- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
335

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moskusokse - Moskusrotte - Moskussvin - Moskva

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med bred, korthaaret Snude, der blot er nøgen
paa en smal Stribe mellem Næseborene.
Øjnene store og udstaaende; Ørerne korte, spidse
og oprette, helt skjulte i Pelsen. Begge Køn
har Horn; disse, der er kraftigst udviklet hos
Hannen, er ved deres Grund meget tykke og
svære og breder sig ud over hele Panden og
Issen, hvor de støder sammen i Midtlinien,
saaledes at de, navnlig hos Hannen, danner en
mægtig, ru Hornknude over hele Hovedets
Overside; i øvrigt er Hornene glatte og ret slanke,
først bøjede nedad, liggende tæt ind til
Hovedet, derpaa bøjede fremad og opad; Hornlaget
er graahvidt, i Spidsen mørkt. Hunnerne og de
unge Tyre har spinklere Horn, der ikke er saa
tykke ved Roden. Legemsbygningen i øvrigt
særdeles plump; Halsen og navnlig Kroppen ret
lange, uden Pukkel. Benene derimod
forholdsvis lave og stærke. Kroplængden 2,3 m,
Skulderhøjden ca. 1,2 m. Hele Legemet er dækket
af usædvanlig langt, tæt og noget kruset
Haarlag, hvorunder et mægtigt tykt og tæt Lag
Uldhaar; dette fældes om Foraaret og falder da af
i store Flager. Kun Snuden, Partiet om Øjnene
samt Benene er korthaarede. Paa Halsen og
Skuldrene samt paa Legemets Underside er
Pelsen særlig lang, saaledes at den hænger ned
over og næsten dækker de lave Ben. Pelsens
Farve mørk graabrun. paa Ryggen et stort
graahvidt Parti. Uldhaarene graalige; de
korthaarede Partier samt Benene graalighvide.
Halen meget kort, ca. 7 cm lang, tyk og ganske
skjult i Pelsen. Klovene brede, noget
usymmetriske, idet de yderste er større og afrundede,
de indre smallere og spidsere. — M. har i
tidligere Tider været udbredt circumpolart, men
er i Nutiden indskrænket til den ny Verden,
hvor den findes i Nordamerikas allernordligste
Egne og paa Øerne N. for disse helt op til
Grinnell-Land; stadig trænges den tilbage og
findes nu blot paa andre Steder fra Egnene
Nord for Hudson Bay op til Grønlands
Nordøstkyst. Dens Knogler er i den
gamle Verden fundet i Istidsaflejringer over
hele Sibirien og helt ned i Mellemeuropa; i
Amerika findes dens Knogler ogsaa langt Syd
for dens nuværende Udbredningszone. I
Danmark er blot fundet en Hjernekasse i en
Mergelgrav ved Bannebjerg i Nordsjælland,
skuret og affilet som en Rullesten, mulig medført
af Isen langvejsfra. I Vestgrønland findes M.
ikke i Nutiden, omend dens Knogler endnu kan
findes paa Jorden i de nordvestligste Egne ned
til Inglefjeld-Bugten; først i Egnene Øst for
Thank-God-Harbour ved Robeson-Kanalen
træffes den og forekommer da ret almindelig mod
Øst ned over Grønlands Nord-Østkyst, helt ned
til Egnene om Scoresby Sund paa c. 70° N. Br.
— Yderst haardfør og nøjsom formaar M. at
friste Livet i disse kolde, højnordiske Egne,
hvor den strejfer rundt i de nøgne stenede, om
Sommeren nogenlunde snefri Kystlande; her
træffes den i Smaaflokke oftest paa
Bjergskraaningerne og paa Lavlandet, hvis ofte
yderst sparsomme Vegetation byder den
nødvendige Føde; denne bestaar hovedsagelig af
Græs og Urter samt navnlig om Vinteren af
Dværgpil, hvis Blade og Kviste den fortærer.
Under de frygtelige Vinterstorme søger de Læ
bag Klippeblokke, men trodser i øvrigt med
deres tætte Pels den strenge Kulde i den
halvaarlange Vinternat; med Forbenene og Hornene
skraber de da Sneen tilside for at finde
Føden. Flokken bestaar oftest af fra 5 til 20 Dyr,
baade Tyre, Køer og Kalve; gamle Tyre strejfer
ofte ene omkring. Pludselig foruroligede af
Ulve ell. Menneske tager de enten straks
Flugten, idet de med stor Hurtighed flygter op ad
Fjeldsiderne, eller ogsaa stiller de sig i en
lang Række og rede til Angreb; oftest slutter
de dog en tæt Kreds om Kalvene, staaende med
Hovederne udad, og afventer Fjenden, medens
den gamle Tyr kredser udenom og gaar over
til Angreb, idet den pludselig styrter løs paa
Angriberen med sænkede Horn; for Mennesket
er de da ingenlunde ufarlige, og Ulvene
formaar ikke at bemægtige sig Kalvene. Først i
Maj føder Køerne deres Kalv. De gamle Tyre
har navnlig i Parringstiden i August en meget
fremtrædende og modbydelig Moskuslugt, og
deres Kød har da en saa hæslig Smag, at det
er ganske uanvendeligt til Menneskeføde;
udenfor Parringstiden er denne Lugt lidet kendelig,
og M.’s Kød er i det hele en meget kærkommen
Føde for de arktiske Ekspeditioners
Deltagere. Skønt endnu paa mange Steder ret
talrig i Nordøst-Grønland er M. dog udsat for
Udryddelse, da den saa let lader sig nedskyde
flokkevis; sikkert bør den i saa stort Omfang
som muligt fredes og forskaanes for
erhvervsmæssig Jagt. Til zoologiske Haver har en Del
Kalve i senere Aartier været nedbragt, men de
dør ret hurtigt i de uvante Omgivelser.

Moskusokse (Ovibos moschata).
Moskusokse (Ovibos moschata).

R. Hg.

Moskusrotte, se Bæverrotte.

Moskussvin, se Navlesvin.

Moskva [ma↱skva], Flod i det mellemste
Rusland, udspringer under Navnet Konoplevka
i den østligste Del af Guv. Smolensk, har først
Retning mod NV. og NØ. og gennemstrømmer
derpaa Guvernementet M. i østlig og sydøstlig
Retning, hvorefter den falder i Oka ikke langt
fra Byen Kolormna. Fra venstre Side optager
den Rusa og Istra, fra højre Pachra og
Sjeverka. Fra Midten af Novbr til Midten af April

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free