- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
313

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mortensgaas - Mortensson, Ivar Julius - Morter - Morter - Morterbatteri - Morterchalup - Morterstol - Mortier, Édouard Adolphe Casimir Joseph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fyldes og proppes med kostelige Urter, som er
Rosiner, Svedsker, Æbler, Pærer og andet mere
sligt, paa det de deraf disbedre skulle vorde
smagindes«. Foruden som Steg gjorde M. Nytte
som Vejrprofet. I Tyge Nielsøn’s
Husholdningskalender fra 1632 fortælles, at den
øverste Del af Benet, gaaende ud fra Halsen,
betyder Tiden før Jul, den nederste Tiden efter
Jul; er Benet brunligt, betyder det megen
Kulde, men er det hvidt, faar man Sne og
Regn.
R. H.

Mortensson, Ivar Julius (antog 1920
Navnet I. M. Egnund), norsk Forf., f. i Lille
Elvedalen 24. Juli 1857, blev Student 1875, cand.
theol.
1883. Han blev tidlig begejstret Tilhænger
af Maalsagen og overtog Redaktionen af
Garborg’s »Fedraheimen« 1883. M. udgav 1890
Digtsamlingen »Paa ymse Gjerdom« og 1895 »Or
duldo«, en Samling Prosadigte, begge paavirket
af Folkepoesien og Eddadigtningen, særlig i
sproglig Henseende. Det samme gælder
Skuespillet »Varg i Veum« (1901), en mærkelig
Gendigtning af Sagatiden og dens Mennesker i
inderlig Samfølelse med deres Forestillingsliv og
med prægtige lyriske Partier. Skuespillet er
med Held blevet opført paa Det norske Teatret.
Senere Arbejder er Fortællingen »Ein frikar«
(1905), Skuespillene »Hugleik« (1902),
»Skogtroll« (1906) og »Trollham« (1906), »Runir«
(1908), en Livanskuelse i bunden og ubunden
Stil, Skuespillet »Valund« (1912), under Navnet
Ivar Egnund, og den poetisk-filosofiske
»Nyklar« (1922). Allerede saa tidlig som 1877
udgav M. sammen med Moltke Moe en Samling
»Norske fornkvæde og folkevisur«, og han har
stadig fortsat med Oversættelser fra
Oldtidspoesien, saaledes Samlingerne af »Eddakvæde«
(1905, 1908, 1912). I 1890’erne udgav M. en Del
anarkistiske Skr: Matlöysa i Noreg«,
»Fridomsvegen« (1898) og udgav Tidsskriftet »Fridom«
1897—98. I 1897 udgav han »Arne Garborg, ein
fyretalsmann«. M. blev 1910 Sognepræst i
Fyresdal, 1914 Stiftskapellan og 1916—19 Sognepræst
i Løten. I de senere Aar har han sammen med
Professor Seippel oversat Bibelen til
Landsmaal.
E. S-n.

Morter, en Beholder, i hvilken Stoffer knuses
og sønderrives ved Hjælp af en Kølle,
Pistillen ell. Støderen. De større M. er af Jern,
og den dertil hørende Pistil er oftest ophængt
i en Fjeder e. l., saaledes at den løftes af sig
selv, naar man slipper den. Mindre M. er af
Jern, Messing, Serpentin, Porcelæn, Glas ell.
Agat. M. af Porcelæn og Glas, ofte forsynede
med Tud ved Kanten, er ru indvendig ligesom
Pistillens Ende, for at man kan frembringe en
effektiv Søndergnidning af de behandlede
Stoffer. Vil man være sikker paa, at ikke de
allermindste Dele af M. skal komme ind i det
behandlede Stof, anvender man M. af poleret Agat
ell. endnu bedre af særlig haardt Staal.
K. M.

Morter kaldes en Skytssort, der er bestemt
til at udkaste sine Projektiler i høje, krumme
Baner. M. anvendes over for Maal, der er
skjulte bag Dækninger, ell. Maal, der har mindst
Modstandsdygtighed over for Projektiler, hvis
Nedslagsvinkler nærmer sig Vertikalen, f. Eks.
overdækkede Rum, Dækket af Skibe o. l. Til
denne saakaldte plongerende Skydning
(Kastning, Skydning i Bueskud) behøver Projektilet
ikke at have saa stor Begyndelseshastighed
som ved de lange Kanoner, der skyder i flade
Baner, hvorfor man ved M. anvender mindre
Ladninger, hvoraf atter følger, at M. ikke
behøver at være saa lange, ligesom
Væggetykkelsen ikke behøver at være saa stor som ved
lange Kanoner. M.’s Løblængde er alm. 5—10
Kalibre og deres Ladningsforhold (Forholdet
mellem Ladningens og Projektilets Vægt) c. 1/25,
naar der anvendes røggivende Krudt, c. 1/50,
naar der anvendes røgfrit Krudt.
H. H.

Morterbatteri kaldes et Batteri, der er
monteret med Morterer.

Morterchalup [-sja-], en nu udgaaet Type af
Rofartøjer til Krigsbrug. M., der i Konstruktionen
en Del lignede de senere Rokanonbaade, var
armeret med en 100 Pd Morter, der hvilede i
sin Blok paa et solidt Tømmerunderlag,
Platformen, midtskibs foran for Fartøjets Stormast;
desuden havde M. paa Rælingen 2—4 smaa
Haubitser. Efter Indførelsen af Bombekanoner,
hvilke fandt megen Anvendelse i
Rokanonbaadene, udgik Morterchaluptypen efterhaanden
af Flaaden.
C. B-h.

Morterstol kaldes de særlige, i Alm. lave
Affutager, i hvilke Mortererne affuteres.
H. H.

Mortier [mår↱tie], Édouard Adolphe
Casimir Joseph
, Hertug af Treviso,
Marskal og Pair af Frankrig, f. 1768, d. 1835. M.,
der havde faaet en grundig og videnskabelig
Opdragelse, traadte 1791 ind i Hæren og gjorde
sig hurtig bemærket som Kompagnifører i en
Bataillon Frivillige. I de flg. Aar kæmpede han
bl. a. i Belgien, ved Rhinen og i Schweiz og fik
som Divisionsgeneral 18000 Kommandoen over
15. og 16. Militærdivision i Paris. M. ledede
1803 Besættelsen af Hannover og blev Marskal
1804. I Krigene 1805—07 førte M. med stor
Dygtighed et Armékorps af Storarmeen og fik
efter Friedland Titel af Hertug af Treviso. 1808
var M. i Spanien, og 1812 kommanderede han
den unge Garde og havde sammen med Ney de
største Fortjenester under det ulykkelige
Tilbagetog. 1813 reorganiserede han den unge
Garde, som han derefter førte i Slagene d. A.
1814 opererede M. sammen med Marmont og
søgte at dække Hovedstaden, hvor han blev
slaaet 30. Marts. M. underkastede sig den ny
Regering; Ludvig XVIII udnævnte ham til Pair
af Frankrig og gav ham en Kommando i Lille.
Ved Napoleon’s Tilbagekomst fra Elba hjalp M.
Kong Ludvig bort til Belgien og sluttede sig
derefter til Kejseren. Da Ludvig XVIII vendte
tilbage, fik M. atter en Kommando i Hæren og
var 1834 en kort Stund Krigsminister og Chef
for Kabinettet, men han viste sig ikke denne
vanskelige Stilling voksen. 28. Juli 1835 fulgte
han Kongen til en stor Tropperevu over
Nationalgarden i Paris og blev paa Tilbagevejen
dødelig ramt af Fiesche’s Helvedesmaskine, som
sprang paa Boulevard du Temple. Sammen med
de andre Ofre for dette Attentat hviler hans
jordiske Rester i Invalidedomen i Paris.
(A. T. L.). E. C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free