- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
334

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moske - Moskenesø - Moskenstrømmen - Moskitoer - Moskov - Moskovade - Moskovitter - Moskus - Moskusfaar - Moskushjort - Moskusokse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Til de forskellige Tider og i Islams forskellige
Lande har det arkitektoniske Fællespræg
varieret en Del. En Del af de ældste M., saaledes
den endnu bevarede Amru-M. i Kairo, havde
kun den ene Halvdel, nemlig den af Buegange
omgivne, rektangulære, aabne Gaard. En Del
af de senere M. er i deres Bygning bestemte
af, at de opr. har været Kirker, og disse har
da atter, som navnlig Sofia-M. i Konstantinopel,
været bestemmende for Stilarten i senere
opførte M. Af særlig berømte M. kan foruden
denne og saa naturligvis de to Hovedmoskeer
i Mekka og Medina endvidere nævnes
Ahmedie-Moskeen i Konstantinopel (med 6 Minareter) og
M. i Cordoba, et af Middelalderens ypperste
Bygningsværker, nu desværre skamferet i det ydre
ved Tilbygninger. Af M., opførte i nyere Tid,
fortjener den elegante Muhammed-Ali-M. i
Kairo at fremhæves
J. Ø.

Moskenesø er den sydligste af de store
Lofotøer i Flakstad Herred i Lofoten, 209,7 km2.
Kysten er i N. og Ø. stærkt indskaaret af Fjorde,
Vestkysten mod Nordishavet er jævnere
med stejlt opstigende Fjelde, der gaar op i
1000 m Højde med skarpe Egge og dybe
Botner. Paa Østkysten ligger en Del Fiskevær:
Aa, Sørvaagen, Moskenes, Reine og Havnø. S. f.
M. og adskilt fra denne ved Moskenstrømmen
ligger den lille bjergrige, ubeboede Ø Mosken.
Areal Ferskvand er 16,5 km2. Øen har ca. 1600 Indb.
M. H.

Moskenstrømmen i Lofoten mellem
Lofotodden paa Sydspidsen af Moskenesøen og Øen
Mosken N. f. Værøy, den i ældre Tid saa
navnkundige og frygtede »Malstrøm«
(Moskøstrøm), der omtales af næsten alle ældre
Forfattere, som har skrevet om Norge. Disse ældre
Beretninger er dog saa godt som alle meget
overdrevne. Som en Følge af den store
Niveauforskel paa Ebbe og Flod ved Lofoten (ca. 2 m
og ved Springflod endog henimod 4 m) og som
Følge af de mange trange Sund, hvorigennem
Havet her skal afsætte og modtage de
betydelige Vandmasser, som ved Ebbe og Flod sætter
ud og ind i Vestfjorden, løber Strømmen
mellen Øerne i og ved Lofoten meget stærkt. Af
alle Steder ved Lofoten er imidlertid M. det,
hvor Strømmen er stærkest. Dens største Fart
ved Springtid skal kunne ansættes til henimod
6 Knob. Naar Strømmen er paa det stærkeste
og møder Vind af modsat Retning, ser den ud
som en eneste Brænding og kan høres paa lang
Afstand. Der opstaar da tragtformige Hvirvler
(Malstrømme) hvoraf Strømmens ældre Navn.
Under saadanne Forhold maa Strømmen
betegnes som ufarbar, i alt Fald for mindre
Fartøjer. Omtrent midt i Strømmen ligger en
Grund, Horgan, paa c. 14 m’s Dybde. Den
kan altid mærkes, da Vandet her selv i stille
Vejr — uden at bryde paa den — dog altid
ligesom koger og maler over den og derved
frembringer en skumhvid Overflade. (Litt.:
»Den norske Lods«, udg. af Norges geogr.
Opmaaling [8. Hæfte, Kria 1885]; Amund
Helland
, »Lofoten og Vesteraalen« [Norges geol.
Undersøgelse Nr. 23, Kria 1897] samt derhos
en Mængde ældre Skr og Opsatser i
Tidsskrifter).
(P. N.). M. H.

Moskitoer, se Myg.

Moskov, d. s. s. Moskva.

Moskovade, se Sukker.

Moskovitter, egl. Beboerne af Guv. Moskva,
bruges i Bet. af Russere i al Alm., særlig dog
Storrussere.

Moskus (Moschus) er et Sekret, som dannes
i Punge, der ligger paa Bugsiden mellem Navle
og Kønsorganer hos Hannen af Moskushjorten.
Dyret lever især i Tibet og Kina; de udskaarne
Punge pakkes enkeltvis i Papir og lægges i et
Antal af c. 25 i Papkasser, som indvendig er
forede med tyk Blyfolie og udvendig beklædte med
mønstret Silketøj. De udføres for største Delen
over Shanghai til London, hvor de sorteres i
gode og simplere (forfalskede) Kvaliteter. Som
bedst anses Tonkin- (Szechuan-) M., der danner
plankonvekse, indtil 6,5 cm brede og 2 cm tykke
Punge, som vejer indtil 35 g. Ydersiden
dækkes af tykke, stive Haar, der danner en
Hvirvel omkr. en næsten central Udførselskanal.
En god Kvalitet er tillige Jynnian-M., som er
kuglerunde ell. pæreformede Punge.
Undertiden fjernes de ydre Membraner ind til den
inderste tynde, blaalige Hinde. Kabardinsk M.
fra Egnen om Jenisei er større, mere
langstrakte Punge, hvis Udførselskanal ikke ligger
centralt; Indholdet lugter svagere og mere
ammoniakalsk. — Sekretet i de tørrede Punge
danner en kornet-smuldrende, rødbrun til
sortbrun Masse, som lugter ejendommeligt, stærkt
og vedholdende, smager lidt bittert og
indeholder ca. 15 % Vand. Ved fuldstændig Tørring
mister M. Lugten, som dog atter kommer frem
ved Tilsætning af Vand og stærkere ved
fortyndet Kalilud. Helt ell. delvis taber M.
Lugten ved at blandes med Kinin, Svovl, Kamfer,
Kumarin o. fl. andre Stoffer. Vand opløser
50—75 %, Vinaand 10—12 %. M. er hyppigt
forfalsket allerede fra Produktionsstederne, idet
Sekretet delvis erstattes med tørret Blod,
Harpiks, rødt Farvetræ m. m.; det udpillede
Moskus er hyppigt blandet med Pungens findelte
Membraner. M. indeholder Fedt, Harpiks,
Æggehvidestoffer, Kolesterin, Salte og en ringe
Mængde æterisk Olie, en Keton, som kaldes
Muskon. M. har tidligere været meget anvendt
som et krampestillende og stimulerende
Middel; nu anvendes det især i Parfumerier.
Kunstig M. er Trinitrobutyltoluol, der lugter som
M. og ligeledes fortrinsvis anvendes i
Parfumerier. — Desmer har i ældre Tid hos os været
Betegnelse for M.; Navnet er bevaret i
Desmerurt, Adoxa moschatellina, som har
Moskuslugt. Bisam er tysk Betegnelse for M.
B. G.

Moskusfaar, d. s. s. Bisamfaar, se
Moskusokse.

Moskushjort, se Hjorte, S. 553.

Moskusokse, Moskusfaar, Polarokse
ell. sjældnere Bisamfaar og Bisamokse
(Ovibos moschatus) er allesammen Navne paa
en enkelt ret afvigende, mellemstor, skedehornet
Drøvtygger, der i mange Henseender
minder om en stor Faareform, men som dog i de
fleste Forhold slutter sig nærmest til Okserne.
Som et udpræget Polardyr, er den udrustet til
at kunne friste Livet i Jordens koldeste og
barskeste Egne. Dens Hoved er forholdsvis stort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free