- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
317

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mosaik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stærk lineal. Fugerne imellem »Stifterne«
fyldes, og ved finere Arbejder poleres til Slut
Mosaikfladen. Stundom arbejdes der ogsaa med
større Stenstykker, hvis Konturer paa
Forhaand er formede efter den Tegning, der følges,
og endelig kan Mosaikstenene indlægges i en
større Stenplade, hvori Mønstret først er
fordybet (Marmorintarsia). Til figurlige
Fremstillinger bruges næsten udelukkende den
førstnævnte Fremgangsmaade, idet de smaa
Terninger tillader den rigeste Farveskala.
Omhyggeligt udført er M. en meget holdbar Teknik,
og særligt er Farvevirkningen uforanderlig.
Soliditeten er dog i høj Grad afhængig af
Underlagets Bonitet.

M. var kendt allerede i Ægypten, og den
musiviske Kunst har sikkert ogsaa været
dyrket i de andre orientalske Oldtidslande. I
Hellas’ klassiske Periode kendtes Mosaikgulve,
som det ornamentale, overvejende hvide og
sorte Gulv i Olympias Zeustempel og ganske
enkelte andre Eksempler viser. Høj Blomstring
naaede M. dog først i den hellenistiske
Periode; den kendte Duemosaik paa Kapitol er
udført efter et hellenistisk Forbillede, og
Gulve, hvis M. lidet smagfuldt efterlignede
Madrester, fandtes i Pergamon. Hellenistisk M.
kendes bedst fra Italien, hvor Romerne i høj
Grad yndede denne Teknik. Plinius omtaler
udførligt de forsk. Mosaikarter: Opus
tessalatum
, af Stenterninger, der især brugtes til
Gulve, ligesom Opus sectile, af større,
tildannede Fliser (senere kaldet Opus Alexandrinum
efter Kejser Alex. Severus) samt Opus
vermiculatum
(nærmest lig Marmorintarsia) og Opus
figlinum
(Glasmosaik), der kom paa Mode
under Kejser Augustus, idet man til Billedmosaik
ikke længere nøjedes med Natursten, men
ogsaa tog Glasterninger i Brug. De to sidstnævnte
finere Fremgangsmaader brugtes især til
Vægprydelse, men ogsaa Gulve dekoreredes med
Mosaikbilleder, som er bevarede i stort Tal; bl.
de berømteste Værker kan nævnes det i
Pompeji fundne Alexanderslag (se særlig Artikel).
En kendit Komediescene, ligeledes fra Pompeji,
bærer græsk Kunstnersignatur. Oftest var
Billedet anbragt midt i Gulvet og omgaves af
Ornamenter, og endnu almindeligere var
ornamentale, tæppeagtige Mosaikmønstre, der f.
Eks. er fundne i stort Tal i England.
Gulvmosaikken var nemlig kendt og dyrket selv i
det rom. Kejserriges fjerneste Provinser. (Om
et Mosaikkort over Jerusalem, s. d. S. 63).

Efter Kristendommens Sejr fik

Fig. 1. Antik romersk Gulvmosaik.
Fig. 1. Antik romersk Gulvmosaik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free