- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
336

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moskva - Moskva - Moskva

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er M. tilfrossen. Af dens samlede Længde
(491 km) er de 181 km sejlbare. Sejlbarheden
begynder ved Byen M., hvor Floden har en
Bredde paa 85 m.
N. H. J.

Moskva [ma↱skva], Guvernement i det
mellemste Rusland, begrænses mod N. og NØ. af
Guv. Tver, mod V. af Smolensk, mod S. af Kaluga
og Tula, mod Ø. af Rjasan og Vladimir og
omgiver Guv. M. By. Arealet er 37002 km2 med
(1920) 1698413 Indb. ell. 46 pr km2.
Overfladeforholdene er temmelig ensformige, idet Guv.
bestaar af bølgeformigt Sletteland, der
skraaner lidt mod SØ., og hvis Højde o. H. ligger
mellem 150 og 250 m. Selve Overfladen dannes
overalt af Kvartærdannelser, der mod V., S. og
Ø. hviler paa Jura, mod N. paa Kridt, medens
de midt i Guv. hviler umiddelbart paa
Karbondannelser, der ogsaa fortsætter sig under Jura-
og Kridtlagene. M. danner Midten af det
saakaldte M.’ske Stenkulsbassin, der strækker sig
over Guv. Rjasan, Kaluga, Tula, Tver, M., Orel,
Nichnij Novgorod og sender en 1000 km lang
Arm S. paa til det asovske Hav. Jordbunden er
næsten overalt leret; kun langs Floderne
forekommer hist og her Sumpe og Sandjorder. Alle
M.’s Vandløb falder i Volga, der selv berører
Nordgrænsen paa en kortere Strækning. Mod
S. danner Oka Grænsen paa en Strækning af
143 km; den midterste Del af M. afvandes af
Moskva og Kljasma. Søerne er alle smaa og for
største Delen skjulte midt i Sumpe, der er
bevoksede med Skov og Krat, i alt er 39 %
optagne af Skove, hvor Naaletræerne er
fremherskende, og desuden optages 5 % af Sumpe og
uopdyrket Land. Befolkningen bestaar næsten
udelukkende af Storrusser. Omtr. en Tiendedel
er Raskolniker, hvorimod Protestanter, rom.
Katolikker, Jøder, Muhammedanere og
Armeniere tilsammen næppe udgør 1 %. C. 40 % af
Rekrutterne er Analfabeter. Den vigtigste
Næringsvej er Agerbruget, der optager 34 % af
Arealet. De vigtigste Kornsorter er Rug og
Havre og derefter Hirse og Boghvede,
hvorimod Hvede og Byg kun dyrkes paa ubetydelige
Omraader. Af det tilsaaede Areal (ialt 306281
ha) dyrkedes 1920 paa 46 % Rug, paa 18 %
Havre, paa 11 % Kartofler og paa 5 % Hirse.
Kartoffelavlen spiller en stor Rolle, og lignende
gælder Dyrkningen af Hør, Hamp, Humle,
Køkkenurter som Kaal og Løg samt forsk.
Buskvækster. M. har c. 22 % Eng- og Græsland, og
Kvægavlen spiller stadig en betydelig Rolle,
skønt Avlen af Heste, der drives i fl. berømte
Stutterier, nu er gaaet noget tilbage. 1920 var
der i M. 18578 Heste, 347210 Stkr Hornkvæg,
385998 Faar, 2235 Geder og 20399 Svin. Over
Halvdelen af Befolkningen uden for Hovedstaden
giver sig af med Agerbrug og Kvægavl;
men Kornproduktionen strækker dog aldrig til
til hele Guv.’s Forbrug. Skovene, der er
spredte over næsten hele Guv., samt Fiskeriet
i Floderne giver forholdsvis godt Udbytte.
Bjergværksdriften spiller en ringe Rolle i M.
Kulformationen bestaar væsentligst af den
uproduktive Bjergkalk, der finder Anvendelse som
Byggemateriale (det M.’ske Marmor). Derimod
er Industrien en Næringsvej, der beskæftiger de
fleste Mennesker næst efter Agerbruget. 1920
fandtes der i Guv. M. Land 2857 industrielle
Virksomheder; af disse var 1976 i Virksomhed
og beskæftigede 128805 Arbejdere. Af
Virksomheder med over 30 Mand var der 277 med i alt
101626 Arbejdere. Der fabrikeres Klæde-,
Bomulds- og Silkevarer, Metalvarer, Fajance, Sæbe,
Papir, Sukker, og desuden findes Farverier,
Garverier, Brændevinsbrænderier og en meget bet.
Mølleindustri; Guv, havde 1920: 63 Møller med
2286 Arbejdere og producerede mere Mel end
noget andet Guv. i Sovjet Rusland (4,8 Mill.
Pud). M. H. t. den kem. Industri staar M.
ligeledes forrest. En betydelig Rolle spiller desuden
Husindustrien, der drives af over 60000
Familier. Handelen fremmes ved de sejlbare Floder
og fl. Jernbanelinier. M. er en udpræget
Industriegn og Bydannelsen mere udpræget her end
i de fleste andre Egne af Rusland. Guv. deles i
15 Kredse. Sammen med Guv. Tula, Rjasan,
Jaroslavl, Vladimir og Tver udgør M.
Militærdistriktet M.
N. H. J.

Moskva [ma↱skva], eget Guv., Hovedstad
i den storrussiske Sovjetrepublik, ligger 600
km SØ. f. Petrograd, paa det Sted, hvor
M.-Floden optager Jausa og Neglinnaja, hvilken
sidste dog for største Delen er overbygget. Den
ligger 142 m o. H. og er 40 km i Omkreds.
Grunden til denne betydelige Udstrækning er dels
Byggemaaden, dels de mange Parker,
Haveanlæg samt ubebyggede Marker, der gaar langt
ind i Forstæderne til de tæt bebyggede
Kvarterer. Arealet er 305 km2 med (1920) 1028218
Indb. Beskrivelsen af M. vil her i
Hovedtrækkene gælde Byen før Krigen, da de senere
Efterretninger fra Rusland er faa og mere ell.
mindre usikre. I Modsætning til Petrograd har
M. det nationale russiske Præg med smaa
Træhuse, omgivne af Haver. Trods det imponerende
Indtryk, M. med sit Utal af Taarne og
forgyldte Kupler gør ved at ses i Frastand ell. fra
»Spurvebjerget« SV. for Byen, viser den sig
ved nærmere Betragtning ligesom de andre
ægte russiske Byer at være ensformig og
landsbyagtig, dog med Undtagelse af de ældste og
inderste Dele. Den største Del af M. ligger paa
venstre Flodbred, og kun en lille Del,
Samoskvoretschje, paa højre. Midtpunktet i M. er
Kreml ell. Kremlin, der en lille Bydel for sig,
omgiven af en 2220 m lang og 20 m høj, lys
Mur med takkede Tinder og kæmpemæssige
Porttaarne. Bl. de 5 Porte, der alle er
ejendommelige ved deres Bygningsstil eller
historiske Minder, bør særlig nævnes Frelserens
Port (Spaskija Varota) med et undergørende
Helgenbillede (fra 1647), for hvilket alle
passerende maa blotte Hovedet. Kreml’s Indre
optages af Pladser, Kirker og Klostre, Paladser,
Regeringsbygninger, Arsenal og Kaserne. De tre
fornemste Kirker er: Mariæ Himmelfartskatedralen
(Uspenski Sabor), der opførtes 1326 som
Trækirke af Johan Kalita og 1475—79 af
Bologneseren Fioravante ombyggedes halvt i
byzantinsk og halvt i tatarisk Stil og var siden da
Zarernes Kroningskirke, Ærkeengelen Michael’s
Katedral (Archangelskij Sabor), der skriver sig
fra 1333, ombyggedes 1505—08 af Milaneseren
A. Novi og indtil 1696 har været Zarernes
Gravkirke, samt Mariæ Bebudelseskatedralen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free