- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
333

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moses - Moses Amyraldus - Moses fra Khorene - Mosesit - Mosesnegl - Moseterne - Moseugle - Mosfell - Moshaisk - Mosheim, Johann Lorenz v. - Mosjøen - Moske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Helligdomme, navnlig Jerusalems. Men netop den
Rolle, Ægypten og Sinai spiller i den kultiske
Tradition, viser, at de maa have haft Bet. i
Folkets Liv. Heri har man et sikkert
Udgangspunkt for Traditionen om M., selv om det er
umuligt at udskille den ældste Kerne af de i
Tidernes Løb dannede Fortællinger. — Naar
M. i Kunsten ofte fremstilles med Horn, beror
det paa Vulgatas urigtige Oversættelse af 2.
Mos. 34, 29—35, hvor der i Virkeligheden staar,
at M.’s Ansigt straalede.
J. P.

Moses Amyraldus, se Amyraut.

Moses fra Khorene, se armenisk Sprog
og Litteratur.

Mosesit, et Mineral af ikke nærmere bestemt
Sammensætning (indeh. Kvægsølv, Ammoniak,
Svovlsyre og Klor), der i Form af smaa gule,
glinsende Oktaedre er fundet ved Terlingua i
Texas.
O. B. B.

Mosesnegl, se Limnæa.

Moseterne, se Terner.

Moseugle, se Ugler.

Mosfell [↱mo.sfæld], to Gaarde paa Island,
der staar under Fjelde af s. N. og begge er
kendte fra Sagatiden. Paa M. i Grimsnes boede
den rige og storættede Høvding Ketilbjørn, der
var Stamfader til Islands første Biskopper, og
paa M. i Mosfellsveit levede Egill Skallagrimsson
sine sidste Aar.
(Th. Th.). B. Th. M.

Moshaisk [ma↱зajsk], Kredsby i det
mellemste Rusland, Guv. Moskva, ligger 103 km VSV.
f. Moslkva ved Moshaikas Udløb i Moskva
og har Handel med Korn og Trævarer. 5000
Indb. Johan den Grusomme byggede her 1541
en stærk Fæstning, hvis Ruiner nu er Byens
væsentligste Pryd.
N. H. J.

Mosheim [↱måsha^im], Johann Lorenz v.,
tysk Teolog og Kirkehistoriker (1694—1755). M.
studerede i Kiel, blev 1723 teol. Prof. i
Helmstädt, 1726 Konsistorialraad og Abbed i
Marienthal og Michaelstein, 1747 Prof. i Göttingen, for
hvis Univ. han senere blev Kansler. M. kaldes
den nyere Kirkehistories Fader. Han hævdede,
at den kirkehistoriske Forskning ikke maatte
beherskes af dogmatiske ell. polemiske
Formaal, men dens Opgave var at trænge ind til
Forstaaelsen af selve Livet og Samtiden.
L. M.

Mosjøen, Ladested i søndre Helgelands
Fogderi, Nordland Fylke, (1920) 1798 Indb., ved
Bunden af Vefsenfjorden paa den
Landstrimmel, som dannes ved Sammenløbet af Elvene
Vefsna (Vefsenelven) og Skjerva, og lige over
for det meget bratte, ca. 800 m høje Øifjeldet.
M. blev Ladested 1876. Dens vigtigste
Næringsvej er Handel; den er største Handelsplads paa
Helgeland og eneste Omsætningssted for
Herrederne Vefsen og Hatfjelldalen samt for de
nærmeste Bygdelag i Sør-Banen og Grong. Med
de ude ved Kysten liggende Ødistrikter, som
her henter en stor Del af deres Trævirke,
drives ogsaa en ganske livlig Handel. Om
Vinteren, naar Føret tillader det, er der desuden
adskillig Forbindelse med de sv.
Grænsebygder Tärna og Vilhelmina, hvorfra man kører
til M. med Smør, Vildt, Skind og Næver for der
at forsyne sig med de alm. Købmandsvarer. M.
har Rigstelegrafstation, hvorhos her findes et
privat Telefonselskab. Desuden haves
Middelskole, Sparebank, Vandværk m. m. M. vil
formentlig blive den projekterede Nordlandsbanes
første Berøringspunkt med Søen.
Toldindtægterne udgjorde 1920 35800 Kr. Fartøjernes
Antal pr. 1. Jan. 1921 var 1 Dampskib paa 47 br. t,
6 Motorfartøjer paa tilsammen 340 t og
5 Sejlskibe paa 309 t. Af industrielle Anlæg mærkes:
en Cementfabrik, et Elektricitetsværk, en
Mineralvandfabrik og Saftpresseri, en
Hermetikfabrik, fl. Trævarefabrikker, fl. Mejerier. Stedet
anløbes af Kystrutens Dampskibe; en
Automobilrute er oprettet mellem M. og Hatfjelldal.
Antagen Indtægt 1921 var 1981340 Kr. og
Formue 4473400 Kr. (Litt.: M. Jacobsen,
»Mosjøens historie i ældre tider« [M. 1905]).
(P. N.). M. H.

Moske (sp. mezquita, af arab. mesgid,
Bedested), den alm. Fællesbetegnelse for
Muhammedanernes Gudshuse; de store M., som er at
jævnføre med Katedralkirker, betegnes specielt
med Ordet djâmi (egl. den forsamlende), de
ganske smaa (Kapeller) kaldes zâwije (ordret:
Afkrog). I M. afholdes Gudstjenesten Fredag
Middag, hvorved Imamen forestaar Menighedens
fælles Bøn, og der tillige som oftest holdes en
Prædiken (chutba); et mus. Element savnes
aldeles i den Gudstjeneste, der fejres i M. Om
Hverdagen holdes M. aaben til Forrettelse af
Bønner; den anvendes ogsaa ofte som
Forelæsningssal ell. Skolestue, og under landlige
Forhold ofte som et i Middagsheden søgt
Samlingssted, hvorved dog naturligvis Samtalens Karakter
væsentlig bestemmes af Omgivelsernes Natur.

M. falder som oftest i to store Dele, et lukket
Rum og en aaben Forgaard. I det lukkede Rum,
der undertiden overdækkes af een ell. fl.
Kupler, og hvis Gulv er belagt med Tæpper, findes
Prædikestolen (minbar) samt den Niche
(mihrâb), der angiver Retningen mod Mekka
(kiblah), hvorhen den Troende under Bønnen
vender sit Ansigt. Undertiden findes midt paa
Gulvet en fritstaaende Forhøjning (mastabah),
hvorpaa Koranlæserne tager Plads. I øvrigt er
Rummet frit; Stolestader, Altre o. s. v. findes
ikke. Rummets Udsmykning er, da de bildende
Kunster er forbudte, tilvejebragt ved rent
arkitektoniske Midler samt undertiden ved
Anbringelse af kalligrafisk udførte Inskriptioner.

Den uden for det lukkede Rum liggende
Forgaard er som oftest omgiven af overdækkede
Buegange med een ell. fl. Søjlerækker; her
findes den Brønd ell. Fontæne (sebil), hvorved de
rituelle Afvaskninger af Ansigt, Hænder og
Fødder foretages. M. flankeres af eet ell. fl. høje
og meget slanke Taarne, de saakaldte
Minareter, fra hvis Altaner Bønneraaberen
(muezzin) 5 Gange daglig kalder de Troende til Bøn;
de Kristnes Kirkeklokke er Muhammedaneren
en Vederstyggelighed. Muezzin’en saavel som
M.’s øvrige Embedsmænd lønnes af de M. som
selvejende Institution tilhørende Midler, der i
Reglen er tilvejebragte ved fromme Gaver, og
som administreres af det specielle Ministerium
for milde Stiftelser (wakf); af disse Midler
afholdes ogsaa alle Reparationsudgifter. Ved
mindre M. er Imamen og Læreren i den til M.
knyttede Elementarskole (kuttâb) een og
samme Person.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free