- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
309

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mors - Mors Nørre Herred - Mors Sønder Herred - Morschansk - Morse, Samuel Finley Breese

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kysten, der fl. St., navnlig mod Thisted
Bredning, danner stejle Klinter, er
uregelmæssig med mange Indskæringer, hvoraf de største
er Dragstrup Vig paa Vestsiden og Draaby Vig
paa Østsiden, og Landet løber ofte ud i spidse
Odder. Øens nordligste Del er en c. 3 km lang,
smal og ganske lav Tunge, paa hvilken den 24
m høje Feggeklit med sine stejle Sider hæver
sig. Overfladen er ikke særlig højtliggende, idet
Toppene de fleste St. kun naar 30—40 m, og
Hovedvandskellet, der i Øens Længderetning
forløber i store Bugtninger, gennemgaaende
nærmest Østsiden, er kun lidet fremtrædende.
Øens højeste Punkt, Salgjer Høj (88 m) ligger
N. f. Byen Flade, ud mod Thisted Bredning i
et meget udpræget Bakkeparti, og herfra til
henimod Vilsund strækker sig et højt Terræn
over Tinghøj (68 m), Kridehøj (80 m) og Skelhøj
ved Sundby (66 m). Ogsaa paa Øens sydlige
Halvdel findes et Bakkeparti, hvis højeste
Punkt, Malhøj er 64 m. Mellem disse to
Bakkepartier strækker sig midt over Øen fra
Dragstrup Vig til henimod Nykjøbing en Lavning,
hvori dens største Vandløb, Lyngbro Bæk,
løber ud til Vestkysten. Jorderne er, især efter
jyske Forhold, meget frugtbare, sortmuldede
med Kaikunderlag og iblandede med Ler, især
i den nordlige Del. Karakteristisk for Øen er
Moleret, der navnlig træder frem i den
nordlige Del, saaledes i Hanklit; i Midten er
Blegekridt fremtrædende og under dette Skrivekridt.
En Ejendommelighed, ligesom i Thy, er de
saakaldte Jordfaldshuller, tragtformige
Fordybninger, der forekommer, hvor Kridtet træder nær
til Overfladen, og som staar i Forbindelse med
et underjordisk System af Huler. Af Arealet var
1919 32325 ha Ager, Eng og Have, 278 ha
Tørvemose, 929 ha Skov og Plantage, 835 ha
Hede og 232 ha Vandareal, heri ikke
indbefattet Købstaden Nykjøbing. Indbyggerantallet var
1921: 26269 og Antallet af Gaarde og Huse 5018;
heraf i Nykjøbing henh. 8352 og 1142; altsaa c.
71 pr km2. (1901: 22237, 1850: 13833, 1801: 7591
indb.). M. omfatter 31 Sogne foruden Nykjøbing
og udgør et eget Provsti (Morsø Sønder og
Nørre Herreders) under Aalborg Stift.
I verdslig Henseende er Øen delt i to Herreder: M.
Sønder og Nørre, hører til Thisted Amt og
udgør 76. Retskreds og 56. Politikreds
(Nykjøbing Købstad og Morsø Herreder) med
Dommer og Politimester i Nykjøbing; endvidere
danner den Amtets 3. Folketings-Opstillingskreds,
M. Læge- og Skattekreds, er delt i to
Skyldkredse: M. Østre og Vestre og hører til 5.
Udskrivningskreds. Over alle de smalle Sunde
er der fast Færgeforbindelse og over Salling
Sund Dampfærge til Nykjøbing, der er
Endepunkt for Statsbanen fra Skive. Se i øvrigt
under M. Nørre- og Sønder Herred.

Historie. M. (i Valdemar II’s Jordebog
kaldet Morsø, paa Islandsk Morsey) har
vistnok, men længe før den historiske Tid,
bestaaet af fl. Øer. Allerede Adam af Bremen
omtaler »Morse« som een Ø. At den har været
beboet i Oldtiden, vidner de mange Gravhøje
om. Den nævnes iførste Gang i Historien, da
den tyske Kejser Otto II paa et Tog mod
Harald Blaatand skal være naaet herop og have
sluttet en Overenskomst med de Danske,
hvilket dog vistnok er uhistorisk. I Middelalderen
hørte Øen til Sallingsyssel. Grev Johan af
Henneberg fik Øen i Forlening 1334; 1340 havde
en Rantzau den i Pant, og de holstenske
Grever forpligtede sig til at indløse den til Hertug
Valdemar. Bekendt er Morsingernes Deltagelse
i Bondeoprøret 1441 og Fortællingen om, at de
lod Vendelboerne i Stikken, da Kongen havde
lovet Tilgivelse for dem, som vilde nedlægge
Vaabnene, før Slaget begyndte. Øen vedblev
hele Middelalderen igennem at være et eget
Len; efter Reformationen kaldtes det Dueholm
Len efter det inddragne Kloster af s. N. Efter
1660 udgjorde Øen Dueholm Amt, der 1793
lagdes ind under det da oprettede Thisted Amt.
(Litt: C. Schade, »Beskr. over Øen M.«
[Aalborg 1811]; C. Engelhardt,
»Oldtidsminder, Kirker og Voldsteder paa M.« [i
»Fædrelandet«, 1874, Nr 36 og 37]; Trap,
»Hist.-topogr. Beskr. af Danm.« [3. Udg., IV
Bd, S. 298 ff.]; Daniel Bruun, »Danmark,
Land og Folk«, II Bd [1919]).
M. S.

Mors (Morsø) Nørre Herred, det
mindste af Øens to Herreder, til Dels adskilt fra
Sønder Herred ved Lyngbro Bæk, er 150,1
km2 og havde 1921 1823 Gaarde og Huse med
8366 Indb. (1901: 8426, 1850: 5854, 1801: 3087),
altsaa c. 56 pr km2. Det er Øens frugtbareste
Herred (c. 8 ha paa 1 Td Hartkorn). Af Arealet
var 1919 13857 ha Ager, Eng og Have, 158 ha
Tørvemose, 188 ha Skov og Plantage, 142 ha
Hede og 83 ha Vandareal. Af Kreaturholdet
var 1920 2850 Heste, 14159 Hornkvæg, 4625 Faar
og 5176 Svin. Herredet er delt i 15 Sogne; det
samlede Hartkorn var 1. Jan. 1895 1873 Tdr.
Se i øvrigt under Mors.
M. S.

Mors (Morsø) Sønder Herred, det
største af Øens to Herreder, er (uden Nykjøbing
Købstad) 207,6 km2 og havde 1921 2053 Gaarde
og Huse med 9551 Indb. (1901: 8486, 1850: 6428,
1801: 3810), ɔ: c. 46 pr km2. Det er noget
mindre frugtbart end Nørre Herred (over 9 ha
paa 1 Td Hartkorn). Af Arealet var 1919 18468
ha Ager, Eng og Have, 120 ha Tørvemose, 741
ha Skov og Plantage, 693 ha Hede og 140 ha
Vandareal. Der var 1920 3478 Heste, 17074
Hornkvæg, 3852 Faar og 5260 Svin. Foruden
Nykjøbing Købstad er Herredet delt i 16 Sogne;
det samlede Hartkorn var 1. Jan. 1895 2156
Tdr. Se i øvrigt under Mors.
M. S.

Morschansk [ma↱r∫ansk], By i det mellemste
Rusland, Guv. Tambov, ligger 84 km NØ. f.
Tambov ved den sejlbare Zna. C. 30000 Indb
M. har Talgsyderier, Fabrikation af Sæbe, Malt
Lim, og Vinaand. Hovedmarkedspladsen for
Landbrugsprodukter fra Guv. Tambov, Pensa,
Saratov og Rjasan. 1874 nedbrændte næsten
hele Byen.
N. H. J.

Morse [må.əs], Samuel Finley
Breese
, f. 27. Apr. 1791 i Charlestown
(Massachusetts), d. 2. Apr. 1872 i New York, studerede i
Yale-Kollegiet til 1810 og gik for sin videre
Uddannelses Skyld som Maler 1811 til Europa.
Aug. 1815 vendte han tilbage til Amerika, levede
som Maler i Boston og New York og blev, efter
at han fra 1829—32 havde foretaget en Rejse
gennem England, Frankrig og Italien, Direktør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free