Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moskva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Blagowjeschtchenski Sabor), der er bygget
1484, ombygget 1554 efter Ildebrand og
restaureret 1884—95; den var Zarens Daabs- og
Begravelseskirke. I disse Kirker rummes en
Mængde Relikvier, der hører til det russ. Folks
helligste Skatte. Fra Toppen af det 1600
byggede, 1813 restaurerede, Klokketaarn Ivan
Veliki (97 m) har man en pragtfuld Udsigt over
hele M. Foran Klokketaarnet ligger Zarklokken,
Verdens største Klokke (201924 kg, 8 m høj, 20
m i Omkreds). Andre interessante Bygninger i
Kreml er Belvederepalæet ell. Terem,
Facetpalæet (Granovitaja Paláta) og det store
Kremlpalæ (Bolsjoj kremljevskij dvorjets), der
er opført 1838—49 og er bekendt for sin
arkitektoniske Skønhed; Facetpalæet benyttes nu af
Sovjetrepublikkens Regering; desuden er der det
1851 fuldendte Orusheinaja Paláta, der
rummer uvurderlige Skatte af Kunstgenstande
og Kostbarheder, Arsenalet, der er bygget
1701—30, og foran hvilket ligger de 800
Kanoner, der erobredes 1812, samt
Synodebygningen med et kostbart Bibliotek. I Stilarter og
dekorative Enkeltheder møder man i alle disse
Bygninger en meget bizar Blanding af
Elementer, og Kreml har derfor ganske sin egen
Karakter, der ikke kan sammenlignes med noget
andet i Europa. Omkr. Kreml som Centrum
har M. i Tidens Løb udvidet sig med den ene
Bydel kredsformig uden om den anden. Ø. og
NØ. f. Kreml og adskilt fra denne ved Krasnaja
ell. »røde Plads«, paa hvilken der nu er en
Begravelsesplads for Kommunister, der faldt
under Revolutionskampene, ligger Kitái
Górod (den befæstede By), »Kineserbyen«, der er
Centrum for Handelslivet og har store
Magasiner og Børsen, samt det mest brogede
Folkeliv i M. Blandt Bygningerne her nævnes den for
sin fantastiske Stil bekendte Basilius-Katedral
(Vassili Blashenni), der er opført 1555 under
Ivan den Skrækkelige til Minde om Erobringen
af Kasan og har 16 i Form og Farve forskellige
Kupler. Kirken, der ødelagdes 1812,
genopbyggedes 1839—45. Desuden er der de store
Sælgehaller (Rjady) med over 1200 Butikker, der
indeholder saa godt som enhver Frembringelse
af Europas ell. Asiens Industri. Begge de
nævnte Bygningskomplekser ligger paa den
»røde Plads«. I en Halvkreds omkr. Kreml og
Kitái Górod strækker sig Bjély Górod, den
»hvide By«, der er den elegante Bydel med
brede, bugtede, fra Kreml radieformig
udstraalende Gader. Her findes talrige adelige Palæer
og mange offentlige Bygninger, bl. hvilke
nævnes Universitetet, Universitetsbiblioteket,
Universitetstrykkeriet, den 1837—83 til Minde om
1812 opførte Forløserkirke, M.’s smukkeste
Kirke, det kolossale Eksercerhus, der ogsaa
anvendes til Udstillinger, Koncerter o. l.,
Rumjanzew Museet, Kunstmuseet (1898—1912),
Rigsbanken, Kunstindustrimuseet, det orientalske
Institut, Hittebørnshospitalet, Posthuset og
Generalguvernørens Palæ. Bjély Górod
omgives af brede Bulevarder, og uden for
disse findes den fjerde Bydel Selmjanói
Górod, »Jordbyen«, der er mindre tæt
befolket og væsentligst har Træhuse og talrige
Haver. Sit ejendommelige Navn har den faaet af
den Jordvold, der omgav den indtil henimod
Slutn. af 17. Aarh., men som nu er erstattet af
en 17 km lang, bred Bulevard Sadovaja. Den
eneste Levning, der endnu er tilbage af Volden,
er den saakaldte »Røde Port«. Gaderne har det
samme straaleformede Forløb som i Bjély
Górod; den vigtigste er Miasmitzkaja med flere
offentlige Bygninger. Uden om disse indre Dele
af Byen strækker sig en Række af
Forstæder, der tilsammen indtager c. 3 Fjerdedele af
Byens Areal og fornemmelig beboes af den
fattigere Del af Befolkningen, foruden at den
indeholder de fleste Fabrikker, navnlig ved
Jáusas Bredder, Kaserner og Banegaarde. Disse
Forstadskvarterer, der yderst ude omgives af
den forfaldne, 1742 byggede,
Kammer-Kolléshskij Vold, har talrige Marker, Parker og
Damme. Særlig de sidste er meget alm. baade her
og i Selmjanói Górod, saa man regner, at M.
i alt har c. 200. I den nordvestligste Udkant af
Forstæderne ligger Khodinka ell. Khodinskoje
Sletten, der er bleven sørgelig berømt ved den
frygtelige Katastrofe ved Tsar Nikolaj II’s
Kroning 30. Maj 1896, da over 1400 Mennesker
kvaltes ell. trampedes til Døde af
Menneskestimmelen. Bl. a. Parker i M. maa nævnes den zool.
Have i den vestlige Del af Forstæderne,
Sokolniki mod NØ., Parken ved Petrovskij-Slottet
mod NV., hvor Napoleon opholdt sig efter
Byens Brand, samt Alexander-Parken mellem
Kreml og Bjély Górod; den sidstnævnte er
Befolkningens mest søgte Promenade. De vigtigste
Udgangspunkter for Samfærdselen i alle
Retninger af Byen er Teater-, Lubjanskaja- og
Iljinka-Pladserne, der alle ligger mellem Bjély
Górod og den nordlige Del af Kitái Górod. De
vigtigste Forretningsstrøg i sidstnævnte Bydel
er Iljinka og Nikolskaja, hvor Storhandelen
besørges. Detailhandelen hører derimod foruden
ved »Røde Plads« hjemme i Bjély Górods
Gader, »Smedebroen«, Tverskaja, Petrovka og
talrige andre. Ved den nordvestlige Ende af den
2 km lange Tverskaja er bygget en Triumfbue
til Minde om 1812. 1898 afsløredes i Kreml en
6,5 m høj Statue for Alexander II, men denne,
saavel som Mindesmærkerne for Puschkin,
Bojaren Matvejev og de ved Plevna
faldne Grenaderer, skal være blevet fjernede nu.
Foruden de ovf. nævnte har M. talrige Kirker
(i alt c. 450). Af Kirkerne er 2 rom.-kat., 2
lutherske, 1 anglikansk og 1 reformert. Blandt
Klostrene (25) er det rigeste og berømteste
Tschudov-Munkeklostret i Kreml, der er
grundlagt 1365 og tidligere var de russ. Patriarkers
Sæde. Endvidere findes i M. 1 Synagoge og 1
Moské. Hvad Læreanstalter angaar, staar M.
kun tilbage for Petrograd, og for den russiske
Litteratur og Boghandel er M. den første By i
Riget. Det første Univ., der grundlagdes 1755
som det første i Rusland, har 2 Fakulteter
(fysisk-matematisk og medicinsk) og havde Januar
1912 9666 Studerende. Til Universitetet er
endvidere knyttet et Bibliotek paa 370000 Bd,
Observatorium, botanisk Have, zool. Museum,
antropologisk Museum og forsk. andre Samlinger
og Laboratorier. Et andet Universitet i M. er
opstaaet af en Kvindehøjskole og har 2
Fakulteter (kem.-farmaceutisk og medicinsk).
Foruden disse er der i M. 2 kommunistiske Univ.:
1) Østens Univ., som er bestemt til at give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
