- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
315

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mortifikation - Mortillet, Louis Laurent Gabriel de - Mortimer, Roger, Edmund og Edmund - mortis causa - Morton - Morton, Oliver Perry - Morton, Samuel George - Mortons Sygdom - Mortuarium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Beviset ikke findes først, erklærer Beskyldningen
for død og magtesløs. Straffeprocesloven af
1887 giver nærmere Regler om
Fremgangsmaaden (§ 443). Ogsaa Sager, som anlægges
alene til M. af Ærekrænkelser, skal behandles
i Straffeprocessens Former (Strprl. § 2, 2).
K. Ø.

Mortillet [mårti↱jæ], Louis Laurent
Gabriel de
, fr. Oldgransker (1821—98),
medvirkede ved den geol. Undersøgelse af Savojen,
blev her kendt med de forhistoriske
Undersøgelser i Schweiz og i Danmark og søgte med
Held at gøre de danske Oldgranskeres
Resultater frugtbringende i Italien og Frankrig. 1867
organiserede han den fr. forhistoriske
Udstilling paa Verdensudstillingen, blev 1868
Konservator ved Mus. i St. Germain og var senere
Prof. ved École d’Anthropologie i Paris. M.
valgtes 1880 til Præsident for det antropologiske
Selskab i Paris og grundede 1864 det
forhistoriske Tidsskr Matériaux pour l’histoire
primitive de l’homme
. (Litt.: H. Huber, G. de
M.
[i Revue Archéologique, 1898]).
V. S.

Mortimer [↱må.ətimə], en eng. middelalderlig
Adelsslægt af normannisk Oprindelse. Bl.
dens Medlemmer, af hvilke flere spillede en
Rolle i Englands Historie i 12.—14. Aarh., er
følgende de mest kendte:

1) Roger (IV) M., ottende Baron af
Wigmore, første Jarl af March, f. 1287, d. 29. Novbr
1330. Han holdt sig i lang Tid uden for de
mange Uroligheder, Edvard II’s
Favoritregimente foranledigede, ja, var en Tid endog
dennes Lordløjtnant paa Irland. 1322 deltog han
imidlertid i et Opstandsforsøg, men blev fanget
og sat i Tower, hvorfra han undkom 1324. Ved
det franske Hof, hvor han fandt en venlig
Modtagelse, traf han Edvard II’s Dronning
Isabella, der kom til Paris for at mægle Forlig
mellem sin Broder Karl IV af Frankrig og
Edvard. Isabella, der fra 1325 levede i en
aabenlys Kæriighedsforbindelse med M., gik ind paa
dennes Plan om at rejse et Oprør mod Edvard
og hans Yndling Despenser, og Septbr 1326
landede de i England med en lille Hær, der
hurtig blev forstærket af misfornøjede eng.
Baroner. Edvard II blev fanget og afsat,
Despenser henrettet, og M. og Isabella styrede nu
England i Edvard III’s Mindreaarighed. M.’s
Hovmod og Ødselhed vakte imidlertid snart en
saadan Uvillie, at der blev dannet en
Sammensværgelse mod ham, ledet af den unge
Konge, der overrumplede ham paa Borgen i
Nottingham (19. Oktbr 1330) og trods
Dronningens Bønner lod ham fængsle, hvorpaa han
en Maaned efter blev dømt til Døden og hængt.
Hans Lig fik dog af Hensyn til hans Familie en
hæderlig Begravelse.

2) Edmund (II) M., tredie Jarl af March
(1351—81), Sønnesøns Søn af foreg., ægtede 1368
Philippa, Datter af Edvard III’s anden Søn
Lionel af Clarence; deres Sønnedatter, Anna
M., blev gift med Richard, Jarl af Cambridge,
Søn af Edvard III’s fjerde Søn, Edmund af
York. Paa dette Ægteskab grundede Richard’s
og Anna’s Søn, Hertug Richard af York, sine
Arvekrav paa Englands Krone under Krigen
mellem den hvide og røde Rose.

3) Edmund M., Sir (1376—1409), Søn af
foreg., kæmpede mod Waliserne, men blev
fanget af disses Fører Owen Glendower. Henrik
IV’s Vægring ved at lade, ham udløse var en
af Grundene til Henry Percy’s Oprør. M.
sluttede sig samtidig hermed til Waliserne, blev
gift med Owen Glendower’s Datter og døde i
Wales.
(C. F.). C. A. T.

mortis causa (lat.: »i Anledning af Døden«).
M. c. capio i snævrere Bet. betegner i
klassisk rom. Sprogbrug enhver Erhvervelse, som,
uden at falde ind under Begreberne Arv og
Legat, finder Sted i Anledning af en andens
Død, være sig af den Dødes ell. af
Trediemands Formue. Hertil hører navnlig de
saakaldte m. c. donationes, d. v. s. Gaver,
som en Person skænker for det Tilfælde, at
han dør før Gavemodtageren, og som først
bliver virksom ved hans Død. M. c. d. blev
efterhaanden — fra Justinians Tid ogsaa m. H.
t. Formreglerne — stillede lige med Legater.
C W. W.

Morton [↱må.ətən], se Douglas, S. 345.

Morton [↱må.ətən], Oliver Perry,
nordamerikansk Politiker (1823—77), blev 1847
Sagfører i sin Fødestat Indiana og var 1854 med
at grundlægge det republikanske Parti samt var
en afgjort Modstander af Slaveriet. 1861—67
var han Guvernør i Indiana og viste i denne
Stilling under Borgerkrigen den største Iver
for Unionens Sag samt forstod baade at holde
det demokratiske Flertal i den lovgivende
Forsamling nede og at kue den aabenlyse
Oprørsbevægelse, der brød ud 1864 (mod ham
selv var en ligefrem Mordsammensværgelse
rettet af »Frihedens Riddere«). Som
Unionssenator siden 1867 var han en af
Republikanernes Ledere og en uforsonlig Modstander af
Sydstaterne; støttede de strengeste
Forholdsregler ved deres Rekonstruktion og Anklagen
mod Præsident Johnson.
E. E.

Morton [↱må.ətən], Samuel George,
amerikansk Læge og Antropolog, f. 1799 i
Philadelphia, hvor han efter at have fuldendt sine
Studier i Europa virkede som Læge fra 1824
til sin Død 1851, 1839—43 tillige som Prof. i
Anatomi. Foruden en Rk. naturhistoriske Afh.
har M. skrevet et Værk om Lungesvindsot og
en Haandbog i Anatomi, men sit Ry skylder
han et Par større antropologiske Værker,
Crania americana (1840) og Crania ægyptiaca
(1844), ved hvilke han i høj Grad bidrog til
Udviklingen af den nyere fys. Antropologi. M.
var en Tilhænger af Polygenismen ell. Teorien
om Menneskeracernes Afstamning fra forsk.
Stamfædre, men holdt sig stedse paa rent
videnskabelig Grund, medens hans Efterfølgere
og nærmeste Arvtagere Nott og Gliddon
udnyttede denne Teori paa højst uheldig Maade
i Kampen om Negerslaveriets Ophævelse.
S. H.

Mortons Sygdom [↱må.ətən-],
Metatarsalgi, er en smertefuld Lidelse i Foden, der
opstaar ved Tryk af Fodtøjet ell. efter Slag;
Smerterne lokaliseres gerne til Leddet mellem
4de Mellemfodsben og 4de Taa.
K. H. K.

Mortuarium (lat.), en nu bortfalden Afgift,
der i tidligere Tid undertiden skulde svares af
visse Efterladenskaber til Godsejeren eller
Stedets Gejstlighed.
K. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free