydelse i det liberale Parti, da han viste sig
at være lige saa god Taler som Forf. Allerede
Febr 1886 blev han Oversekretær for Irland og
var Gladstone’s højre Haand baade ved
Udarbejdelsen af Forslaget til Irlands Selvstyre og
under Forhandlingerne derom; men afgik ved
Ministeriets Fald i Juli s. A. Han fik paa ny
samme Stilling Aug. 1892 til Juni 1895. Ogsaa
efter sin Afgang var han en af sit Partis
bedste Ordførere og særlig Modstander af
Regeringens »imperialistiske« Politik i Ægypten og
Sydafrika. Decbr 1905—Novbr 1910 var han
Statssekretær for Indien og udviklede her
Decentralisationen, samt udvidede den indfødte
Befolknings Deltagelse i Styrelsen af Landets
egne Sager. Apr. 1908 blev han ophøjet til
Peer som Viscount M. af Blackburn (hans
Fødeby) og var derefter Præsident for
Gehejmeraadet indtil 6. Aug. 1914; som en udpræget
Fredsven vilde han ingen Del have i den da
forestaaende Verdenskrig.
E. E.
Morley [↱må.ə£i], Thomas, eng.
Komponist (1557—1603), hører til de fremtrædende
Tonekunstnere fra den eng. Musiks
Blomstringstid under Dronning Elisabeth’s Regering. Som
de fleste af sine Kunstfæller var M. Medlem af
det kgl. Sangerkapel. Særlig udmærkede han
sig som Madrigalkomponist, opfindsom i Melodi
og Rytme, let og elegant. Han forfattede tillige
den første eng. Musikteori (1597), der satte sig
varig fast som meget benyttet Lærebog (sidste
Udg. 1771).
A. H.
Morlot [mår↱lo], Charles Adolphe
de, schweizisk Geolog og Oldgransker, f. 12.
Marts 1820 i Neapel, d. i Bern Febr 1867. M.
studerede Naturvidenskaberne, især Geologi,
opholdt sig for sine Studiers Skyld en Tid i
Østerrig og var 1851—53 Lærer i Geologi ved
Akademiet i Lausanne. Her blev han
opmærksom paa, hvor stor Bet. den da lige
fremspirende forhistoriske Arkæologi vilde faa for
mange Spørgsmaal i Geologien, hvorfor han
begav sig paa Vej til denne ny Videnskabs
Fødelande, det skandinaviske Norden. M. opholdt
sig længe i Danmark, hvor han satte sig
grundig ind i de danske antikvariske
Undersøgelser, og hvor han nøje gennemgik alle de
Samlinger i Kbhvn, i hvilke der fandtes
forhistoriske Oldsager o. l. Han udstrakte ogsaa
sine Studier til Sverige og gjorde derefter et
længere Ophold i Schwerin. 1860 udgav M. i
Lausanne en Sammenligning mellem Oldtiden i
Schweiz og i Danmark: Études
géologico-archéologiques, et Skrift, som bidrog særdeles
meget til rundt om i Europa at vække
Opmærksomhed og Interesse for de nordiske
Oldgranskeres Arbejder og for de danske
Oldsagssamlinger. M. arbejdede ogsaa paa et større
Værk om Mecklenburg’s Oldtid: Archéologie du
Mecklenbourg, som Døden hindrede ham i at
fuldende. Kun 1. Del L’âge de la pierre udkom
(efter hans Død) i Zürich 1868. I sine sidste
Aar var M. Konservator for det arkæol. Mus.
i Bern. (Litt.: S. Chavannes, C. A. M.
[Aarau 1868]; G. de Mortillet i Matériaux
pour l’histoire de l’homme, III, S. 179—180
[Paris 1867]).
V. S.
Mormand, dansk-svensk uddød Adelsslægt,
der førte et sort Morianshoved med Guld Bind
om Panden i Sølv Felt og samme Mærke paa
Hjelmen mellem to af Sølv og Sort vekselvis
delte Vesselhorn. Navnet antoges efter
Vaabnet i 16. Aarh. Slægten var knyttet til Skaane
og mistede ved Provinsens Afstaaelse sit
Fodfæste i Danmark. Den introduceredes dog først
1743 paa det sv. Ridderhus under Navnet
Morman, og uddøde 1882.
P. B. G.
Mormo, hos Oldtidens Grækere en kvindelig
»Bussemand«, hvormed man kyste Børn. Hos
Forfatterne nævnes M. stundom som identisk
med spøgelseagtige Væsener som Lamia eller
Empusa.
C. B.
Mormon, et hyppig brugt Slægtsnavn for
Lundeslægten, se Alkefugle, S. 518.
Mormoner, et moderne religiøst Hedenskab
i kristelige Former, som dannedes i Beg. af
19. Aarh. i Amerika; selv kalder de sig »Jesu
Kristi Kirke af de sidste Dages Hellige«. Ved
1809 levede i Ny Salem i Staten Ohio en Mand
ved Navn Salomon Spaulding; en Tid havde
han været Præst bl. Presbyterianerne; da han
opgav det, blev han Forf. og skrev en Bog om
Amerikas opr. Indb., som han efter en ret
udbredt Fabel foregav nedstammede fra Jøderne.
En Jøde ved Navn Lohi var udvandret fra
Jerusalem med sin Familie, bl. hvis Medlemmer
Sønnen Nephi spiller den største Rolle, og
efter forsk. Omskiftelser var de komne til
Amerika, hvor deres Efterkommere udbredte
sig stærkt. Af en hel Mængde Kildeskrifter
samlede saa Profeten Mormon og hans Søn
Moroni denne Bog, der fortalte om deres
Forfædres Skæbner. Spaulding fik imidlertid aldrig
Bogen trykt, han døde 1816, og Manuskriptet
kom i en Bogtrykker Patterson’s Besiddelse,
hvor det blev afskrevet af hans Faktor Sidney
Rigdon, som havde været Baptistpræst, og af
ham vist til Josef Smith. Denne var født 1805 og
Søn af en omvandrende Bissekræmmer, som
sammen med hele sin Familie havde et meget
daarligt Rygte paa sig. 14—15 Aar gl deltog
Josef i metodistiske Vækkelser og foregav at
have Syner og Aabenbaringer, men ingen
skænkede ham Tiltro, til han 1829 fik Manuskriptet
af Spaulding’s Bog. Han foregav, at en Engel
havde givet ham en Pakke Guldplader,
beskrevne med hemmelige Skrifttegn, og snart derpaa
fik han et Sølvinstrument med to kostbare Stene
(Urim og Thummim), ved hvis Hjælp Tegnene
kunde tydes. Sammen med en tidligere Lærer,
Cowdery, nedskrev han nu Bet. af Tegnene i
en Bog, som ved en Landmand Harris’ Hjælp
blev udg. under Navn af Mormon’s Bog. Josef
Smith organiserede 1. Juni 1830 i Fayette i
New York den ny Menighed, som snart flyttede
til Kirtland i Ohio. To betydningsfulde Støtter
fandt Menigheden i den tidligere Prædikant
Parly P. Pratt, hvis Skrift Voice of Warning
to all Nations gælder for inspireret, og i Sidney
Rigdon, der udgav Doctrines and Covenants,
hvori lærtes en Tohed i St f. den kirkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
