- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
329

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mosekultur - Mosel - Mosel Grund - Moselle - Moselle - Mose-Lov - Moselvine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bl. a. tillige tilfører Plantenæring (især Kali),
bør leret Fyld i Reglen foretrækkes. Ulemperne
modvirkes i høj Grad ved hensigtsmæssig
Behandling (Tromling, rettidig Bearbejdning etc.),
og Anvendelsen af svære Tromler er i den
nyere Tid blevet stærkt tilraadet, men i Tidens
Løb vil sikkert alle egl. Mosejorder blive
dækkede ell. blandede med et Lag mineralsk Jord.

I Danmark vil Moserne under de nuværende
Landbrugsforhold i Reglen med størst Fordel
kunne benyttes til vedvarende Græs; Kærmoserne
til Eng, Højmoserne til indhegnede Græsgange.
Kendte Anlæg i Danmark er: Hessel,
Gudumlund, Meilgaard, Gesten Kær,
Moseforsøgsstationerne ved Herning og Tylstrup (Store
Vildmose). (Dansk Litt.: »Hedeselskabets
Tidsskrift«; E. Dalgas, »Mosekulturers Anlæg og
Drift« [1893]; Th. Claudi Westh, »Om
Mosekultur« [1894]; L. Jørgensen, »Eng-
og Mosekultur« [1899]; »Landbrugets Ordbog«;
Th. Claudi Westh, »Grundforbedringsarbejder
i Jordbruget samt Eng- og Mosekultur« [1914];
Aage Feilberg, »Mosekultur« [1916]).
Th. Claudi Westh.

Mosel (fr. Moselle, lat. Mosella), fr.-tysk
Flod, Rhinens betydeligste Biflod fra venstre,
udspringer med tre Smaabække paa den
regnrige Vestskraaning af de sydlige Vogeser i en
Højde af 735 m over Havfladen. Indtil Toul,
hvor Afstanden til Meuse (Maas) kun er 15 km,
har den nordvestlig Retning, men gør her en
skarp Drejning mod Ø. M. har tidligere fortsat
sit Løb gennem den Lavning (Dal), hvor nu
Toul ligger, hvilket bl. a. fremgaar deraf, at
man i Meuses Flodseng finder Bjergarter
hidrørende fra Vogeserne. Øvre-Løbet er
imidlertid bleven erobret af en Biflod til Rhinen (nuv.
nedre M.). Fra Frouard antager den
Hovedretning mod N. Ved Thionville drejer den af
mod NØ., en Retning, den beholder, indtil den
falder i Rhinen ved Koblenz, 59 m o. H. Mellem
Sierck og Wasserbillig danner den Grænsen
mellem Luxembourg og Tyskland. Dens øvre
Løb, fra Kilderne til Épinal, tilhører Vogeserne.
Her strømmer den med stærkt Fald gennem
fugtige Enge mellem Klippehøjder. Mellemløbet,
fra Épinal ttil Trier, tilhører det lothringske
Højland, hvor stejle Dalisider trænger sig tæt
ud til Floden. Det smalle Fladland mellem M.
ved Toul og Meuse er som Forlængelse af
Passet ved Zabern et strategisk vigtigt Punkt, og
Marne-Rhin-Kanalen forbinder her de
to Floder. Ved Frouard modtager M. i
Vogeser-Floden Meurthe et, særlig under
Snesmeltningen, betydeligt Tilløb og bliver nu
sejlbar for mindre Fartøjer, der sædvanligvis har
en ejendommelig Konstruktion. Fra Metz til
Thionville trækker Højderne paa venstre Bred,
sig noget tilbage og giver Plads for Enge og
Agre; men fra Sierck tlil Mundingen ledsages
Floden af stejle Klipipehøjder. Ved Trier
begynder Nedreløbet, der er karakteristisk ved
sine mange Krumninger (nedsænkede Mæandre).
Det indledes med tre betydelige Tilløb; fra højre
kommer Vogeserfloden Saar, fra venstre
Sauer fra Ardennerne og Kyll fra Eifel.
Nedreløbet tilhører de rhinske Skiferbjerge; paa
Sydsiden hæver sig Hunsrück, medens Eifel
skraaner mod Nordbredden. Flodens samlede
Længde er 510 km, hvoraf 340 km, indtil
Frouard, kan besejles, men den direkte Afstand
mellem Kilder og Munding er kun 280 km. Dens
Flodomraade er 28300 km2. Sejladsen hemmes
i det nedre Løb af de mange Krumninger, der
dog gør nogen Gavn ved at holde Vandet
tilbage, og i Mellemløbet ved for ringe Dybde.
Floden befares indtil Trier af Dampere, og
Mosel-Kanalen, fra Metz til Nancy, kan
befares med mindre Flodskibe. Mosel-Banen
fører fra Koblenz langs Floden til Kochem,
hvor den gennem en 4200 m lang Tunnel føres
til en kortere Linie paa Flodens Nordside,
indstil den ved Schweich igen træder ind i Dalen.
Mosel-Dalen er bekendt for sin Skønhed
og i landskabelig Henseende et Sidestykke til
Rhin-Dalen; de smukkeste Partier findes
mellem Koblenz og Kochem. Kulturhistorisk er
Mosel-Landet interessant; tidlig trængte
Romerkulturen herind, Trier blev en rom.
Provinsstad, og Ausonius skrev Idyllen »Mosella«
til disse Egnes Pris. Som Folke- og Handelsvej
saa lidt som Turiststrøg kan Mosel-Dalen trods
sine Storbyer (Trier, Metz og Toul) og al sin
Skønhed, sine venlige Landsbyer, Vinplantninger
og Ruiner maale sig med Rhin-Dalen.
(Litt.: Schlichting, »Die Kanalisation
der M. von Arnaville bis Metz« [Berlin 1875];
»Führer an der M. etc.« [Trier]; Rutsch,
»Wanderungen durch die Thäler der M., Ahr u.
Nahe« [Trier 1879]; Hocker, »Des
Mosellandes Geschichten, Sagen und Legenden« [Trier
1852]).
(M. Kr.). E. St.

Mosel Grund, Kattegat, en Sandplade, der
ligger c. 6 km S. f. Hjelm Fyrtaarn paa Hjelm
Banke. Dens største Udstrækning er i N. og S.,
hvor den indenfor 10-m Kurven er 6 km lang.
Paa Pladens sydlige Halvdel ligger en Stenrøse
med 3,8 m og 2 Stenrøser med 5,6 m Vand.
S. f. Grunden er i 24 m Vand udlagt en Lys-
og Fløjtetønde, og Nordsiden af Grunden er
afmærket med en Vager i 8 m Vand. (Litt.:
»Den danske Lods«).
G. F. H.

Moselle [må↱zæl], Flod, se Mosel.

Moselle [må↱zæl], Dept i Frankrig, Del af
Landskabet Lorraine, 6227 km2, 655215 Indb.
Det omfatter 9 Arrondissementer, 35 Kantoner
og 758 Kommuner. Hovedstaden er Metz. Dept,
der i Tiden 1871—1919 var tysk, omfattede før
den fr.-tyske Krig 1870—71 ogsaa en Del af det
nuv. Dept Meurthe-et-Moselle.
(M. Kr.). E. St.

Mose-Lov, se Moses.

Moselvine kaldes sædvanlig baade Vinene
fra Mosel og fra to af dens Bifloder Saar og
Ruwer, Vinbjergene ved Mosel strækker sig
fra Koblenz til hen imod Metz, men ogsaa i
Sidedalene dyrkes en Del Vin. M. er Hvidvine,
lyse med et svagt grønligt Skær, oftest noget
mere syrlige end Rhinskvinene, men ikke saa
stærke som disse, og har en meget fin og mild
Aroma. De kendes sædvanlig let paa en svag,
men meget karakteristisk Jordsmag. Af de egl.
M. hører til 1. Klasse: Avelsbach, Bernkastel
(Doktor), Brauneberg, Graach, Ohlisberg,
Maximin-Grünhäuser, Piesport, Thiergärtner,
Wehlen og Zeltingen, til 2. Kl. Cues, Lieser,
Minheim, Traben, Uerzig, Wehlen, Wintrich o. fl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free