Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mormoner - Mormyridæ - Mornay, Philippe de - Morning Chronicle - Morning Post
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Treenighed, Daab for de Døde, og Oprettelse
af alle de bib. Embeder, bl. hvilke Smith og
Rigdon var Indehavere af Profetembedet med
dets fortsatte Aabenbaring. Tilhængere
strømmede til i Mængde, og da Naboerne ikke vilde
finde sig i Sektens Udskejelser, drog hele
Menigheden iflg. Aabenbaring til Missouri; da de
ogsaa herfra blev fordrevne, drog de længere
mod V. og nedsatte sig i Nauvoo paa en Halvø,
der er omgivet af Mississippi-Floden, hvor de
hurtig grundlagde en blomstrende By. Dens
Midtpunkt var Templet og Profeten Smith’s
Bolig, der tillige var Gæstgivergaard. Her var
det, at Smith fik sin Aabenbaring om
Flerkoneriet, nemlig at en Mand foruden sin første
Hustru maatte have fl. »aandelige Koner«.
Dette vakte, som rimeligt er, de Omboendes
Fjendskab, og det kom snart til Haandgribelighed.
Smith og hans Broder Hiram blev fængslede i
Karthago i Illinois, men Fængslet blev stormet
og begge Fangerne skudte ned 27. Juni 1844.
Brigham Young blev nu valgt til M.’s Præsident
og Seer og maatte straks tænke paa at flytte
Menigheden, som blev jaget bort fra Nauvoo
og tilbragte en frygtelig Vinter paa Prærierne.
I Foraaret 1847 vandrede M. helt ud til det store
Saltsøbassin, Utah, og grundlagde en ny By,
som ved den stærke Tilstrømning af
Proselytter fra Nordeuropa, navnlig fra Danmark,
hurtig blomstrede op. Menigheden forsøgte at
proklamere sin Uafhængighed og kaldte sig
Staten Deseret, men Kongressen i
Washington ignorerede den fuldstændig og betragtede
Landet som Territoriet Utah. Embedsmænd,
som de forenede Stater sendte til Utah, kunde
ikke begaa sig der, og Spændingen mellem M.
og Gentiles, som andre Indbyggere kaldtes, blev
stedse stærkere, navnlig p. Gr. a. M.’s stærke
Fremhævelse af Polygamiet. Dertil kom forsk.
Voldsomheder, som endog førte til Mord;
under Anførsel af Mormonbiskoppen J. D. Lee
overfaldt en Bande 1857 120 Udvandrere og
nedsablede dem alle. 1858 anlagde de forenede
Stater et Fort i Statens Nærhed, hvorved der
lagdes et Baand paa de værste Udskejelser.
Forsk. Lovbestemmelser fra Staternes Side mod
Flerkoneriet har dog ikke formaaet at ophæve
dette; men i selve Utah er M.’s Enevælde stærkt
rystet. Adskillige Kirkesamfund har nu
Udsendinge i Byen, deriblandt den forenede danske
evg.-luth. Kirke i Amerika, og
Mormonmissionærerne gør ikke længere saa rig en Høst paa
deres Rejser som før. 1877 døde Brigham
Young. M.’s Tal Verden over angives til
c. 350000, men de arbejder med fl. Tusinde
Missionærer.
M.’s Lære er det vanskeligt at bestemme, da
ny Aabenbaringer kan bringe ikke faa
Modifikationer og ny Synspunkter. Der læres, at
Adam er Gud, og senere er ogsaa Josef Smith
optaget i Gudernes Tal. De gendøber deres
Proselytter, baade naar de træder over til
Mormonismen, og naar de kommer til Utah.
Visse Synder kan kun sones ved
Blodsudgydelse. M.’s Styrke ligger i deres Organisation
med den talrige Embedsstand. Det er jordisk
Teokrati, tilpasset efter demokratiske Forhold
og moderne Tider med amer. praktisk Sans.
Præsidenten ell. Profeten er Hovedet for hele
Samfundet, under ham staar 12 Apostle og 70
Disciple, dernæst er der Præster af Aron’s og
Melchisedek’s Orden, Ældste, Diakoner og
Lærere. Deres Kultus er dels offentlig, dels
hemmelig for de Indviede og foregaar i Templer
og i det store Tabernakel, som er Saltsøstadens
Midtpunkt. (Litt.: Gunnison, History of
the Mormons [1852]; B. G. Ferris, Utah and
the Mormons [1854]; P. Tucker, Origin, Rise
and Progress of Mormonism [New York 1867];
J. H. Beadle, Life in Utah [1870]; T. B. H.
Stenhouse, The Rocky Mountains Saints
[1873]; Schmucker, History of the
Mormons [1881]; Kennedy, Early Days of
Mormons; Palmyra, Kirtland and Nauvoo [London
1888]; Orson Pratt, »Det coelestiale
Ægteskab«; Samme, »Det ny Jerusalem«; C. B.
Garde, »Om de mormonske Vildfarelser«
[Holbæk 1854]; C. H. Jensenius,
»Mormonernes Lære« [Kria 1856]; A. Mortensen,
»Fra mit Besøg hos M.« [Kria 1887]; Hans
Knudsen, »Undervisning om M.« [Kbhvn
1863]; M. H., »Mormonismen og Saltsøstaden«
[Kbhvn 1893]; H. O. Primodt Møller,
»Flyveblad mod Mormonismen« [1905]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Mormyridæ, se Nilgedder.
Mornay [mår↱næ], Philippe de, alm.
kaldet Duplessis-M., f. 5. Novbr 1549, d.
11. Novbr 1623, fr. Adelsmand og Politiker. Han
var en ivrig Reformert og blev fra Midten af
1570’erne Partiets ledende Diplomat. Han var
længe nøje knyttet til Henrik IV, og dennes
Overgang til Katolicismen berørte ham højst
pinlig, hvilket dog ikke hindrede, at han efter
nogen Tids Kølighed atter kom til at staa ham
nær. Han har skrevet fl. religiøs politiske
Indlæg, hvoriblandt Excellent discours de la vie et
de la mort (1577) og har desuden efterladt en
omfattende Brevsamling, der er offentliggjort
efter 1624.
P. M.
Morning Chronicle [↱må↱əniŋ-↱krånik£], eng.
Avis, grundlagt 28. Juni 1769 af W. Woodfall
under Titel The M. C. and London Advertiser
som Whigorgan. Det vandt især Udbredelse p.
Gr. a. sine Referater af Parlamentets
Forhandlinger og sin dram. Kritik. Under James Perry’s
Ledelse (1789—1821) var det i længere Tid
Englands mest indflydelsesrige Blad og talte som
Medarbejdere bl. a. Sheridan, Ths. Moore,
Brougham og W. Hazlitt, senere Alb.
Fonblanque og James og John Stuart Mill. Ch. Dickens
begyndte 1834 sin journalistiske Virksomhed som
Reporter i M. C. Bladet udmærkede sig ved
Retskaffenhed og vægtigt Indhold, men laa
under i Konkurrencen med ny Blade og ophørte
1862. (Litt.: H. R. Fox Bourne, English
Newspapers [London 1887]).
(K. F.). Wt. K.
Morning Post [↱må.əning↱poust], den ældste
eksisterende politiske Avis i London, begyndte
at udkomme i Novbr 1772 under Titel M. P.
and Daily Advertiser. Den var i den første Tid
under Henry Bate’s Ledelse væsentlig et
Skandalblad. Stort Opsving tog Bladet, da Daniel
Stuart 1795 blev dets Ejer og Redaktør og
knyttede til det Mænd som Mackintosh, Lamb,
Southey og fremfor alt Coleridge, hvis Essays
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
