Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morris, William - Morrison, Arthur - Morrison, George Ernest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ophav og Leder var dog ikke M., men Rossetti).
Hans næste Arbejde: The Life and Death of
Jason kom først 1866, — de mellemliggende Aar
havde M. været optaget af sin kunstindustrielle
Virksomhed. Skønt klassisk i Emne er Jason
helt middelalderlig i Tone. 1868—70 kom hans
Hovedværk: The Earthly Paradise — 42000
Linier —, paavirket af M.’s Yndlingsdigter
Chaucer’s Canterbury Tales. Nogle norske
Søfarere drager ud for at finde det jordiske
Paradis og kommer efter lang Tids Omflakken til et
Land, der er beboet af Efterkommere af de gl.
Grækere; Værter og Gæster underholder
hinanden med Historier, hvoraf vi faar 24,
skiftevis med klassisk og romantisk Emne. 1860
havde M. begyndt at studere Islandsk, han havde
sammen med Prof. Eirikur Magnusson oversat en
Del af de isl. Sagaer, og 1871 foretog han sin
første Rejse til Island, der for ham betød, hvad
Grækenland har betydet for andre. 1873 udgav
M. det svage dramatiske Forsøg: Love is Enough
(han kaldte det selv en Moralitet), og 1877 det
sidste af sine længere fortællende Digte Sigurd
the Volsung, vel hans Digtnings Højdepunkt.
Hidtil havde M. kun ved en enkelt Lejlighed
taget aktiv Del i offentlige Anliggender, men de
bulgarske Grusomheder 1876 og den eng.
konservative Regerings Holdning dertil vakte hans
voldsomme Harme og fik ham til i et Manifest
at henvende sig til de eng. Arbejdere. Hans
politiske Standpunkt er paa dette Tidspunkt
endnu væsentlig liberalt, men fra nu gaar hans
Udvikling mere og mere i socialdemokratisk
Retning. Hans Misfornøjelse med hans egen Tids
industrialiserede Hæslighed havde før drevet
ham til at søge tilbage til en fjern romantisk
Fortid; fra nu lægger han sine Drømmes Land
ind i en fjern utopisk Fremtid; fra at være the
idle singer of an empty day blev han en ivrig
Agitator, der prædikede det ny Evangelium paa
Gadehjørner i Londons Forstæder. For M.
bestod det sociale Problem, dog ikke først og
fremmest i en bedre Fordeling af Rigdommen,
men i en bedre Fordeling af Arbejdets Lykke og
Skønhed, som de moderne industrialiserede
Arbejdsmetoder havde berøvet Menneskene og
mest Arbejderne. Han startede og delvis skrev
Bevægelsens første Ugeblad Justice 1884, og da
det lille Parti efter et Aars Forløb sprængtes,
et nyt: The Commonweal, som han selv
bekostede og redigerede, indtil han 1890 blev afsat.
I hans Digtning fik hans politiske Ideer Udtryk
i The Dream of John Ball 1888, News from
Nowhere og det smukke The Pilgrims of Hope
(trykt i The Commonweal). Til samme Periode
hører: The House of the Wolfings (1888), der
skildrer Goternes Kamp med Romerne, The
Roots of the Mountains (1890) om Goternes
Kamp mod Hunnerne, og The Story of the
Glittering Plain (1891), alle paa Prosa med
indskudte lyriske Digte, samt den fortrinlige
Digtsamling: Poems by the Way (1891), trykt i The
Kelmscott Press. Senere fulgte: The Wood
beyond the World (1895) og The Well at the World’s
End (1896), samt efter hans Død: The Water of
the Wondrous Isles og The Sundering Flood. Sine
Ideer om Kunst og Kunsthaandværk har han
nedlagt i The Decorative Arts, Their Relation
to modern Life (1878) og Hopes and Fears for
Art (1882). Han har oversat Æneiden og
Odysseen samt det oldengelske Bjowulfskvad.
Allerede i 1895 var der Tegn til, at selv M.’s fysiske
Kræfter var udtømte af det voldsomme Arbejde,
han i aarevis havde præsteret og maaske ogsaa
af de bitre Skuffelser hans politiske Virksomhed
havde bragt. En Rejse til Norge hjalp ikke; han
længtes hjem for at dø i sit smukke Hjem i
Kelmscott, hvor han havde sit berømte Trykkeri
og hvor den smukke Udgave af hans
Yndlingsbog: The Canterbury Tales var under Arbejde,
Det naaede han ikke; han døde paa Vejen hjem
i London, men hans Lig blev ført til Kelmscott
og begravet der. 1910 udkom The Collected
Works of W. M. with introductions by his
daughter May Morris, 24 Vol. (Litt.: J. W.
Mackail, The Life of W. M., 2 Vol. [1899];
Aymer Vallance, W. M., his Art, his
Writings and his public Life [1897]; Alfred
Noyes, W. M. [English Men of Letters 1908]; A.
Clutton-Brock, W. M. His Work and
Influence [Home University Library] 1914; John
Drinkwater, W. M. a critical Study [1912]).
I. O.
Morrison [↱mårisən], Arthur, eng. Forf.,
f. 1863, har skrevet en lang Rk. Romaner, af
hvilke The Green Eye of Goona 1904 er
oversat til Dansk. Mere Interesse har dog hans
første Bøger, der giver stærkt realistiske
Skildringer af Fattigkvartererne i Londons East End:
Tales of Mean Streets (1894), A Child of the
Jago (1896), To London Town (1899).
I. O.
Morrison [↱mårisən], George Ernest,
eng. Journalist og Politiker, f. 4. Febr 1862 i
Geelong i Kolonien Victoria (Australien), d. 30.
Maj 1920 i Sidmouth. M. fik sin akademiske
Uddannelse ved Univ. i Melbourne og Edinburgh.
Han drog i en tidlig Alder ud paa store Rejser
og viste sig som utrættelig Forsker paa ukendte
Veje og som en ypperlig Iagttager af Lande og
Folk. 1882—83 gennemkrydsede han Australiens
Ødemarker fra Carpentaria-Bugten til
Melbourne (3000 km i 123 Dage), og paa en Tur til
Ny-Guinea var han nær ved at blive dræbt ved
Spydkast af de Indfødte. Efter at have taget sin
Lægeeksamen 1887 begav han sig ud paa ny
Rejser: 1894 fra Shanghai til Rangoon, tværs
igennem Sydkina, 1896 fra Bangkok til Jynnan-fu
i Sydkina, 1897 gennem hele Mantshuriet, fra
Stretensk i Transbaikalien til Vladivostok, 1907
fra Peking til Tongkin, 1910 til Hest 5500 km
fra Honan-fu ved Jangtsekiang til Andijan i
russ. Turkestan. Paa de lange Rejser
erhvervede M. sig et enestaaende Kendskab til
østasiatiske, navnlig kin. Forhold og var fra
Novbr 1895 til Septbr 1912 fast knyttet til Times som
Korrespondent, først i Indokina, Siam og
Shanstaterne, fra 1897 i Peking. Hans Korrespondancer
fra Peking gjorde ham verdensberømt,
og »China-M.« vandt Ry ved Siden af Sir
Robert Hart som en af Kinas bedste Kendere og
oprigtigste Venner. Under Bokseropstanden
deltog han uforfærdet i Forsvaret af det europæiske
Legationskvarter, Rygtet om hans Død naaede
Europa, og han kunde senere læse sin egen
Nekrolog i Times. 1905 fulgte han Japanernes
Triumftog til Port Arthur og sendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
