- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
327

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moseindustri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ell. tøræltede Tørv, og Æltemøllerne, der
tildanner dem, Pressemaskiner ell. bedre
Tøræltere, idet Æltningen foregaar i dem
uden Tilsætning af Vand. Konstruktionen
stammer opr. fra Tyskland, men fremtræder nu i
meget forbedret Form overalt; en af de bedste
er den af den sv. Ingeniør Anrep konstruerede
Modifikation, der udføres i Munktell’s Fabrik i
Eskilstuna. Men selv om der med saadanne
Apparater kan frembringes en virkelig god
Tørv, saa bliver dog Tilvirkningsprisen for dyr,
fordi dens Drift forudsætter, at den
friskformede Tørv med hele dens Vandindhold ved
Mundstykket skal modtages og videre befordres
til Læggepladsen af Menneskehænder, ligesom
ogsaa den nødvendige Drivkraft er temmelig
stor. Til Produktionen af hver t tør Tørv
behøves gennemsnitlig 0,7 Mand og 0,4 H. K.

Skal Tørvens Formning foregaa særskilt, maa
den bearbejdede Masse under Æltningen gøres
mere flydende, end det ved Pressetørven er
nødvendigt. Der tilsættes derfor Vand, saa at
Massen forlader Æltemøllen som en jævn, tyk
Vælling (Vaadæltning). Denne hældes saa
enten i Rammer, inddelte i Rum af den
Størrelse, den enkelte Tørv skal have, saa at der
altsaa finder en Slags Støbning St., ell. den
udbredes jævnt over Læggepladsen og formes med
Formemaskine. Det herved fremkomne
Produkt kan ogsaa kaldes »Formetørv«.

Masseproduktion af Tørv hviler endnu i de
fleste Lande paa Tøræltningsmetoden; men
Vaadæltningsmetoden har store Fortrin. Under
gunstige Forhold udfordres der kun 0,2 Mand
og 0,14 H. K. til Produktionen af 1 t tør
vaadæltede Tørv ell. kun en Trediedel af den
Arbejdskraft, Tøræltningen fordrer. Naar hertil
kommer, at det færdige Produkt efter
Vaadæltningsmetoden er rigelig saa tæt og holdbart
som tøræltede Tørv, kan der ingen Tvivl
herske om, hvilken Arbejdsmaade der bør
foretrækkes, naar Læggepladser paa høj Jord er
til Raadighed. For alle Slags Tørv maa der et
Efterarbejde til for at faa Tørven lufttør, ɔ:
Vandindholdet nedbragt til højst 30 % af
Tørvens Vægt. I Reglen henligger den friske Tørv
paa Jorden, indtil den kan holde til at
haandteres, hvilket alt efter Vejrliget og Jordbunden
varer fra 3—14 Dage; saa kantes Tørven op,
»rejses«, som det kaldes, og staar igen en Tid
i denne Stilling. Derefter samles Tørven i
luftige Smaastakke, oftest i Danmark i de
bekendte bikubeformige »Skruer«, i hvilke den
forbliver, indtil den er helt tør. Under de
gunstigste Forhold tilendebringes Tørringen i c. 15
Dage, men den varer oftest 4—5 Uger og kan
ved ugunstigt Vejr trække betydelig længere
ud. Vaadæltede Tørv tørrer i c. 4/5 af den
Tid, Pressetørven behøver til sin Tørring.
Arbejdet paa Læggepladsen besørges i Reglen af
Kvinder og Børn, der ofte opnaar en
forbavsende Færdighed i de herhen hørende
Manipulationer. Et øvet Barn paa en halv Snes Aar
»rejser« 8000 Tørv i Timen, og en øvet Kvinde
»skruer« i samme Tid 2500.

Der har været ofret Kapitaler paa at
udfinde praktiske Kunsttørringsmetoder for
Tørven; men Problemet synes foreløbig uløseligt.
Lufttørringen er og bliver derfor den eneste
anvendelige Maade; men naar den, som det
sker ved Sparkær-Metoden understøttes ved
Valget af særegne højtliggende Læggepladser
i Mosens Nærhed, bliver Tørvetilvirkningen slet
ikke mere afhængig af Vejrliget end ethvert
andet Udendørsarbejde. Den aarlige Arbejdstid
regnedes tidligere til 75 à 80 Dage, men ved
Benyttelsen af Højbundslæggepladser kan man
regne gennemsnitlig 115, idet der begyndes med
Tilvirkningen først i April og fortsættes Aug.
Maaned ud. Da der tillige følger mange andre
Fordele med Brugen af Højbundslæggepladser
— deres Tilgængelighed i alt Slags Vejr og
Føre samt Muligheden af at kunne opbruge en
Moses hele Areal, naar intet deraf skal
reserveres som Læggeplads — spiller Brugen af dem
en stor Rolle ved Masseproduktionen af Tørv.

En videre Udvikling af Sparkær-Metoden er
i Virkeligheden den i den nyeste Tid optagne
Hydropeat-Metode, der stammer fra
Rusland. Da Moserne her er meget trærige, er
man gaaet over til med meget kraftige
Vandstraaler at sprøjte Tørvemassen løs, saa den
danner en meget tynd »Vælling«, der pumpes
op i lange Rørledninger og ad disse føres ud
over Tørrepladsen, hvor »Dyndet« da udjævnes
og formes ved Hjælp af Formemaskiner. Denne
Metode er for Stordrift utvivlsomt endnu
billigere end den egl. Sparkær-Metode, fordi den
yderligere sparer Mandskab, og betinger et
endnu tættere Produkt (»Hydrotørv«).

En egen Art Tørv er de saakaldte
Tørvebriketter. Denne Slags fortjener snarere
Navn af »Pressetørv« end den ovenfor nævnte
Vare; thi den frembringes ved meget stærk
Presning af tørt, findelt Tørvemateriale.
Tørvebriketten er et overmaade smukt og tæt
Produkt og er straks færdig til Brug, som den
kommer fra Pressen. Herved kunde man jo
antage Opgaven om Tørvetilvirkningens
Kontinuerlighed Aaret rundt løst; men dette er dog
kun med Forbehold Tilfældet. Raamaterialet
skal jo nemlig være til en vis Grad tørt. Og
vil man ty til kunstig Tørring, møder man
ganske den samme Vanskelighed som ved Tørvs
Kunsttørring. Hidtil har Tørvebriketter været
at betragte som Luksusbrændsel, men nyere
Metoder synes nu at muliggøre en økonomisk
Fremstilling deraf.

Ved at forkulle Tørven kan man hæve
dens Brændværdi fra 0,6 mod Stenkul, som er
det alm. for gode Tørv, til 1,0; der er i Tidens
Løb angivet mange Maader at udføre
Forkulningen paa, men endnu er ingen funden, selv
om man tager vel Vare paa de forsk.
Biprodukter, saasom Tjære, Eddikesyre, Parafin m.
m., der kan indvindes ved Forkulningen, som
ikke gør Produktet for dyrt i Forhold til Tørv.
Det er derfor fremdeles Tørvene, der bærer
Mosernes Brændselsindustri. Om M. i Norge se
Tørveindustri. (Litt.; A. Larson og
E. Wallgren, »Om Bränntorfindustrien i
Europa« [1902]; A. Hausding, »Handbuch
der Torfgewinnung und Torfverwertung« [5.
Udg., 1921]; P. Hoering, »Moornutzung und
Torfverwertung« [1915]; M. Ib Nyeboe,
»Mosernes Udnyttelse« [1906];

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free