Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moseindustri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planters Art, der især har dannet Tørven, og
efter den Modenhedsgrad. denne har opnaaet,
viser den sig mere ell. mindre skikket til de
forsk. Brug.
Et meget lidt gennemgæret, altsaa umodent,
Materiale, som hovedsagelig er dannet af
Mosser (især Sphagnum), vil egne sig vel for
Tilvirkning af Tørvestrøelse, der anvendes
som Opsugnings-, Isolerings- og Pakningsmateriale.
Strøelsen er i tør Tilstand baade blød og
elastisk samt saa porøs, at den kan opsuge
indtil 20 Gange sin egen Vægt af Fugtighed. Til en
fabrikmæssig tilvirket Handelsvare stilles der
Fordring om, at den skal være tør, fri for Støv
og af en lys Farve samt presset i Baller af en
bestemt Vægt. Strøelsetilvirkningen foregaar
paa den Maade, at Raamaterialet om Efteraaret
udstikkes som store Tørv, der bliver staaende
Vinteren over paa Mosen for at gennemfryse.
Naar Tørvene det flg. Aar er blevne tørre,
sønderrives de i dertil indrettede Maskiner,
hvorefter Materialet sigtes rent for Støv og
Smaapartikler og presses sluttelig i Baller, som
sammenholdes af tynde Trælister og Jerntraad. Det
frasigtede fine Materiale, Strøelsesmuld,
er en Vare for sig, der egner sig godt til Brug
i Latriner og ligeledes kan presses i Baller.
Strøelsetilvirkningen er af betydeligt Omfang i
de danske Nabolande, medens den i Danmark
er næsten upaaagtet, skønt der mange Steder
findes udmærket Raamateriale. Den aarlige
Produktion var 1917 kun 3140 t, men 1918 p.
Gr. a. Fodermangel 14072 t; derefter sank den
til 7322 t 1919, 4666 t 1920 og 4770 t 1921.
Aarsagen til den ringe Fremstilling og Anvendelse
af Tørvestrøelse skyldes dels og navnlig den
udstrakte Brug af Ajlebeholdere, dels
Importen af sv. Strøelse (til Øerne). — En særlig fin
Kvalitet af Tørvestrøelse anvendes p. Gr. a. sin
antiseptiske Virkning i Kirurgien som
Forbindingsmiddel.
Er der i Mostørven indblandet en større Del
Kæruld (Eriophorum), hvis Stængler indeholder
en stor Mængde fine, seje Trævler, frasigtes
disse Stængler ved Strøelsetilvirkningen for
efter at være rensede at afhændes til
Tekstilfabrikkerne, der af dette Materiale
ublandet forarbejder forsk. grove Stoffer, saasom
Gulvtæpper, Hestedækkener o. s. v. Men
Kæruldstrævlerne kan ogsaa bruges i Blanding med
Uld (indtil 50 %) til Klædefabrikation. Da 1 t
Kæruldstrævler sælges til en lav Pris i
Forhold til Uld, kan det af Blandingen tilvirkede
Stof selvfølgelig sælges billigere end Klæde af
ren Uld.
Mostørven er for øvrigt anvendelig ogsaa til
Spiritustilvirkning og som
Raamateriale for Papir og navnlig for Pap.
Men langt den største Del af Mosernes
Raamateriale benyttes til Fremstilling af
Brændtørv, og det er særlig de mørke,
gennemgærede (modne) Lag, som egner sig hertil.
Tørvetilvirkning er af meget
gammel Dato. Allerede Plinius fortæller om et
Folkeslag, der beboede Nordsøens Kyster, at de
med Hænderne tog Dynd fra Sumpene og
tørrede det ikke ved Solen, men ved Vindene
for derefter at brænde det og derved varme
deres Spise og deres af Nordens Kulde stivnede
Lemmer«. Paa den Tid og længe derefter har
Tørv, hvor ikke Træ var for Haanden,
sandsynligvis været det vigtigste Brændsel, og
endnu saa sent som 1851 taler Christian Vaupell i
sit Skrift: »De nordsjællandske Skovmoser« om
»de 70000 Læs Tørv, som Kbhvn aarlig
forbruger«. Trods det overordentligt forøgede
Folketal bruger Kbhvn nu om Stunder kun
forsvindende Mængder af Tørv. Og som det er gaaet
her, er det gaaet de fleste andre Steder, idet
Stenkul navnlig i Havnebyerne, men ved
Jernbanernes Hjælp ogsaa i Landets indre Egne,
har trængt Tørvebrændselet tilbage. Da der ved
Benyttelse af hensigtsmæssige Fyrindretninger
imidlertid kan naas den samme Effekt med
Tørv som med Stenkul, er det nærmest
Ukyndighed i Forbindelse med den bestikkende
Nemhed ved Kulfyringen, der har hidført nævnte
Resultat; thi i økonomisk Henseende er
Forandringen mange Steder ubetinget meget
uheldig. Medens der i Danmark i 1922 kun er
produceret 167927 t Maskintørv, er der ingen Tvivl
om, at der er lønnende Anvendelse for mindst
en Mill. t, hvad der svarer til omtr. 1/8 af
Landets aarlige Brændselsforbrug. Det viser sig da
ogsaa, at hver Gang Kulpriserne af en ell.
anden Grund gaar højt op, henledes
Opmærksomheden paa ny paa Moserne; uheldigvis ligger
Tørven ikke rede til Brug, saaledes som
Stenkullene i Gruberne, men kræver i Reglen et
Aars Forberedelse. De abnormt høje
Stenkulspriser, Transvaal-Krigen medførte, tillige med
den Omstændighed, at England gennem en
Kuludførselstold forsøgte at vælte en Del af sine
Krigsomkostninger over paa de kulindførende
Nationer, foranledigede disse til paa ny at tage
Mosespørgsmaalet under Overvejelse. Og i
endnu stærkere Grad vaktes Interessen for Tørv i
de under Verdenskrigen 1914—18 (samt
derefter) neutralt forblevne Lande, saaledes i
Danmark; afgørende var dog den af Tyskland 1.
Febr 1917 iværksatte Blokade, der i høj Grad
vanskeliggjorde Tilførslen af fremmed
Brændsel. Produktionens Størrelse fremgaar af flg.
Tal, der dog for Skæretørvenes Vedkommende
er meget skønsmæssige:
| Maskintørv | Skæretørv | |
| Tons | Tons | |
| 1914 | 86849 | — |
| 1915 | 95145 | — |
| 1916 | 118484 | 166716 |
| 1917 | 397846 | 909274 |
| 1918 | 851546 | 1407435 |
| 1919 | 486609 | 1005983 |
| 1920 | 512636 | 1572575 |
| 1921 | 235085 | 600000 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
