Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moselvine - Mosen, Julius - Mosenthal, Salomon Hermann - Moser, Andreas og Hans Joachim - Moser, Gustav von - Moser, Johann Jacob og Friedrich Carl, Freiherr von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og til 3. og 4. Kl. Andel, Beilstein, Mühlheim,
Pichter, Sennheim o. fl. Saar-Vinene kan
nævnes i omtr. flg. Orden: Bocksteiner og
Geisberger, Scharzberger, Scharzhofberger, Ayl,
Canzem, Ober-Emmel, Wawern o. fl. M. er
oftest fuldt drikkelige det første Aar, men holder
sig ikke godt mere end 10—12 Aar, ofte endnu
kortere.
K. M.
Mosen [↱mo.zən], Julius, tysk Digter, f. i
Landsbyen Marieney i Voigtland (Sachsen) 8.
Juli 1803, d. i Oldenburg 10. Oktbr 1867. Han
studerede Jura i Jena (1822) og, efter en Rejse
i Italien, i Leipzig (1826) og blev Sagfører,
senere Retsskriver, endelig Advokat i Dresden,
hvor han stiftede Bekendtskab med Tieck og
fortsatte sin i 1825 med Novellesamlingen »Der
Gang nach dem, Brunnem« paabegyndte
digteriske Gerning. Paa Ad. Stahr’s Anbefaling blev
han af Storhertugen af Oldenburg udnævnt til
Hofraad og Dramaturg ved dennes Hofteater
(1844), en Stilling, som han ventede sig meget
af. Men allerede 1846 viste sig de første
Symptomer paa en snigende Sygdom, som endte med
fuldstændig Lammelse og efter 20 Aars Forløb
medførte hans Død. M. har skrevet Ballader
som »Andreas Hofer« og »Der sächsische
Tambour« og ikke faa indtagende og fine lyriske
Digte. Hans »Gedichte« udkom 1836 og 1843.
Ogsaa hans episke Digte som »Ritter Wahn«
og »Ahasver« rummer store Skønheder,
ligesom hans romantiske Noveller »Bilder im
Moose« (1846). Derimod er hans Dramaer
hurtig blevne glemte. Deres poetiske Værd
fordunkles af kejtet Teknik og Brist paa hist.
Kolorit og organisk Sammenhæng; nævnes kan
»Heinrich der Finkler«, »Otto III«, »Cola
Rienzi«. Heller ikke hans Roman »Der Kongres von
Verona« (1842) formaaede at trænge igennem.
»Sämtliche Werke«, 8 Bd, (1863—64). »Ausgw.
Werke« (1809). (Litt.: M.’s »Erinnerungen«,
udg. af Zschommler [1893]; »Julius M., eine
biographische Skizze« [1878]; Zschommler,
»Biographie Mosen’s« [1891]).
C. B-s.
Mosenthal [↱mo.zənta.l], Salomon
Hermann, tysk dram. Forf., f. i Kassel 13. Jan.
1821, d. i Wien 14. Febr 1877. Han studerede
fra 1840 paa den polyt. Anstalt i Karlsruhe,
hvor han gjorde Bekendtskab med J. Kerner
og Gustav Schwab, som fandt Talent i de
»Gedichte«, han udg. 1845. I 1842 tog M.
Doktorgraden i Marburg og rejste til Wien, hvor han blev
Huslærer hos en indflydelsesrig Bankier. Her
begyndte han nu med Held at skrive for
Scenen, og hans Folkeskuespil »Deborah« (1849),
gjorde hans Navn bekendt over hele Tyskland.
Han blev Embedsmand i Kulturministeriet
og udnævntes senere til dets Bibliotekar, 1867
til Regeringsraad. Han blev en meget frugtbar
Forf., men ikke meget samvittighedsfuld i
Behandlingen af sit Stof. Blandt hans senere
Arbejder kan særlig fremhæves Dramaet »Ein
deutsches Dichterleben« (om Bürger),
Lystspillet »Die deutschen Komödianten« og
Folkeskuespillet »Der Sonnenwendhof« (overs. paa Dansk).
Han bearbejdede Otto Ludwig’s Tragedie »Die
Makkabäer« til Operatekst for Anton
Rubinstein. Hans »Gesammelte Werke« udk. i 6 Bd
(Stuttgart 1877—78). (Litt.: G. Keller,
»Nachgel. Schriften«).
C. B-s.
Moser [↱mo.zər], Andreas, østrigsk
Violinspiller og Pædagog, f. 29. Novbr 1859, blev 1878
Elev af Joachim, men maatte af Helbredshensyn
opgive Virtuosløbebanen og blev i Berlin som
Lærer ved »Hochschulen« jævnsides med og
senere efter Joachim, i Forening med hvem M.
udgav en »Violinskole« (3 Bd). Siden fulgte en
egen »Methodik des Violinspiels« (2 Bd).
Sammen med Joachim o. a. udgav M. forsk. klassisk
Violinmusik og skrev selvstændig en Biografi af
Joachim (1908, 2 Bd), ligesom han har udg.
»Breve til og fra Joachim« og »Brevveksling
mellem Brahms og Joachim« — hans Søn
Hans Joachim M., f. 25. Maj 1889 i Berlin,
studerede fra ung Historie og Musik (bl. a. hos
van Eyken og R. Kahn) og er Docent i
Musikvidenskab i Halle. M., der ogsaa er optraadt
som Koncert- og Oratoriesanger og har udg.
Vokalmusik, Digte og Romaner, har forfattet
»Musikalischer Zeitenspiegel«, »Technik d.
deutschen Gesangskunst«, og navnlig en »Geschichte
der deutschen Musik« (hvoraf 2. Bd udkom
1922), desuden en Række Tidsskriftartikler.
W. B.
Moser [↱mo.zər], Gustav von, tysk
Lystspilforfatter, f. i Spandau 11. Maj 1825, d. i
Görlitz 22. Oktbr 1903. Han besøgte
Kadetakademiet og blev preuss. Jægerofficer. Efter sit
Giftermaal med en schlesisk Godsejerdatter opgav
han Militærtjenesten og blev Landmand paa sin
Svigerfader v. Reibnitz’s Gods Holzkirch, som
han overtog 1862. Hans Interesse for alt, hvad
der angik Teatret, gav sig Udslag i et dram.
Forfatterskab af harmløs Art, idet han — ofte
i Samarbejde med andre som L’Arronge, Kalisch,
Schönthan og Trotha — skrev henved 100
Lystspil, der ofte hentede Stof fra Soldaterlivets
muntre Samvær med Kammerater og
mere overfladiske Konflikter, som ogsaa kunde
møde en Officer. Hans mest yndede Lystspil
»Das Stiftungsfest«, »Der Veilchenfresser« (paa
Dansk »Alt for Damerne«, udpebet paa
Folketeatret af Underofficerer), »Der Bibliothekar«,
»Krieg im Frieden« er alle opførte paa
københavnske Teatre og i de andre nordiske
Hovedstæder samt i Provinserne. De virker ved
stærkt kolorerede Optrin og farceagtige
Forviklinger og har derved vundet et folkeligt
Publikums Bifald. Hans »Lustspiele« foreligger
samlede (22 Bd, 1872—94). (Litt.: Hans v.
Moser, »G. v. M. vom Leutnant zum
Lustspieldichter« [Wismar 1908]).
C. B-s.
Moser [↱mo.zər], 1) Johann Jacob, tysk
Retslærd og Publicist, f. i Stuttgart 18. Jan.
1701, d. smst. 30. Septbr 1785. Allerede 1718
optraadte M. som Forf., blev 1719 Prof. jur.
extraord. i Tübingen, et Embede af rent formel
Beskaffenhed, 1720 og 1724 Ophold i Wien, 1726
virkelig Regeringsraad i Stuttgart, men
frastødt af Hertug Eberhard Ludwig’s
Mætresseregimente 1729 paany Prof. i Tübingen.
Planer om at knytte ham ttil Danmark løb ud i Sandet.
Efter Hertugens Død genoptog M. 1734 sin
Virksomhed som Regeringsraad, men blev 1736
Direktør for Univ. og Prof. ord. i Frankfurt a. d. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
