- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
310

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Morse, Samuel Finley Breese - Morseller - Morsing, Christiern Thorkelsen - Morskabsteatret - Mort - Mort - Mortagne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for National Academy of Design. M.’s
Berømmelse skriver sig fra Tiden efter 1837, i hvilket
Aar han i New York fremviste sit første
Forsøg paa en elektromagnetisk Skrivetelegraf.
1838 rejste M. paa ny til England og Frankrig for
at udtage Patent paa sin Telegraf, men vendte
med uforrettet Sag tilbage til Amerika, hvor han
derefter 1840 erhvervede Patent paa sin Opfindelse.
1843 bevilgede Kongressen 30000 Dollars til
praktiske Forsøg med M.’s Telegraf; men det
var dog først, efter at M. 1845 paa ny havde
været i Europa, og han efter en fra Frankrig
medbragt Model 1846 havde ombygget
sit Apparat, at hans Telegraferingssystem
fik alm. praktisk Bet. og blev det almindeligst
anvendte. Medens M.’s Telegraf fremdeles er
det mest anvendte Telegrafsystem imellem
Steder med ringe Korrespondance, anvendes der
nu hurtigtvirkende Mangefolds-Telegrafsystemer
imellem Storbyerne og de telegrafiske
Knudepunkter i de forsk. Lande.
M. G.

S. F. B. Morse.
S. F. B. Morse.


Morseller, en Slags Sukkervarer af
langagtig firkantet Form, bestaaende af i
Hovedsagen Sukker med Tilsætning af forsk.
Ingredienser. M. blev tidligere benyttede ved
Dispensering af visse Lægemidler, f. Eks. afførende
M., men er nu næsten udelukkende en
Konditorvare. Som saadan fremstilles Chokolade-,
Vanille-, Citron-, Hindbær-, Marcipanmorseller
o. fl. Sukkeret koges med lidt Vand til en tyk
Sirup, der tilsættes de paagældende
Ingredienser; den varme Masse hældes i langagtige
Former og skæres efter Afkøling i passende
Stykker. De alm. kendte Mave- ell. Kejsermorseller
indeholder smaat skaarne Mandler, Sukat,
Nelliker, Kanel, Pomeransskal, Galantrod,
Ingefær og Vanillesukker.
(A. B.). E. K.

Morsing, Christiern Thorkelsen,
dansk Prof., f. paa Mors 1485, d. 27. Juli 1560.
Efter at have studeret i Udlandet blev han
Rektor ved Vor Frue Skole i Kbhvn. 1520 blev
han sendt ud for at skaffe Lærere til Kbhvn’s
Univ., særlig fra Wittenberg. Selv blev han
Prof. ved Univ., men 1524 opgav han sin
Stilling og forlod Landet. 1529—31 var han atter
Prof. og endelig for sidste Gang fra 1537 ved
Univ.’s Genoprettelse. Han var nu Prof. i
Lægevidenskab, men det var vistnok væsentligst som
Administrator, at han virkede. Da der kom Pest
1546 i Kbhvn, forlod han Byen, som det
dengang var Skik bl. Lægerne, men udgav en lille
Vejledning til Behandling af Sygdommen. 1544
blev han Univ.’s Vicekansler.
G. N.

Morskabsteatret, 1) tidligere Scene i Kbhvn.
Overfor den kgl. Skydebane paa Vesterbrogade
rejstes 1817 et Komediehus, der var stateligere
end Forstædernes tidligere Fjælleboder. M.
aabnedes 15. Maj s. A. med Pantominen
»Harlekin Kukkenbager« og kaldtes populært
»Casortis Teater«, fordi han, Pettoletti og
Pricefamilien optraadte der med deres Pantomimer
og ekvilibristiske Kunststykker. Forestillingerne
besøgtes af alle Samfundsklasser;
Oehlenschläger skrev om Casorti, »at han vidste at
indbringe en Poesi og Natur i Pjerrots
Overdrivelser og Overgivenheder, som man i hele
Europa ikke fandt Mage til«. Fra M. kom bl. a.
Juliette og Valdemar Price til det kgl. Teaters
Ballet, og Kr. Mantzius begyndte derude som
Studenterkomedieskuespiller sin sceniske
Virksomhed. I Samtidens Litteratur omtales M. ofte;
Huset var en Træbygning med rødt
Teglstenstag; det blev nedrevet 1845. (Litt.: E.
Nystrøm
, »Forlystelser i Frederik VI’s Tid« I
[Kbhvn, 1910]).

2) M., ogsaa kaldet Frederiksberg
Morskabsteater
, var opr. en Musikhalle
med Navnet »Odéon«, men blev ombygget og
aabnet til scenisk Brug 4. Juni 1869 under
Direktion af Ferdinand Schmidt. M. benyttedes
kun om Sommeren, og fra Midten af
Halvfjerdserne opførtes der den aarlige Revy, som
fra Beg. af Halvfemserne blev baaret af W.
Gerner og Fr. Jensen. 1904—11 ledede E. Wulff
M. som Vinterscene under Navnet Frederiksberg
Teater, hovedsagelig med Operetter paa
Programmet; derefter gæstedes Scenen bl. a.
af Personalet fra Strindberg’s navnkundige
»Intima Teatern« fra Sthlm; 1914 omdøbte den
ny Direktør P. Fjelstrup M. til Alexandrateatret,
der 1915—17 blev ledet af Albr. Schmidt
som Lystspilscene og navnlig fik en stor Succes
paa »Eventyret«; 1917 gav den seneste Ejer, Betty
Nansen, Teatret sit Navn. Efter en interessant
Periode med Fjelstrup som Hovedkraft
(»Faderen«; »Daglannet«) baseres nu Ledelsen
særlig paa Gæstespil (Oda Nielsen i »Hos
Grevinden«; I. Schancke og A. Moissi i »Hamlet«)
samt paa Optræden af fremmede Trupper
(Feraudy’s Selskab; »Den blaa Fugl«). Ingen
kbhvn’sk Scene har en mere broget Historie;
den har givet Rum saavel for det fadeste
Serveringsteatergøgl som for en ikke ringe Del af
Nutidens betydeligste Skuespilkunst. (Litt.:
Robert Neiiendam, »Frederiksberg
Morskabsteater«, »Teatret« XVIII [Kbhvn 1919])
R. N.

Mort [fr. må.r, dansk alm. må´r], fr. Udtryk
for den Døde, den Blinde i Kortspil (engelsk
Dummy). Særlig Bet., se L’hombre.
Carl B.

Mort er et norsk Navn for Ynglen af
Torskearter, især Sejen (Gadus vireus).
Ad. J.

Mortagne [mår↱tanj], By i det nordlige
Frankrig, Dept Orne, 37 km ØNØ. f. Alençon
(1921) 3730 Indb. Byen, der er Knudepunkt
paa Vestbanen, har en smuk Kirke fra 15. og
16. Aarh., hvis Taarn styrtede ned 1890, et
Raadhus og en Park. Den er Sædet for et
Agerbrugskammer, har store Hestemarkeder og
driver Fabrikation af Lærred og Handsker. Den
er Hovedstad i Arrond. M., der bestaar af
11 Kantoner (150 Kommuner) med 81200 Indb.
(M. Kr.). E. St.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free