Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moser, Koloman - Moser, Lukas - Moser'ske Billeder - Moses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig S. 414—23; Samme,
»Lebens-Erinnerungen«, I [Stuttgart og Leipzig 1902], S. 10—11).
Fz. D.
Moser [↱mo.zər], Koloman, østerr. Maler,
Arkitekt og kunstindustriel Foregangsmand,
f. 30. Marts 1868 i Wien, d. 18. Oktbr 1918 smst.
Han var Elev af Akademiet og Kunstindustriskolen
i Wien og blev Prof. ved sidstnævnte
Institut. M. søgte at skabe en ny dekorativ Stil,
der med Vægten paa Hensigtsmæssighed og
tektoniske Forhold stræber mod Ro og Enhed i
Forholdet mellem Rummet og dets Bohave og
med stærkt abstraherende Økonomi undgaar
overflødig Dekoration. Hans Stilprincipper, der
har virket ansporende paa nyere østerr.
Kunstindustri, er ogsaa med Virkning anvendte paa
Dekorationen af Udstillingsrum, og hans
Virken her (f. Eks. ved Udsmykningen af
Klimt-Udstillingens Sale) har sat Spor ud over hans
Fædrelands Grænser.
A. Hk.
Moser [↱mo.zər], Lukas, tysk Maler fra
Weil. Det eneste sikre Arbejde af M. er det
ejendommelige Magdalene-Alter i Kirken i
Tiefbronn ved Pforzheim, malet 1431, med en
Mængde Skildringer af genremæssig Karakter
fra Magdalene’s Levned: De Helliges Hvil (med
den foroverbøjede, sovende Skikkelse),
Lazarus’ Gæstebud, de Helliges Sørejse etc.;
adskilligt, saaledes Smaating som Pæle, Søm o. l. er
malet med en formelig v. Eyck’sk illuderende
Finkunst. I øvrigt betegner M.’s Kunst
Overgangen fra den middelalderlige flademæssige til
en mere kraftig rumvirkende. Alterrammens
bekendte Indskrift: »Schri Kunst Schri, und
klag dich ser, dein begert jetzt niemer mer«
tyder paa, at han selv følte sig overfløjet af
nyere og heldigere Kræfter.
A. Hk.
Moser’ske Billeder, se Dugbilleder.
Moses [hebr. ↱mo.∫e] er i den israelitiske
Overlevering Befrieren fra Trældommen i
Ægypten og Grundlæggeren af Israels Religion,
idet dets Love blev aabenbaret ham af Jahve
paa Sinaj. Navnet afledes (2. Mos. 2, 10) af et
hebr. Ord, der betyder »trække op«. Josefos
afleder det af Ægyptisk og forklarer det:
trukket op af Vandet. Den græske Skrivemaade
Μωυσης hænger vistnok sammen med denne
Etymologi. Nu menes det alm. at være et ægypt.
Navn, der egl. betyder »Barn«. — I
Fortællingerne om M. maa man skelne mellem de ældre
Beretninger hos Jahvisten og Elohisten og de
yngre i Deuteronomium (i 5. Mos.) og
Præsteskriftet. Den sidste er sammenarbejdet med de
to første. Begyndelsen er i dem alle, at Farao
lod Israelitterne udføre Trællearbejde og
paabød, at Drengebørn skulde dræbes, da de
formerede sig for stærkt i Ægypten. De ældre
Kilder fortæller nu, at da M. var født, hensatte
Forældrene ham i en Kiste i Nilen, men han
blev optaget af Faraos Datter. Da han var
bleven voksen, dræbte han en Dag en Ægypter,
da han saa, at denne slog en af hans trællende
Landsmænd ihjel. Han flygtede nu til Midian
og boede hos Præsten Re’uel ell. Jitro, hvis
Datter Sippora han ægtede. Herude
aabenbarede Jahve sig for ham i en brændende
Tornebusk og kaldte ham til at føre de fortrykte
Israelitter ud af Ægypten sammen med hans
Broder Ahron, der skulde være »hans Mund«,
medens han selv skulde gøre Undere med sin
Stav. Farao besvarer hans Henvendelse med
ny Undertrykkelse, og selv da en Række
Plager rammer Ægypterne; bliver han kun
haardere, indtil de Førstefødte dræbes. Nu drager
Israelitterne ud under M.’s Ledelse, idet Jahve
gaar foran i en Sky- og Ildsøjle. Ved
»Sivhavet« indhentes de af Ægypterne, der har
fortrudt Frigivelsen af dem, men Israel slipper
over, medens Ægypterne omkommer i Havet.
»Sivhavet« er antagelig den Bugt af det røde
Hav, som strækker sig V. f. Sinajhalvøen, og
som tidligere gik længere ind, op til
»Bittersøerne« ved Isma’ilije. Om Begivenheden
fortæller Jahvisten, at en Storm om Natten førte
Vandet bort, saa begge Parter kom tørskoet over
til den anden Side. Her stod en Kamp, i
hvilken Ægypterne maatte vige, og da de var paa
Havbunden igen, vendte Vandet tilbage, saa
de druknede. Hos Elohisten viger Vandet, ved
at M. rækker Staven ud mod det. Dette er
ogsaa Tilfældet i Præsteskriftet, ifølge hvilket
Vandet derved spalter sig og staar som en Mur
til begge Sider, men atter falder sammen, da
Israelitterne er kommet over og M. atter
udrækker Staven. Efter en Kamp med Amaleqitterne
kommer Israelitterne til Sinaj, hvor Jahve
aabenbarer sig og meddeler sine Love. Disse er
i Præsteskriftet adskilligt udførligere end i de
gamle Kilder, og handler mest om den
israelitiske Kultus. Fra Kadesh sendes Spejdere op i
Kana’an, hvorom der fortælles paa forsk.
Maade i Kilderne, men Resultatet er efter dem alle,
at M. maa føre Folket Ø. om det døde Hav.
Efter Præsteskriftet gør Folket Oprør p. Gr. a.
Spejdernes daarlige Resultat og fordømmes
derfor til en 40-aarig Ørkenvandring. Ogsaa de
andre Kilder fortæller om stadig Opsætsighed
mod M. Saaledes da Ægypterhæren indhentede
de bortdragende, og da de savnede Brød, Kød
og Vand; men Jahve sendte dem Manna og
Vagtler, og Drikkevand fik M. frem af Klippen
ved at slaa den med sin Stav. Der berettes
ogsaa om ligefremt Oprør, ledet af Datan og
Abiram ell. (i Præsteskriftet) Korah. Efter et langt
Ophold i Kadesh fører M. nu Folket uden om
Edom, der nægter det Adgang, gennem Moab,
hvor Kong Balak forgæves søger at faa Bileam
til at forbande dem, men hvor Kvinderne faar
dem til at deltage i Ba’aldyrkelse. Fra Nebo i
Moab ser M. ind i Kana’an og dør saa uden
selv at komme ind i det forjættede Land. —
Idet det senere Israel i M. ser Skaberen af sin
Religion og sit Folkeliv, lægger det alle sine
væsentlige Institutioner tilbage til ham. Han
er den, der har bragt M.-Loven, ja en
senere Tid gør ham endog til Forf. af
M.-Bøgerne (se Pentateuchen), der fortæller
om hele Grundlæggelsestiden, endog om hans
egen Død. Disse er imidlertid helt og holdent
skrevet ud fra det senere Israels Synspunkt,
og Fortællingerne er for største Delen
Afspejlinger af Forhold og Begivenheder i Kana’an i
Israels hist. Tid. Fortællingen om Udvandringen
af Ægypten er sammenknyttet med Ritualet
for den israelitiske Paaskefest, og de Love, der
gives ved Sinaj, er knyttet til de kana’anæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
