- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mortain - Mortalitetsstatistik - Mortara - Mortara - Mortell-Dal - Mortemart, Casimir Louis - Morten - Mortensdag - Mortensen, Carl - Mortensen, Frederik Vilhelm - Mortensen, Hans - Mortensen, Johan Martin - Mortensen, Laurits Carl Nicolaj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mortain [mår↱tǣ], By i det nordlige
Frankrig, Dept Manche, (1921) 1910 Indb. Den ligger
paa en Klippehøj ved Bredden af Cance, er
Knudepunkt paa Vestbanen, har en gammel
interessant Kirke, fuldført 1082, et Collège og et
Seminarium (et tidl. Abbedi) og
Bomuldsspinderier. Den er Hovedstad (i Arrond. M., der
bestaar af 8 Kantoner (74 Kommuner) med 55400
Indb.
(M. Kr.). E. St.

Mortalitetsstatistik (lat.), se
Dødelighedsstatistik.

Mortara, By i det nordlige Italien, Prov.
Pavia, ligger 33 km VNV. f. Pavia ved Arbogna.
(1911) 10460 Indb. M. har en gotisk Kirke og en
Klosterkirke, Teater, Gymnasium, teknisk Skole,
driver Risavl, Ostetilvirkning, Fabrikation af
Hatte og Maskiner samt livlig Handel og er et
vigtigt Jernbaneknudepunkt. Ved M. sejrede
Østerrigerne 21. Marts 1849 over
Piemonteserne.
C. A.

Mortara, Navn paa en Jødefamilie i Bologna,
hvis 7-aarige Søn Edgar i Juni 1858 pludselig
af den pavelige Myndighed blev reven ud af
sine Forældres Hus og ført til Rom for at
opdrages i et Kloster, fordi hans kristne
Barnepige i Skriftestolen havde betroet en Præst, at
hun 6 Aar tidligere hemmelig havde døbt
Drengen, da han var farlig syg. Forældrene bad
gentagne Gange om at faa ham udleveret; den
offentlige Mening i Europa kom stærkt i Røre
derover, og fl. Regeringer gjorde diplomatiske
Forestillinger til Pave Pius IX; men denne lod
sig ikke paavirke deraf og holdt fast ved, at
Drengen var Kristen og derfor ikke kunde gives
i jødiske Hænder. Han blev senere Munk og
ivrig Katolik, men traadte som voksen igen i
Samkvem med sin Slægt og søgte at drage den
over til Kristendommen.
E. E.

Mortell-Dal (Martell-Dal), højre
Sidedal til Etsch i Tyrol, strækker sig fra Tisz til
Ortlergruppen med en Længde af 30 km og
gennemstrømmes af Plima. Paafaldende høj er
Vegetationsgrænsen, Lærk og Fyr naar til en
Højde af 2300 m. Det besøgte Madritschjoch
fører ind i Suldendal.
N. H. J.

Mortemart [mårtö↱ma.r], Casimir Louis,
Hertug af, fr. General og Diplomat (1787—1875),
fulgte 1791 med sine Forældre til England, kom
1801 tilbage til Frankrig og blev 1806 Officer i
Rytteriet; udmærkede sig fl. Gange i Krigene
1807—13 og forfremmedes til Oberst. Han
sluttede sig 1814 til Kongedømmet, fulgte n. A.
Ludvig XVIII til Gent og blev derefter Brigade-
og 1828 Divisionsgeneral. 1828 blev han
Sendemand i Rusland, hvor han underhandlede om
et Forbund og om adskillig Landebytning i
Europa. Han var 1830 med Orlov i Frankrig, da
Julirevolutionen udbrød, og ilede straks til St.
Cloud for at overtale Karl X til at tage
Ordonnanserne tilbage; først 29. Juli lykkedes det
ham, og han fik det Hverv at danne et nyt
Ministerium; men da han Dagen efter kom til
Paris, fik han her det Svar, at nu »var det for
silde«. Han sluttede sig da til den ny Regering
og var 1831—33 paa ny Sendemand i
Petrograd. Endelig sluttede han sig 1851 til Prins
Louis Napoleon, fik Kommandoen over
Militærdivisionen i Bourges indtil 1856 og blev 1852
Senator.
E. E.

Morten, nordisk Mandsnavn; af
Helgennavnet Martinus, hvilket ogsaa er indlaant i
Formen Martin. M. er i Danmark blevet Navnet
paa Haren.
(A. O.). G. K-n.

Mortensdag, se Martin fra Tours.

Mortensen, Carl, dansk Musiker, f. 6. Jan.
1832 i Kjerteminde, d. 3. Novbr 1893 paa
Jonstrup Seminarium, hvor han virkede som
Musiklærer. Han har udgivet Skoler for Violin,
Orgel og Harmonium til Brug for Seminarister,
har tillige komponeret enkelte Sangmelodier,
der har vundet Udbredelse.
A. H.

Mortensen, Frederik Vilhelm, dansk
Fiskeridirektør, f. 22. Septbr 1865 i Odense, tog
Styrmandseksamen 1889 og blev 1891
Reserveløjtnant i Marinen. 1893—95 var han Assistent
i Fiskerikontrollen og blev derefter 1895—1903
Fører af Redniingsdamperen »Vestkysten«, hvor
hans personlige Mod og Energi stod sin Prøve.
1904 blev M. Fiskerikontrollør for Østifterne,
fra hvilken Stilling han, da Fiskerikontrollen
omordnedes 1907, overgik til Embedet som
Fiskeriinspektør og Regeringens Konsulent i
Sager vedrørende Saltvandsfiskeri. 1917 samledes
Saltvands- og Ferskvandsfiskeriet under en
fælles Administration, i Spidsen for hvilken M.
kom til at staa som Fiskeridirektør. Han har
siden 1907 samlet og udarbejdet de aarlige
»Fiskeri-Beretninger«, ligesom »Aarbog for den
danske Fiskerflaade«, der begge udgives af
Landbrugsministeriet. M. er Medlem af
Kommissionen for Havundersøgelser, Formand for
Aalegaard-Overnævnet m. m.
C. V. O.

Mortensen, Hans, dansk Botaniker, f. 28.
Apr. 1825, d. 12. Novbr 1908, var til 1896 Lærer,
bl. a. i 40 Aar ved Jonstrup Seminarium. Han
har som Florist udfoldet en betydelig
Virksomhed og i botanisk Øjemed undersøgt mange
af Landets Egne; Resultater heraf foreligger
bl. a. i »Nordøstsjællands Flora« (1872) og
»Tisvilde Hegn« (1890). Sammen med Joh.
Lange
har M. affattet »Oversigt over de i
Aarene 1872—78 i Danmark fundne sjældne ell.
for den danske Flora nye Arter« (»Bot.
Tidsskrift«, 3. R., 2. Bd) og en tilsvarende Oversigt
for 1879—83 (»Bot. Tidsskr.« 14. Bd). Han har
tillige udgivet et Par Lærebøger i Naturfagene
for Borger- og Almueskoler. (Litt.: E.
Warming
, »H. M.«, »Bot. Tidsskr.«, 29. Bd).
A. M.

Mortensen, Johan Martin, svensk
Litteraturhistoriker, f. 10. Decbr 1864. Student 1884
Dr. phil. 1897 paa »Profandramet i Frankrike«
Efter Studieophold i Paris udgav han et Par
andre Studier over Middelalderens Skuespil
men efter 1900 at være flyttet til Upsala først
som Docent og, efter et 2-aarigt Göteborgprofessorat,
senere som Professor, slog han sig
mere paa Studiet af den hjemlige Litteratur.
I »Svenskor« skrev han om Selma Lagerlöf og
C. I. L. Almquist, ligesom han udgav adskillige
Bd af »Sveriges nationallitteratur«; han er
interessant baade som Essayist, Samlingen »Likt
och olikt« (1908), og som Kritiker og
Fremstiller, hvilket sidste navnlig fremgaar af hans
store Værk »Från Aftonbladet til Röda
rummet« (1905) og »Från Röda rummet till
sekelslutet« (1919).
O. Th.

Mortensen, Laurits Carl Nicolaj,
dansk Billedhugger, f. i Kbhvn 23. Febr 1861,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free