- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
306

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morray, James Stuart, Jarl af - Morrhuol - Morris - Morris, Lewis - Morris, William

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at han engang p. Gr. a. sin Fødsel kunde blive
den styrende Mand i Skotland. 1548 fulgte han
sin Halvsøster Maria (Stuart) til Frankrig, men
vendte snart tilbage til Skotland, hvor han,
som en ivrig Tilhænger af John Knox, sluttede
sig til de Reformerte. Efter Maria’s Tilbagekomst
til Skotland blev han den ledende Aand
i Regeringen, og det skyldes væsentlig ham, at
Dronningen optraadte med klog Moderation
over for Kalvinisterne og bevarede et godt
Forhold til Elisabeth af England. Men da Maria’s
Politik efter hendes Giftermaal med Darnley
fik et stærkere katolsk Præg, sluttede han sig
til Søsterens Modstandere og levede en Tid lang
i Landflygtighed, Efter Darnley’s Mord og
Maria’s Tronfrasigelse (1567) — Begivenheder, som
det ikke kan paavises, at han har haft direkte
Andel i — vendte han tilbage til Skotland og
blev indsat som Regent under Jakob VI’s
Mindreaarighed. Da Maria det følgende Aar var
sluppet ud af sit Fængsel, førte han en Hær
mod hende og adsplittede hendes Tropper ved
Langside (13. Maj 1568). Efter Dronningens
Flugt til England optraadte han som en heftig
Modstander af sin ulykkelige Søster, anklagede
hende for Mordet paa Darnley og fremlagde for
Kommissionerne i York og Westminster en Rk.
Breve, der skulde bevise hendes Skyld, men
hvis Ægthed endnu den Dag i Dag er
omstridt. De skotske Katolikkers Forsøg paa atter at
rejse Dronningens Fane undertrykte han med
stor Kraft, ligesom han i det hele var en
særdeles dygtig Regent, der igen bragte Ro og
Orden i Landet. Hans tidlige Død (i Linlithgow)
ved den katolske Adelsmand James Hamilton af
Bothwellhaugh’s snigmorderiske Kugle var
derfor et stort Tab for Skotland.
(C. F.). C. A. T.

Morrhuol [-ru-], Morrhuin og
Morrhuinsyre er forsk., ikke nærmere
undersøgte Stoffer, som findes i Levertran, muligvis
først dannede under Fremstillingen af denne.
K. M.

Morris [↱måris], By i de mellemste U. S. A..
Stat Illinois, ligger 213 km NØ. f. Springfield
ved Illinois- og Michigan-Kanalen, har vigtig
Kornhandel, store Kulgruber og (1910) 4563
Indb.
N. H. J.

Morris [↱måris], Lewis, Sir (1833—1907),
eng. Digter, var født i Wales, studerede i
Oxford, praktiserede en Tid som Sagfører, men
blev senere knyttet som Sekretær til University
College
, Wales. Han nød en Tid overordentlig
stor Yndest som Lyriker og hans forsk.
Digtsamlinger blev trykte i talrige Oplag. Hans Ry
er nu stærkt falmet, og han vil rimeligvis snart
være ganske glemt. Betydeligst er Songs of two
Worlds
(1871), The Epic of Hades (1876—77) og
Songs unsung (1883).
I. O.

Morris [↱måris], William, eng. Digter og
Kunstner, f. i Walthamstown, nær London, 24.
Marts 1834, d. i London 3. Oktbr 1896. Han var
Søn af en velhavende Citymægler af Wallisisk
Slægt. I 13 Aars Alderen blev han sendt i Skole
i Marlborough College, hvor han blandt
Kammeraterne udmærkede sig ved sin Kærlighed og
Kendskab til gotisk Arkitektur og sin Evne som
Historiefortæller. Han var allerede da stærkt
betaget af Højkirkebevægelsen og agtede at blive
Præst. 1853 kom han til Exetercollegiet i
Oxford, hvor han sluttede varmt Venskab med
Burne-Jones, der var grebet af samme religiøse
Bevægelse og havde samme Maal. 1854 udkom
Ruskin’s Stones of Venice, og i denne Bogs Kapitel
om Gotikkens Natur fandt M. en Begrundelse
for sin Forkærlighed for den gotiske Kunst, som
han s. A. under en Sommerferierejse i Nordfrankrig
og Belgien fik Lejlighed til nærmere at fordybe sig i.
Van Eyk og Memling blev hans Yndlingsmalere.
Samme Aar arvede M. en aarlig Indtægt
paa 900 £ og blev saaledes økonomisk
uafhængig. Hvad der havde draget ham mod
Højkirkebevægelsen, var sikkert dens æstetiske
Reaktion mod den moderne Tids Materialisme
og Hæslighed mere end selve den religiøse Side
af Bevægelsen, og M. følte nu, at han kunde
fremme denne Reaktion bedre gennem Kunsten
end ved at blive Præst. Kunst betød for M.
noget andet end for andre. Han dømte en Tids
kunstneriske Højde mere efter dens Huse og
dens daglige Brugsgenstande end efter dens
Statuer og Malerier. Altsaa besluttede M. og
Burne-Jones at blive Kunstnere. M. gik 1856 i
Lære hos en af Tidens kendteste Arkitekter, og
Burne-Jones blev Elev af Rossetti. Paa Tegnestuen
sluttede M. sig nøje til Ph. Webb, den senere
Fornyer af eng. Arkitektur, men samtidig med
Arbejdet der begyndte han paa Rossetti’s
Tilskyndelse at male, og da Rossetti 1857 begyndte
at dekorere Oxford Studenternes Diskussionssal
med Fresker, valgte han M. som en af sine
Medarbejdere. Ingen af disse havde mindste
Anelse om Freskoteknik, og Resultatet blev, at
Malerierne — alle med Motiver fra Arthur-Sagnene
— smuldrede væk. For M. blev det en
nyttig Lære; han saa, hvad Kunnen betyder for
Kunsten. Under Arbejdet i Oxford traf M. den
skønne Jane Burden — malet af Rossetti bl. a.
som Proserpina —, med hvem han blev forlovet
og 1859 gift. Da M. hverken kunde finde et Hus,
der tiltalte ham, ell. Møbler og andet Udstyr,
der var taalelige, fik han Philip Webb til at
bygge Huset og gav sig selv i Lag med at lave
det øvrige efter sit eget Hoved. Dette Arbejde
blev Udgangspunktet for M.’s uhyre Indsats i
Kunsthaandværket og førte snart til Dannelse
af Firmaet Morris, Marshall, Falkner & Co.,
der i mange Retninger revolutionerede eng. og
europæisk Kunsthaandværk. 1858 havde M.
udgivet sin første Digtsamling: The Defence of
Guenevere
, der baade ved sin Middelaldertone
og Stil markerede en ny Retning — Prærafaelismen
— i eng. Litteratur (Retningens egl.

W. Morris.
W. Morris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free